Jeg er helt ny saltvandsakvarist. Dvs. jeg er endnu ikke nået så langt som til at købe et akvarie endnu.

Min mand og jeg har været ferskvandsakvarister i ca. 17, men vi har gået og drømt om det her saltvand i mange år, og nu skal det altså være. Vi har lige nedlagt vores 250l ferskvand og sat det til salg, da vi allerede nu kan se, at det gælder om at vælge den helt rigtige balje fra start af, så vi ikke fortryder om et stykke tid, og vil have noget større.
Jeg har så kigget lidt herinde og på diverse forhandlersider, og blevet enig med mig selv om, at det nok skal være noget der ligner 500-600l. Jeg fik en snak med en forhandler der synes jeg skulle købe det hele fra nyt af, da nye akvarier ikke er så dyre mere, som de har været, og man kunne komme så frygteligt galt afsted og blive snydt, hvis man købte brugt, her tænker han nok også på udstyret.
Jeg snakkede med en anden forhandler der havde et Percula til salg for 10.000 kr. nyt, men udstillingsmodel, med det hele komplet, og nu kommer det store spørgsmål. Dette akvarium har ikke en sump, men integreret filtersystem bagi akvariet. Så er spørgsmålet, er det en god ide, og det er vist også kun ca. 400l.
Mine spørgsmål til jer lyder på, om jeg skal købe nyt, istedet for brugt, og om hvad der er bedst, en sump, eller integreret system?
Jeg har jo selvfølgelig også en klar ide om, hvordan vores akvarium skal se ud. Det skal helt sikkert være sort, og underskabet ligeså, og så skal det have skrå hjørner foran i frontruden.
Jeg er ikke nået til det med at finde ud af, hvor mange fisk, og hvilke vi skal have endnu, men tænker at med et akvarie på 500-600l kan man vel have nogenlunde store fisk, og vel også en del i. Her har jeg også brug for hjælp;)