Jeg går og overvejer at konvertere et 112L ferskvandsakvarie til salt..
Min plan er at lave et overløb m. plads til skummer og sådan, så jeg slipper for at luske rundt med sump osv i min første saltbalje. Har overvejet at investere i Tunze Nano DOC Skimmer 9002, eftersom jeg har ladet mig fortælle at det er en fornuftig skummer til omkring de 100-200L.
Et spørgsmål jeg dog tumler lidt med, er følgende. Kan man klare sig kun med skummer, eller skal der anden form for filtrering til? Man kunne vel evt indsætte nogle filtersvampe i bunden af overløbet således, at vandet bliver filtreret inden det kommer tilbage ud i spanden, eller hvordan?
Ang. lys og sådan vil jeg bare klare mig med lysstofrørene i armaturet til at starte med, og så kan man jo altid opgradere senere.
Cirkulation? Hvor mange powerheads skal jeg bruge, og på hvor stor effekt?
Sten? Hvor mange levende sten skal der i sådan en størrelse?
Fisk? Hvor mange fisk kan holdes i den størrelse? Havde forestillet mig 2 klovnfisk, en gobi eller to og et par rejer. Er det helt ved siden af?
På forhånd tak..
