Kan det være Planarier

[Søren og Helena]

Hvad er det her for en snegl?

Efter i går hvor jeg fik en lille sten ned i min balje med et par små skive anemoner på, så jeg har til morges nogle små snegle på ruden, det ser ud som de spiser alger der har sat sig der.

Håber ikke det er Planarier, syntes ikke det ligner på de foto som er på nettet.

Søren.

[Munthe]

Jeg er ikke sikker, men den brune farve passer fint til at det kunne være Planarier.

[pernoe1]

Det ligner umiddelbart snegle, og ikke planarier...
Planarier er små knappenålhovede-størrelses røde sataner...

Jeg har nogle I må få, hvis i ønsker

Mange hilsner Christian

[Lars S]

Det er desværre planarier, de er både rødlige og bruniige.

[thyme]

i mine øjne ku det sagtens ligne planarier

[T1000]

mener også det er planarier...

[Søren og Helena]

Kan se der hvor den ikke er brun sidder munden, lidt trekantet i hovedet
Nogle som har gode erfaring med at holde dem ned eller slippe helt væk med dem? Er ikke meget for at skulle hæle et eller andet kemikalier ned, så heller finde noget naturligt, som spiser dem.

[Munthe]

Fimreorme, Turbellaria, planarier, klasse af fladorme, som findes vidt udbredt i naturen; hovedparten er fritlevende. Man kender ca. 3000 arter. De er oftest under 5 mm, enkelte dog op til ca. 30 cm.

BygningFimreorme er som regel langstrakte og fladtrykte. Huden (epidermis) består af kubiske celler, hvorfra der udgår cilier (fimrehår). I epidermiscellerne er der små stavformede legemer, rhabditer, der kan skydes ud og bruges i forbindelse med forsvar eller som fangstredskab. Munden er placeret på bugsiden (ventralt) af et muskuløst svælg, der kan krænges ud. Tarmen kan enten være en simpel sæk eller forgrenet; der er ikke noget gat, dvs. at de ikke fordøjede partikler forlader fimreormen gennem munden. Tarmkanalens udformning er en vigtig systematisk karakter. Mellem epidermis og tarm findes noget væv, mesenchymet, som har støttefunktion. Ekskretionssystemet ligger i mesenchymet og består af flammeceller, der ligner kraveflagellater. Nervesystemet er enkelt opbygget med en koncentrering omkring svælget. Fimreorme registrerer omverdenen via en række forskellige sanseorganer såsom øjne, føleceller, kemiske receptorer og statisk organ. De har ikke et karsystem. Fimreorme er hermafroditter; ukønnet formering ved deling kan forekomme. Visse slægter har symbiotiske organismer, fytoflagellater, i kroppen.

BiologiDe fleste fimreorme lever i vand, og det største antal arter forekommer i marine lavvandsområder. De kan også leve på landjorden, hvor der er høj fugtighed. Fimreorme er oftest rovdyr og tager fx regnorme, små krebsdyr, insektlarver og snegle; visse er parasitter, som lever af værtens blod og celler.

Fimreorme er bl.a. pga. deres store evne til at regenerere yndede dyr i forskningen; fx bruges de til at belyse, hvordan celledifferentiering styres. De mest velkendte fimreorme i Danmark er fra ferskvand, nemlig Dendrocoelum lacteum, som er ca. 4 cm lang og mælkehvid med to sorte øjne, samt Planaria torva.

Artioposthia triangulata er en jordlevende fimreorm, der i de senere år er spredt fra New Zealand. Den findes i dag også i bl.a. Storbritannien og på Færøerne og er en trussel for jordbundens økosystem, da den lever af regnorme.

[PuraVida]

mit akvarie er kun en måned gammel. jeg så på et tidspunkt nogle der lignede. de bevægede sig dårligt nok, men de var slet ik brune eller rødlige, de var lyse, lidt hudfarvede. ik hvide. er det også planaier? kan desværre ik tage billeder af dem, da jeg ik har set dem i 2 uger.

[Carsten]

Kan se der hvor den ikke er brun sidder munden, lidt trekantet i hovedet
Nogle som har gode erfaring med at holde dem ned eller slippe helt væk med dem? Er ikke meget for at skulle hæle et eller andet kemikalier ned, så heller finde noget naturligt, som spiser dem.

Det kan godt blive vanskeligt at finde noget som med sikkerhed tager planarierne.
Der er dog nogle fisk som siges at tage dem, men intet er sikkert. Mandrin, scooterblennyer og sekstribet gylte er de sikreste, og dog er der ingen garanti for at de gider tage dem.

[AndersNT]

Jeg har en scooter bleeny du kan købe hvis du vil, den har udryddet planarier i mit akvarie, så den spiser dem!

[Søren og Helena]

Fimreorme, Turbellaria, planarier, klasse af fladorme, som findes vidt udbredt i naturen; hovedparten er fritlevende. Man kender ca. 3000 arter. De er oftest under 5 mm, enkelte dog op til ca. 30 cm.

BygningFimreorme er som regel langstrakte og fladtrykte. Huden (epidermis) består af kubiske celler, hvorfra der udgår cilier (fimrehår). I epidermiscellerne er der små stavformede legemer, rhabditer, der kan skydes ud og bruges i forbindelse med forsvar eller som fangstredskab. Munden er placeret på bugsiden (ventralt) af et muskuløst svælg, der kan krænges ud. Tarmen kan enten være en simpel sæk eller forgrenet; der er ikke noget gat, dvs. at de ikke fordøjede partikler forlader fimreormen gennem munden. Tarmkanalens udformning er en vigtig systematisk karakter. Mellem epidermis og tarm findes noget væv, mesenchymet, som har støttefunktion. Ekskretionssystemet ligger i mesenchymet og består af flammeceller, der ligner kraveflagellater. Nervesystemet er enkelt opbygget med en koncentrering omkring svælget. Fimreorme registrerer omverdenen via en række forskellige sanseorganer såsom øjne, føleceller, kemiske receptorer og statisk organ. De har ikke et karsystem. Fimreorme er hermafroditter; ukønnet formering ved deling kan forekomme. Visse slægter har symbiotiske organismer, fytoflagellater, i kroppen.

BiologiDe fleste fimreorme lever i vand, og det største antal arter forekommer i marine lavvandsområder. De kan også leve på landjorden, hvor der er høj fugtighed. Fimreorme er oftest rovdyr og tager fx regnorme, små krebsdyr, insektlarver og snegle; visse er parasitter, som lever af værtens blod og celler.

Fimreorme er bl.a. pga. deres store evne til at regenerere yndede dyr i forskningen; fx bruges de til at belyse, hvordan celledifferentiering styres. De mest velkendte fimreorme i Danmark er fra ferskvand, nemlig Dendrocoelum lacteum, som er ca. 4 cm lang og mælkehvid med to sorte øjne, samt Planaria torva.

Artioposthia triangulata er en jordlevende fimreorm, der i de senere år er spredt fra New Zealand. Den findes i dag også i bl.a. Storbritannien og på Færøerne og er en trussel for jordbundens økosystem, da den lever af regnorme.

Skal da lige love for det var en gennem gang der ville noget, tak for det

[Søren og Helena]

Jeg har en scooter bleeny du kan købe hvis du vil, den har udryddet planarier i mit akvarie, så den spiser dem!

PM Sendt

[T1000]

jeg havde god effekt med en seks stribet gylte og manderin ... væk på lidt over en måned ..og ja jeg havde mange ...

[Lars S]

der er desværre også en del i mit 325 L og jeg har 2 forskellige scooter bleeny'er de kan absolut ikke holde dem nede.

Og jeg kan ike fange den stribet gylte i det 2 akv ( 530 L ) for så kom den derover, men ellers så må jeg jo købe en gylte eller mandarin.