
Denne gang var jeg så heldig at få fingrene i det fedeste og mest gennemførte set up jeg nogensinde har set/ejet!
Jeg havde et lille 64 liters hjørne akvarie som jeg var super glad for. Det kørte perfekt og var også ved at være godt fyldt med koraller.
Men da Jimmi satte sit Phillips Tv til salg, var jeg overhovedet ikke i tvivl og at jeg MÅTTE slå til!
Så nogle billeder og hans tråd herinde og var fuldstændig solgt!
Kørte de 200 km ned og så det live og det var endnu federe end på billederne (kunne desværre ikke have det med hjem, så måtte køre en tur mere ugen efter

Jeg tør ikke tænke på, hvor mange timer han har brugt på denne lille pyt!!!
ALT er der tænkt over! ALT er vanvittig godt lavet! Jeg har ikke selv set noget lignende nogensinde før!
Jeg har intet lavet om i set uppet, andet end et par skinner jeg har sat på for at lukke siderne, så man ikke kan kigge ind under det fra siden af.
Ellers står det præcis som da jeg hentede det (if it isnt broken

Lidt om akvariet:
Det er som sagt på 40 Liter ca. De 30 liter som display og 10 liter i overløbet.
Der er 6 gennemføringer i akvariet! Alle 6 med kuglehaner.
Der er 2 gennemføringer som laver cirkulation i akvariet (Så man undgår synlige pumper) De er sat op med en "dims" i mellem, som skiftevis flytter flowet mellem de to udgange. Giver et fedt flow i akvariet. De to kører på en pumpe for sig selv.
Så er der 2 gennemføringer til retur pumpen. Så der er 4 udgange i akvariet i alt.
Det hele er beklædt med JJ keramik. På den måde ligger man ikke rigtig mærke til de 4 udgange. Super løsning i stedet for et par cirkulations pumper.
Akvariet er belyst med en 120W Diy led lampe


Lampen er endnu et bevis for, hvor mange timer Jimmi har lagt i denne balje! INTET er overladt til tilfældighederne! den ligner jo et B&O design i sig selv!
Er lavet med små blæsere. Køleriller i siden og autolakeret til sidst. Det hele styres i et teknik rum i den ene skuffe i møblet (Solopgang, styrke, lys tid osv)
I Møblet er der en 100 Liters sump og 20 Liters ferskvandskammer.
Jeg kører med en bubble magus 3,5 skummer. Den klarer jobbet fint og er forholdsvis lydsvag.
Desuden kører jeg med Rowaphos i en lille nano reaktor.
Lige nu er der en doseringspumpe på vej, Har også fået fat i en 21 W led pære, som skal over sumpen på et tidspunkt.
Så er skabet også FYLDT til briste punktet!

Jeg har en drøm om at ALT keramikken skal plasters til med Zoa! Så vil jeg have en Euphyllia Torch til at stå på bunden.
Desuden har Mikkel og Toni lavet en FED søjle til mig, som jeg nok vil prøve med lidt SPS på!
Lige nu står søjlen dog i sumpen, da jeg tror akvariet ikke er helt indkørt endnu.
Døjer lidt med alger som jeg ikke rigtig kunne plukke mens søjlen stod i baljen.
Lige nu tilsætter jeg 15 ML CA og 15 ML KH om dagen og laver et 20 Liters Vandskifte hver 14 dag.
Det er nok til at holde mine værdier stabile (Dog med en lidt for høj MG)
Nyd Jimmis smukke mesterværk (Beklager billede kvaliteten)
Åbner også altid døren, hvis folk gerne vil se det i virkeligheden

Ris modtages gerne (Ros sender jeg videre til Jimmi)