http://ing.dk/article/20060901/BYGGERI/ ... -1/rss-all
http://www.poseidonresorts.com/virtualtour.html
Luksushotel under vandet
Flere forskellige konsortier konkurrerer intenst om at skabe det første undervandshotel i verden. Et projekt på Fiji med 20 suiter 13 meter under havoverfladen ser ud til at komme først.
Af Nicolai Østergaard | fredag 01.09.2006 kl. 11:43
Opdateret: fredag 01.09.2006 kl. 12:05
Et værelse med udsigt på Poseidon Undersea Resorts. (grafik: poseidon undersea resorts) Klik for større foto
Et nyt undervandshotel på en privatejet ø ved Fiji i Stillehavet er på vej til at se dagens lys.

Her har en amerikansk mangemillionær kastet 233 mio. kr. ind i et projekt, der skal skabe et undervandshotel ved navn Poesidon Undersea Ressort.
Entreprenøren har anskaffet sig en lille ø på 200 tønder og udstyret øen med landingsbane og et konventionelt hotel.
Men eftersom øens hovedattraktion er den enorme lagune, planlægger man at placere et undervandshotel direkte i lagunen med udsigt til levende fisk og koralrev.
Via elevator vil gæsterne komme under overfladen, hvor hotellet - udover sin særegne placering - vil rumme alle traditionelle elementer fra en luksushotel. De 20 standardsuiter, der hver er på 50 kvadratmeter, kan lejes for lidt over 9.000 kr. pr. nat. Undervandshotellet ventes åbnet i 2008.
Derudover planlægger bygherren at anlægge adskillige bungalows længere ude i Stillehavet, på 300 meters dybde, hvortil man ankommer med ubåd.
Bagmanden til projektet, amerikaneren Bruce Jones, er i øvrigt blevet mangemillionær på at konstruere ubåde til civil og videnskabeligt brug.
Der findes ganske vist »undervandshytter« ud for Key Largo, Florida. Men for at komme hertil kræves det, at man selv ifører sig dykkerudstyr og tager turen med svømmetag.
En mere seriøs konkurrent til projektet ved Fiji er Hydropolis i Dubai, hvor man planlægger at bygge 220 suiter på 20 meters vand.