macc skrev:Jeg har bare ikke rigtigt mulighed for at bruge osmose vand?
Hvis du ikke har mulighed for at bruge osmosevand, så kan du fjerne det med Oxalsyre.
Dengang vi akvarister ikke kunne lave osmosevand selv, da hentede vi der boede i Kbh og omegn demineraliseret vand på Tuborg.
Men der var også nogle opdrættere der selv behandlede vandet med Oxalsyre.
Fandt lige dette frem på en side om ølbrygning. Her står lidt. (duer det ikke, kan du altid lave nogle bajere ud af det)
Afsyring med Oxalsyre: Apropos syre i vand, så læste jeg et indlæg omkring akvarievand og oxalsyre. ( 180 g i Matas – 35 kr) Tilsæt 0,25 g syre / 10 L vand og du fjerner 1 hårdhedsgrad. Hvis du skal ned på alm. blødt vand ( 4-8 dh) så skal der fjernes mindst 10 hårdhedsgrader svarende til ca. 2,5 g syre / 10 L vand. Hæld 25 L vand i en plast spand, og tilsæt 6,25 g oxalsyre – nu bliver vandet mælkefarvet pga. udfældet kalk. Sæt en akvariepumpe på spanden i 24 timer for at uddrive CO2’en og lad spanden stå stille i endnu et døgn. (det med CO2’en er nok ikke så vigtigt til ØL) Kalken har nu lagt sig på bunden af spanden og du kan hælde det rene vand over i en anden spand. Check evt. pH for at se om du har fjernet for meget kalk – pH vil da ellers være meget lavt. Hvis Diskosfisk kan tåle dette vand – så er det sikkert også udmærket til en Bohemian Pilsner ….
Det er fra denne side:
http://www.winemanager.com/slarsen/Beer/Vand/Vand.htm
Der står også lidt om de andre metoder, men det hele er jo i relation til ølbrygning.
Erik