Jeg har givet mig i kast med at lave min egen baggrund til mit nye Mark II 530 liters akvarium.

Baggrunden laves af 3 dele muslingeskaller, 2 dele cement og 2 dele opvaskemaskinesalt.
Til mit projekt tænker jeg, jeg skal bruge;
21kg muslingeskaller
14kg cement (Aalborg Portland)
14kg opvaskemaskinesalt
som I kan se på billederne, har jeg også lidt små sten jeg smider i.

Jeg har lavet en kopi af bagvæggen af mit akvarium med overløbet. I trærammen har jeg lavt en fuge, som svarer til siliconefugerne i mit akvarium. Meningen med det er,
at få baggrunden så tæt på bund og bagvæg som muligt.
Første dag;

Jeg har tænkt mig at lave baggrunden 1,5-3cm tyk (tyndest ved kanterne), dog laver jeg den meget tyk i bunden, så baggrunden nærmest får en fod at stå på.
Jeg har også sat nogle større sten på bagvæggen, som jeg tænker jeg kan sætte fast i cementblandingen, for at give et mere naturligt look.
Der skal også sten på overløbet, men de rasler pt. ned.

Inden jeg støber, lægger jeg et stykke plastic bagerst, så jeg nemmere kan få baggrunden af, samtidig skal jeg bruge plasticen til at "dele pladen i 2" midt på,
så jeg får 2 stykker baggrund, da ét stykke er for tungt.
I fredags;

Når pladen er støbt, lader jeg den ligge i 2-3 dage, og vil så prøve at rejse den op.
Dernæst sætter jeg pladerne i en 200 liters regnvandstønde, primært med regnvand, men også alm. hanevand og et par kraftige cirkulationspumper.
Jeg regner med at skifte 40 liter vand om ugen.
Om 1-2 måneder;

Når pladerne har lagt i vand længe nok, skal de i akvariet, og her sætter jeg dem for en sikkerhedsskyld op med akvariesilicone.
Så skal mine døde-levendesten-søjler i akvariet, så vand, og så skal det igen stå og køre nogle uger, med vandskifte.
Det er planerne indtil videre. Kom gerne med gode ideer, indput eller rettelser til mine planer. Enten her eller på pb.