Jeg har haft
søheste af flere omgange nu. I øjeblikket har jeg H. Erectus. Findes også i gul, mine er gråbrune med hvide bånd.
De går i mit refugie og trives imellem alle de macroalger der vokser der.
De går der alene (9 stk.) Jeg har ingen problemer med at få dem til at spise.
De fleste er, når de kommer hertil, vænnet til frosset foder (f.eks mysis)
Men de skal have ro i starten når de skal vænnes til det foder vi giver dem. Og mysis er ikke bare mysis åbenbart.
Min foderpusher gloede også på mig med bekymring i øjnene, da jeg bad ham tjekke om hans mysis kom fra samme sending.
Mine
Søheste spiser nemlig helst deres mysis så små som muligt. De kan sagtens spise de lidt større, men foretrækker de små.
Man føler sig lidt som en idiot når man står og glor igennem bagsiden på mysispakkerne for at spotte størrelsen på de enkelte dyr.
Og du kan sagtens holde dem med fodring en gang dagligt. Det er bare ikke optimalt, hvis du vil have unger på dem siger de kloge hoveder.
Mine får levende artemia én gang dagligt og så får de mysis som "hovedmåltid" senere. Aldrig samtidig, for så gider de ikke mysisen.
Men din kone vil elske dem. Det er skønne og hyggelige skabninger, med en vis personlighed. De holder styr på fodringstider og på hvornår der er bevægelser foran akvariet.
Mine svømmer fra tid til anden mod strømmen ind i det kammer hvor vandet kommer ind. I starten rykkede jeg dem tilbage til der hvor de skal være, men det er jeg stoppet med.
De svømmer frem og tilbage alt efter hvad de nu føler for i øjeblikket. Sådan virker det i hvert fald.
Så du skal bare klø på, men de skal gå for sig selv. De er navnlig i starten meeeget langsomme spisere, alt bliver taget grundigt i øjesyn - de skal have rimeligt med sømmeplads og så der skal tyndes ud i algerne regelmæssigt for at de kan få plads at røre sig på.
God fornøjelse.
Erik