Nu har jeg i et par dage læst beskrivelser, set videoer og reviews på massevis af skummere til mit nye 128 ltrs. akvarium. Og der findes et utal af produkter og lige så mange forskellige meninger om hver skummer. Jeg har kigget lidt på Reef Octopus samt de forskellige Tunze skummere. Heriblandt de mindre modeller som 9011 men også DOC 9410.
Og så er der jo helt andre mærker også. Jeg synes, at det er en jungle!

Mit setup består af et 128 liters akvarium med 54 liter sump i et Akvastabil MK2 underskab. Sumpen er ikke lavet endnu, da jeg lige skal kende målene på min skummer.
Mine krav
- Støjer forholdvist lidt. Gerne lydløs.
- Den skal selvfølgelig være effektiv
- Den skal stå i min sump
- Prisen skal gerne ligge omkring 1500 kr.
Angående prisen så køber jeg gerne brugt, for der kan jeg komme længere for mit budget.
På forhånd mange tak, og ha' en rigtig glædelig jul!
