@Anette: Tak for dit fine indlæg, som gav mig nogle tanker ifth tilsætninger,
vandskift mm.
Jeg er overbevist om at du har ret i det du siger omkring dine tilsætninger. Jeg tror at de problemer jeg har med vigende farver og intensiteten af dem, stammer herfra.
Jeg eller vi har lidt andre udfordringer mht tilsætning af sporeelementer, end jeg tror du og andre uden for Sjælland har.
Det er mit indtryk at I kører traditionel
Balling. Mange herovre hos os (mig incl.) kører med den jeg kalder for modificeret
Balling, fra Carsten (DecOcean).
Det er et fint produkt og det virker rigtig godt. Der er tilsat de forskellige sporelementer som skulle være nødvendige for korallerne, dog ikke Mag. som tilsættes ved siden af.
Det passer også for langt de fleste akvarier, men har du mange
koraller (rigtig mange) så kommer der til at mangle sporstoffer.
Carsten siger selv at det forholder sig sådan. Og det er jo logisk nok, for man kan jo ikke tilgodese både akvariet med 20
koraller og det med 120 stk. på samme tid.
Men det giver lidt problemer med hvad vi skal tilføre yderligere og i hvilke mængder. Visse af tingene kan vi jo ikke måle os frem til.
Den teori jeg skrev om i sidste indlæg (
vandskift) bekræfter det vel også. Du skriver også selv i dit indlæg at du ser en klar ændring på korallerne efter
vandskift.
Noget af det positive stammer helt sikkert fra de affaldsstoffer som ryger ud, men jeg tror også at den ekstra tilførsel af sporelementerne fra saltet har en væsentlig effekt.
Jeg tror stadig på at en del af løsningen ligger i vandskiftet og de sporelementer der følger med.
@ "Testakvariet" (Undskyld titlen Thomas) Da vi opererer med flere forskellige teorier, fandt vi ud af, at de kraftige
vandskift - som du spurgte om blev fortsat - var med til at forplumre resultatet af det andet som vi arbejder med.
Så der er ikke skiftet vand siden. Hvis vi skal finde ud af hvad der skal tilsættes, duer det ikke at der skiftes vand så massivt samtidig.
@De blå flasker: Disse er helt væk nu fra
test akvariet. Mine er ved at blive skåret ned. Om aminosyrerne helt forsvinder ved jeg ikke endnu. Men det er ønskescenariet.
@
Vandskift, så kender jeg godt til problemet med at finde tid og energi til ugentlige
vandskift. Det orker jeg faktisk heller ikke.
Der er flere der kører med automatisk
vandskift, men det kræver mere plads end jeg har mulighed for umiddelbart. Men det er da en brugbar løsning.
Men det kræver plads til det kar som skal bruges og en del ombygning af rørføringen og det er besværligt ifht. det setup jeg har. Så det har jeg valgt at se bort fra.
Vi har dog en ide som vi arbejder med, men vi hænger lidt på sikkerheden. Men det hjælper os at vi er flere om det, så vi skal nok finde en brugbar løsning.
Målet er at finde en måde som tilgodeser både det funktionelle (gennemførlige) og den mængde tid vi kan/vil bruge på
vandskift og samtidig opnå det ønskede resultat.
@Temperatur: Du spørger til om vi kører med samme temperatur. Ja det gør vi. Vi ligger indenfor ca. 0,5 grad. Vi kører begge med køler, så det er ret stabilt.
Spændende det du siger med temperaturen. Det er givet at
koraller har en favorittemperatur, men at tolerancen skulle ligge indenfor en halv grad er ny viden for mig.
@Sammenligningsgrundlag: Du har igen ret. Det er rart at sammenligne ensartede akvarier imellem. Vi har samtidig en næsten daglig dialog omkring de forskellige teorier.
Det gør det nemmere, da vi undersøger en del og læser meget omkring disse emner. Man behøver ikke at opsøge alt selv, men kan sammenligne med hvad den anden har fundet frem.
@ Den blå
Scolymia Det lyder godt at din er ved at genvinde farven. Jeg har selv flyttet min og mine Welsophlylliaer (Trachophyllia) mere ud i lyset. De fik trods alt for lidt
lys hvor jeg havde sat dem. De stod under et udhæng dannet af en Seriatophora, som har vokset sig så stor og tæt så der trængte for lidt
lys ned til dem. De har bekommet Welsophylliaerne godt, mens den blå
Scolymia ikke har genvundet sin farve.
Nu bliver der lavet et større
vandskift hos mig og så må vi se om det hjælper på det.
Jeg vil også gerne sige tak for denne debat. Jeg synes det er meget givende og det er rart at kunne udveksle erfaringer når vi nu sysler med det samme.
Jeg skal beklage at jeg springer lidt i jeg og vi, men det har udviklet sig til et fælles projekt selvom vi har hver vores
akvarie.
God Store Bededagsferie til alle.
Erik