Jeg er efterhånden blevet enig med mig selv om at tiden (endelig) er kommet til at få gang i et saltvandsakvarie. Jeg er igang med at læse og læse omkring emnet, og i forhold til min ferskvandshobby for år tilbage, så virker det godt nok en anelse anderledes. Så jeg vil høre om der er nogle flinke etablerede saltvandsfolk folk herinde, som man må besøge, se deres akvarie og evt. få sig en lille snak med om hvordan jeg bedst kommer igang.
Indtil videre lyder mine planer på en balje på omkring 250 l, med en 50 l sump inkl. refugium, men det kan selvfølgelig nå at ændre sig. Jeg er slet ikke kommet så langt som til at kigge på fisk og koral osv endnu, så jeg er ikke klar over hvor meget lys og tilbehør jeg skal have endnu.
Genialt forum i øvrigt!

Mvh
Bo