Jeg var tidligere idag ude og købe 2 nye rejer til baljen en Dannebrogsreje (Lysmata amboinensis) og en Hvidbåndet pudsereje (Stenopus hispidus). Da jeg kom ud af butikken lagde jeg poserne i min flamingokasse som jeg altid har med til fiskekøb, kørte hjem (10-15 min kørsel). Da jeg kom hjem ryger de i hver sin spand hvorefter jeg begynder at fylde mit eget vand ned til dem, igennem en luftslange med just. dyse, så det foregår i et langsomt tempo. De virker lidt omtåget men det kan andre fisk jo også gøre efter en flytning, så det tænker jeg ikke nærmere over. 1-1½ time senere er spandene fyldte og jeg tømmer dem langsomt over i min balje. Den hvidbåndet kravler øverst op på mine LS, men dannebrogsrejen sætter sig bare nede på bunden, og virker meget afkræftet, den sidder bare helt stille, det samme gør den hvidbåndet osse nu. Jeg lader dem få fred imens jeg går ud og spiser. Da jeg kommer tilbage er min Blåbåndet eremitkrebs (Calcinus elegans) startet på at spise min dannebrogsreje, som selvfølgelig var død. Jeg skynder mig at fiske resterne op, men prikker også lige til den hvidbåndet pudsereje for at tjekke om den er okey, men den er også død, stiv som et bræt, begge døde indenfor én time i baljen.

Nu er mit spørgsmål så, har jeg gjort noget forkert under flytningen/tilvænningen ?
Kan der have været sygdom i vandet, på trods af at mine andre fisk/krebs intet fejler ?
Kan de være syge eller noget fra butikkens side ?
Kan de evt. have smittet mine andre fisk med noget skidt nu ? måske den krebs som spiste af rejen ?
Håber der sidder nogle kloge hoveder som kan hjælpe mig..

Det vil jo være ærgeligt at gå ud og købe 2 nye hvis der bare sker det samme igen, de er jo temmelig dyre
