Jeg startede for fem år siden med et lille ferskvandsakvarie på 60L. Heri havde lidt et par bitte små scalare og nogle golden spec. (malawai cichlider) hvilket ikke burde være i et 60L men det er hvad man kan komme hjem med efter dårlig hjælp fra fiskehandleren hehe. Der gik dog ikke længe før jeg mente det var for lille og jeg erhvervede mig et akvastabil 250L. Nu havde dog fået læst på lektien og jeg ville have malawi cichlider da det var de flotteste ferskvandsfisk og det tætteste man kommer på saltvandsfiskenes flotte farver (ifølge min egen mening).
Jeg fandt på nettet en god opskrift på at lave sin egen wannabe pangea baggrund ud af flamingo og cement og tørfarve hvilket jeg så gik igang med, og det endte rigtig godt. Godt så! Efter et par mdr. synes jeg ikke rigtig det var så spændende mere for nu havde jeg de fisk jeg ku tillade mig at putte i, et par få planter osv. men hvad sku jeg nu stille op med det, jeg manglede noget ku gå og fifle med hele tiden.






En dag fandt jeg så siden http://www.saltvandsforum.dk og her tilmeldte jeg mig og var en rigtig spørge Jørgen og lærte en hel masse på kort tid. Efter en måneds tid eller to solgte jeg alle mine fisk og så ville jeg forsøge mig med saltvand. Jeg valgte at bruge mit daværende akvarie på 250L som også kan ses herinde ( http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=92&t=1328 ), jeg limede noget 3/6mm acryl i som overløb og tilførte en 600l/t returpumpe og en Aquamedic medifloater med luftsten. Jeg valgte at ville køre uden sump, og efter indkøringsprossen havde jeg stadig mange alger efterfølgende og derfor valgte jeg at få specialbygget en sump som kunne være i et akvastabil bord.
Algerne fortsatte stadigvæk og forsvandt aldrig helt, men det var en dårlig blanding af for lidt viden og AL for lidt tålmodighed samt dårlig skummer.
Nu kørte det nogenlunde i et halvt års tid, hvor jeg så begyndte at studere på HTX og fik en kæreste osv osv, og så var der ikke rigtig tid og lyst til akvariet mere, og pengene ku bruges på en bil istedet og sådan gik det så.
Jeg gik så rundt uden akvarie indtil 7-8 mdr siden hvor jeg købte mig et lille 20L akvarie hvori jeg havde lidt guppier, men det var kun sjovt i 2 uger og så MÅTTE jeg bare have saltvand igen. Så det blev til et lille 20L nano akvarie http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=91&t=23936.
Der gik ikke længe før jeg fandt et smart kubisk akvarie på gulgratis på 37L så det købte jeg istedet som blev således http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=91&t=24409 .
Men nu hvor jeg er flyttet i lejlighed for et par mdr. siden valgte jeg at opgradere atter en gang til et 60L akvarie hvilket jeg så gjorde. Og også dette nano akvarie kører perfekt, jeg har næsten intet udstyr på det, tilsætter absolut intet andet end det salt der nu kommer i ved vandskift og så alm. postevand som påfyldning.
Af udstyr er der
1x Seio 1200l/t
1x Seio 2400l/t
1x Eheim 150/300l/t (returpumpe)
1x Red sea Berlin airlift med Eheim 400L pumpe
2x 36w Interpet T5 lys
300g aktiv kul
Jeg har utroligt nok ingen problemer med at holde både blødkoraller, lps koraller og endda sps koraller, det hele gror utrolig godt, polypper springer frem, og sps'erne holder farven
Godt og vel alle koraller fra dette akvarie skal over i mit store 350L hjørneakvarie når det er færdigt med indkøringsprocessen http://saltvandsforum.dk/viewtopic.php?f=93&t=27023
Ris og ros modtages naturligvis som altid gerne i denne tråd
