Meget interessant. Sådan en "kædereaktion" kræver formentlig, at der er en hel del krebs til stede.
Som jeg godt allerede har fortalt i en anden tråd, havde jeg også en interessant oplevelse med en rødbenet eremit. I et omsorgsfuldt øjeblik fik jeg den tanke, at det ville være synd hvis en af min krebs en dag måtte vokse sig for stor til sit hus. Jeg lagde derfor et andet sneglehus ned i akvariet. Havde så kun et der var mere end dobbelt så stort, så jeg regnede med der ville gå flere år inden det kunne bruges. Tog jeg grundigt fejl?
Dagen efter troede jeg faktisk den rødbenede krebs var død. Den lå på bunden ved siden af sit hus

Det viste sig dog kun at være en tom, omend 100% intakt, skal

Rødben var flyttet ind i sin nye kæmpe strandvejsvilla med 5 soveværelser og separat afdeling til en flot au-pair pige med headache tillæg

. Huset lå med åbningen opdad, og der gik nogle dage inden den fik det vendt om, men i løbet af få dage var rødben blevet dobbelt så stor
