Efter at have haft mit ferskvand i nogle år gik jeg igang med at læse om saltvandsakvarier og købte så endelig min første saltbalje. Et ca. 250 l. akvarium med overløb og 3 huller. Målene er 80 bredt*50dybt*60 højt(vanddybde). Der fulgte også en 60 l sump med akvariet.
Så var det teknikken der skulle købes og jeg valgte at købe det hele brugt da jeg syntes der var en del penge at spare her.
Det blev til:
Aquabee m. bølgestyring 2000L / timen
Aquaclear 901 3700L/ timen
Deltec Apf 600 skummer
AquaMedic Aquastarlight 150 w
Jeg har så senere hen sat en maxijet 1000 mere i som jeg har fået for et par øl eller 3

Så skulle der laves et underskab og en lyskasse som kom til at se sådan her ud.
Så blev der samlet pvc og der kom vand i balejn.
Det var lidt problemer i starten med at få rørene helt tætte, men det lykkedes til sidst. Samtidigt gjorde jeg en fejl da jeg blandede saltvandet og det var at jeg fyldte baljen med ferskvand og smed så alt saltet i. Dette resulterede i det ondeste lag et eller andet kalkhalløj på glasset som sad rigtig godt fast.
Så kom den første sten i baljen.
og nogle dage efter kom der yderligere ca. 50 kg. sten i baljen som jeg her sysler med at bygge op så jeg er tilfreds.
Her er den færdige stensætning.
Efter nogle få dage blev jeg tilbudt nogle billige fisk af ham jeg købte stenene af da det var det sidste han skulle af med, for at pille akvariet ned. 1 paletkirurg, 1 gul kirurg, 1 klovn og 4 cromis.
De fire cromis er desværre allerede forsvundet, men i stedet har jeg købt en sandspiser og en søstjerne.
Der er desuden kommet en del forskellige koralfragmenter og baljen ser nu sådan ud.
Ting der skal købes i nærmeste fremtid:
Mere strøm (tunze stream kit)
24 w t5
automatisk vandpåfyldning så jeg kan tage på weekend.
osmoseanlæg
flere testsæt
Jeg overvejer også at bygge et skab mere på højre side af underskabet hvor jeg kan have et ekstra vandkar samt lidt plads til fremtidige inkøb.
Ris, ros og gode ideer modtages.
Der vil her løbende blive opdateret når jeg køber noget nyt.