Så var det på tide at jeg får prøvet at have et rev akvarie. Jeg har holdt koldt saltvand og planteakvarier et par år, så jeg har samlet lidt af det jeg havde i forvejen, og tilføjet lidt ekstra

Nå ja, selvbyg er så meget sagt, startede med et 45L akvarie der havde set bedre dage.

Akvariet blev delt op i 30x30 akvarie, sump og skummer kammer. Kant listen til dækglas blev ført hele vejen rundt som bølgebryder i det åbne akvarie.

Byggede en top i opskummet pvc - limet med tangit.

På "topkassen" er der limet en ramme som holder en blæser og en køleplade med LED.

Jeg kører med 10x3,5W Luxeon rebel, fordelt på 4 royal blue (455nm) og 6 kold hvid.

Jeg fandt flade levende sten og fik proppet 5 kilo i, uden at jeg syntes det tager for meget plads.
Det har kørt et stykke tid og vand værdierne er ved at være helt på plads til stenkoraller.

Et kig ned i sumpen. Jeg har en osmolator på et eksternt kar, og kører derfor med dobbelt flydekontakt. Men det er svært at se på billedet.
Ellers er det en aquamedic luftskummer og en biopellet reaktor i forkammeret.
Retur og cirkulation er en aquabee 1000.

Glæder mig til at komme i gang!!
Tak for kigget
