Spørgsmålet, der i øjeblikket vender og drejer i mit hoved er, om jeg skal vælge at lave en indvendig eller udvendig sump. Jeg ved, at en udvendig skulle være den bedste idé, men jeg er ikke glad for at skulle lave huller i akvariet. Er der nogen mulighed for at kunne lave en anordning, så der er rør på bunden af overløbet, som går over kanten på akvariet og ned i en sump?
Hvor stor skal sådan en sump være? Og hvad skal der i, ud over skummer og returpumpe?
Ind til nu er mit udstyr begrænset til at være: selve akvariet, et bord, som jeg dog ikke har hos mig endnu - står til opbevaring, da det ikke kunne sendes, men jeg skal mødes med hende, der har det i november. Desuden har jeg en Deltec MC500, samt kontakt til en med en pumpe (Marea Stream 2400) og et omv. osmoseanlæg (stoler ikke lige på kbh's vandforsyning - det stinker af klor ind imellem).
Desuden har jeg en alu-lampe, som kan bruges til en start - et stk. T8 rør - 10.000 K
Jeg vil også gerne have flere forslag til udstyr

Mette