Koraller levetid?

[nielsk]

Spændende med så præcise og videnskablige svar! Tak herfra...

[Carsten]

Stübers Acropora skulle være den koral som har været længst i akvarieverden. Inden den tid, var ord som skummere ikke kendt.
Stübers Acropora skulle have været i Tyskland siden midt i 80'erne.

Jeg har selv haft min i 6 år, og nu bliverden hugget op, da den simpelthen er blevet alt for stor, til at kunne flyttes.

[mads-fisk]

Hej

Jeg har nu været inde og checke litteraturen og uden at skulle bruge et halvt liv på det, er følgende, hvad jeg har fundet ud af:
1) Den enkelte polyp dør, men kolonioen består. Det betyder i teorien, at visse arter er udødelige, men det er sikkert ikke tilfældet.
2) Borneman (2004) nævner nogle eksempler på koralkolonier, der er estimeret til at være mellem 600 og 1000 år (Porites lobata) gamle, men han nævner også nogle, der ikke bliver mere end 4-11 år (Acropora og Porites).
3) Jeg har fundet er par referencer til. Her nævnes Acropora hemprichi fra Røde Havet med en max alder på 13 - 24 år (Guzner et al. 2007). Desuden er der en reference om dybhavskoraller ved Hawaii. Her nævnes aldre for Corallium secundum på 67 - 71 år og for Leiopates glaberrima på 2377 år. Resultaterne er blevet sammenlignet med nogle koraller på lavere vand, hvor det var tydeligt, at deres vækstrate var hurtigere og deres alder kortere (12 - 32 år).

Jeg synes, at man kan sige et par generelle ting udfra ovenstående: 1) Det afhænger meget af arten, hvor gamle koraller bliver, 2) Det afhænger tilsyneladende også af om det er dybhavskoraller eller lavtvandskoraller - lavtvandskorallerne bliver ikke så gamle. Dette kan jo skyldes både, at de har en højere metabolisme, men også at de bliver påvirket mere af bølgeslag etc., som ødelægger dem. ifølge den ene artikel, har man ikke særligt godt styr på, hvad der er bestemmende for hvordan sammensætningen og alderen af koraller på et koralrev er.

Men helt overordnet er det altså ikke forkert at sige at visse koraller kan blive flere tusinde år gamle - rimeligt imponerende, synes jeg.

Mvh.

Hans

Men har du nogen idé om, hvad der medfører en maxlevealder for en koral, hvis man bort fra bortset fra koralspisendefisk, storme, mennekselig indgriben og den slags?

Jeg synes iøvrigt, at jeg læste et eller andet sted om et tysk akvarium, hvor de har haft en eller anden koral i 40 år eller måske var det mere.

Hans

Hvis vi tænker på samme akvarium, så er det netop et tysk saltvandsakvarium, der står ved en zoo, der har kørt siden 60'erne med ikke blot koraller, men også en Tridacna, hvilke de selv fiskede op, og bragte hjem til akvariet. I dag skulle akvariet ikke være specielt kønt, men derimod et ret fantastisk syn, da den store acropora, de har haft stående i over 40 år, vokser på kryds og tværs mellem ruderne.

[HansR]

Spændende med så præcise og videnskablige svar! Tak herfra...

Hej Niels

Det er kun en fornøjelse. For mig giver mange af disse ting kun mening, når der er et ordentligt grundlag at vurdere tingene på og der er faktisk rigtigt meget litteratur, der omhandler alle mulige afskygninger af koraller og koralrev og det er meget spændende, om end noget uoverskueligt, at sætte sig ind i - men jeg har meget sjov af det.

Jeg synes også, at når der findes et forum som dette, er det ekstremt vigtigt, at de ting, der bliver skrvet ikke baseres på tro eller overtro, men på at man faktisk ved noget og kan dokumentere det. Jeg er godt klar over at ens egne erfaringer fra obeservationer i akvariet ikke nødvendigvis kan dokumenteres, men så er det også blot observationer, som kan videregives og diskuteres og så er der sikkert nogen, som ved noget de kan dokumentere i den sammenhæng eller også har de de samme observationer osv. Det er jo en fin måde, at opklare at der måske er et problem eller, at der er noget som vi bør undersøge nærmere.

Mange hilsner

Hans

[HansR]

Hej Mads

Det er den koral du omtaler, jeg også har hørt om. Det er s´gu da rigtigt sjovt, at de har ladet det hele køre i så mange år også selv om det efterhånden måske ikke ser så chekket ud. Det kunne jeg godt tænke mig at se en dag.


Med hensyn til den relativt korte levealder for nogle af korallerne så er jeg også lidt usikker på, hvad det skyldes. Udfra det jeg lige kan se, ser det altså ud til, at når dyrene lever på steder med kraftig belysning, høj temperatur og megen omrøring så lever de kortere. Man kan nu spørge om det er fordi de "brænder deres lys i begge ender" eller det er fordi de er programmeret til et relativt kort liv og i givet fald, hvorfor. Så vidt jeg kan se af litteraturen ser det ud til, at man indtil for nylig troede, at visse koraller ikke havde nogle genetiske faktorer, der medførte deres død. Det er man imidlertid blevet klar over, at de har. Det vil sige at der for en del af dyrene ligger en genetisk programmering til grund for deres død. Man kan spekulere på om lavvandskorallerne lever i et så dynamisk miljø, at det er en fordel, at de hurtigt vokser op, formerer sig (kønnet eller ukønnet) og dør. Fordelen ved den kønnede formering er naturligvis, at de får blandet gener og at nogle så vil være bedre overlevere end andre "survival of the fittest", hvorved de så kan brede sig i forskellige områder af revet. Den ukønnede formering er en klar fordel, hvis man som koraller bliver udsat for ødelæggelser af det ene eller den anden art, så kan man hurtigt "komme tilbage".
Om dyrene "brænder deres lys i begge ender" er ikke umuligt. Man ser f.eks. hos copepoder (vandlopper), at en art, der både lever i arktiske og i temperere farvande optræder med store individer i de arktiske farvande og meget mindre i de temperere farvande. Dette skyldes formodentligt, at copepoderne udvikler sig langsommere i de arktiske farvande og dermed når at blive støre inden de er udvoksede. Jeg skal sige med det samme, at jeg har store problemer med denne teori og den er til diskussion mellem mig selv og nogle af mine kolleger, der er planktonbiologer. Men det samme kunne gøre sig gældende for korallerne. De vokser hurtigt på lavt vand opnår en vis størrelse og så er det ikke et problem, hvis de dør, for har de formeret sig (på den ene eller den anden måde) så er arten jo ført videre. For dybhavskorallernes vedkommende er det lidt anderledes, der er miljøet noget mere "uvenligt" (mindre næring etc.) og de vokser langsommere og opnår måske (det ved jeg ikke) ikke at blive udvoksede så hurtigt.
Dette er blot nogle ideer, som sagtens kan diskuteres og der findes givet også en del litteratur om emnet.

Mange hilsner

Hans

[mads-fisk]

Hej Mads

Det er den koral du omtaler, jeg også har hørt om. Det er s´gu da rigtigt sjovt, at de har ladet det hele køre i så mange år også selv om det efterhånden måske ikke ser så chekket ud. Det kunne jeg godt tænke mig at se en dag.


Med hensyn til den relativt korte levealder for nogle af korallerne så er jeg også lidt usikker på, hvad det skyldes. Udfra det jeg lige kan se, ser det altså ud til, at når dyrene lever på steder med kraftig belysning, høj temperatur og megen omrøring så lever de kortere. Man kan nu spørge om det er fordi de "brænder deres lys i begge ender" eller det er fordi de er programmeret til et relativt kort liv og i givet fald, hvorfor. Så vidt jeg kan se af litteraturen ser det ud til, at man indtil for nylig troede, at visse koraller ikke havde nogle genetiske faktorer, der medførte deres død. Det er man imidlertid blevet klar over, at de har. Det vil sige at der for en del af dyrene ligger en genetisk programmering til grund for deres død. Man kan spekulere på om lavvandskorallerne lever i et så dynamisk miljø, at det er en fordel, at de hurtigt vokser op, formerer sig (kønnet eller ukønnet) og dør. Fordelen ved den kønnede formering er naturligvis, at de får blandet gener og at nogle så vil være bedre overlevere end andre "survival of the fittest", hvorved de så kan brede sig i forskellige områder af revet. Den ukønnede formering er en klar fordel, hvis man som koraller bliver udsat for ødelæggelser af det ene eller den anden art, så kan man hurtigt "komme tilbage".
Om dyrene "brænder deres lys i begge ender" er ikke umuligt. Man ser f.eks. hos copepoder (vandlopper), at en art, der både lever i arktiske og i temperere farvande optræder med store individer i de arktiske farvande og meget mindre i de temperere farvande. Dette skyldes formodentligt, at copepoderne udvikler sig langsommere i de arktiske farvande og dermed når at blive støre inden de er udvoksede. Jeg skal sige med det samme, at jeg har store problemer med denne teori og den er til diskussion mellem mig selv og nogle af mine kolleger, der er planktonbiologer. Men det samme kunne gøre sig gældende for korallerne. De vokser hurtigt på lavt vand opnår en vis størrelse og så er det ikke et problem, hvis de dør, for har de formeret sig (på den ene eller den anden måde) så er arten jo ført videre. For dybhavskorallernes vedkommende er det lidt anderledes, der er miljøet noget mere "uvenligt" (mindre næring etc.) og de vokser langsommere og opnår måske (det ved jeg ikke) ikke at blive udvoksede så hurtigt.
Dette er blot nogle ideer, som sagtens kan diskuteres og der findes givet også en del litteratur om emnet.

Mange hilsner

Hans

Tak for den gode forklaring. Altid rart når man kan få sat lidt nye tanker igang, så alt ikke bare står helt stille der inde

[Carsten]

Mads har du et link til noget om det akvarie??

[hellfish]

Jeg kunne også godt tænke mig at se det.