historien startede egentlig i lørdags, hvor jeg kom hjem efter en turne rundt til de forskellige københavnske forhandlere.
Jeg havde lidt forskelligt guf til tanken med hjem. Men pga. tidspunktet blev de bare sat i tanken. Planen var så at sætte dem, hvor de rigtig skulle stå dagen efter...
så om søndagen efter at have været et lille smut nede ved Petsupply i hans nye fine butik og hente en fin lille Favia" target="_blank" class="postlink autolinks">hjernekoral, blev det tid til at rokere om
i mellem det indkøbte fra Sjælland, var der en blødkoral, der ikke rigtig kunne få lov til at stå i fred på bunden pga en nævenyttig kejser, den var jeg nødt til at flytte til et mindre fristende sted, hvor der i øvrigt stod en E. glabrescens. Det passede mig nu fint nok, for den stod tilsyneladende i lidt mere strøm end den brød sig om, så den fik en ny og bedre plads, og blødkorallen fik den nu tomme plads.
nu begynder den egentlig oplevelse så, for korallen faldt ned lige så ofte som jeg fik sat den på plads, og jeg tænke at strømmen måske nok alligevel var for stærk der, den ville heller ikke rigtig folde sine polypper ud. så jeg gik og overvejede lidt hvor den skulle placeres
men så her igår fik jeg et nyt fint fragment der kunne stå der istedet, og som sagt så gjort... MEN efter at have vent ryggen til... voila så lå korallen på bunden igen, det skulle blive løgn, så frem med limen, og korallen blev limet fast... HA! som om det hjalp noget, jeg havde knap fået hænderne op af vandet, da jeg så hvad problemet var... det var min enlige Fløjlsklovn, der var dybt uenig med mig i hvordan indretningen skulle være. Det viste sig, at lige så hurtigt jeg kunne få sat korallen på plads, kom hun farende og mokkede den ned igen...
Men det skulle hun nu ikke få lov at bestemme, man er vel klogere end en fisk. så lidt mere lim måtte der til... som om det hjalp... ned kom korallen, endda mens jeg stod og kiggede på hende.
Hmm... her måtte der mere kontante metoder til, at fange hende var udelukket, med mindre jeg da ville omlægge hele tanken, så jeg fandt et bar gode levende sten nede i tanken der kunne lukke hulle og blokere for hendes mulighed for at mokke korallen ned...
det lykkedes, 
hun fandt sig en ny hule, troede jeg da. så med tanken om den store sejr gik jeg glad til ro. Men bah... her til morgen da jeg stod op kunne jeg se at hun da bare havde mokket både sten og koral ned, dvs halvdelen af fragmentet... og så opgav jeg, hun fik sin vilje, og jeg fandt et andet sted til den del af korallen hun havde brækket ned... tænk sig slået af en sølle klovnfisk 
men hun er nu tilgivet for sådan en ihærdighed bør belønnes
God historie tak for den, og ja HVOR stor er den 