Jeg skal til at i gang med flatworm exit efter at have prøvet i et stykke tid med fisk til at nappe dem. Der er simpelthen for mange og derfor er udvejen flatworm exit.
Jeg har rimelig stor respekt for den gift de døde planarie udskiller og derfor ville jeg høre om der er nogle der har tænkt samme tanke som mig og dele behandlingen op i flere mindre behandlinger i stedet for at starte med en stor.
Jeg starter med at suge alle dem op jeg lige kan komme til, men der er stadigvæk mange tilbage.
mine tanker om fremgangsmåde er:
1. sug så mange som muligt op
2. kom halv dosis flatworm exit i forhold til beskrevet
3. start flow gennem filter med aktivt kul
4. vandskift af 20%
Gentag processen 24h efter
Mine tanker er at selve gift koncentrationen vil være mindre og dermed mindre skadelig for mine fisk/koraller. Er klar over at de formere sig hurtigt og derfor er genbehandlingen 24h efter.
Kommentarer til dette ønskes

Hilsen
HerrO