PederP skrev:Hej Peder.
Det ser jo skide godt ud.
Er meget enig i at det meste i hanevand burde kunne bruges til noget fornuftigt. Men hvis du laver en lab-test en dag, bliver det spændene at se om der er nogle metaller der ophobes..
Tak Peder,
Når det kommer fra en som dig, så bliver man sgu ekstra glad
Jeg kommer til at lave en serie af Triton tests - een kan ikke bruges til nogetsom helst.
Tænker at jeg vil lave ca 3-4 test, så jeg kan få et billede af hvad "videnskaben" fortæller, og det vil jeg holde op imod mine egne iagtagelser.
Bergenser skrev:Et spændende opgør med brug af osmose, yderst interesant.
Jeg arbejder med noget vi kalder "WFI" Water For Injection til dagligt, der bliver produceret igennem store destillationsanlæg. WFI'en (vandet) bruges i pharmaceutisk produktion, til formulering af insulin. Selve fødevandet til disse anlæg leveres af forbehandlinganlæg som vi skal dokumentere vandkvalitet på løbende. Initialt laver man det vi kalder en kvalificering af forbehandlingsanlægget, for at verificere at sæsonvariationer på kommunevandet ikke har indflydelse på slutproduktet igennem forbehandlingsanlægget. Det er kendt praksis at gøre dette i pharmaverden. Nu er sådanne anlæg konstrueret med livrem og seler, så jeg har aldrig oplevet sæsonvariationer have indflydelse, men jeg tænker denne verifikation er begrundet. Så her min bekymring og spørgmål, har du oplevet sæson variationer, du skrev noget om kiselalger ved start, tror du det er et tilfælde, eller kan der være noget om snakken?
Så vidt jeg er orienteret så er sådanne boringer en del af et kæmpe netværk, lidt ligesom vores el distribution (Selvfølgelig i mindre grad, men alligevel). Så man ved ikke rigtigt hvor vandet kommer fra, selvfølgelig kan du sætte din lid til de tal vandværket oplyser, men det er naturligvis kun et øjebliksbillede på en eller anden repræsentativ hane et sted i distributionen.
Puhaa, det blev et langt indlæg, beklager skal lige have det sidste med.
Jeg var for nyligt på ERFA møde med vandnørder i branchen og blev til min store overraskelse mødt af foruroligende viden om den danske drikkevandsforsyning. Vi er utrolig stolte af vores vand her i Danmark og som Christian skriver er det vist også noget med vi ikke må efterbehandle det fordi det er så godt.
Det der blev nævnt på mødet var, at vi fører så utroligt dårlig kontrol med vandet jf. drikkevandsregulativet og man er altså er begyndt flere steder at lukke boringer der ikke kan levere den rigtige kvalitet. Jeg har intet konkret link, kun historien som jeg husker den fra mødet. For den alm. forbruger er det måske ligegyldigt Info, men for en "akvariehanevandsbruger" kan det måske være interessant
Mvh Peter
Tak Peter,
Det var et fyldigt og professionelt indlæg, men en god vinkel - det er højt værdsat
Du beskriver på en intelligent måde årsagen til hvorfor vi(de fleste af os) bruger osmose anlæg.
Enig - det er en ekstra ubekendt i hele strømmen af ubekendte faktorer for at holde et lille rev i stuen.
Derfor jeg iagtager og måler dagligt, og iøvrigt har startet debatten om dette
Mht kisel så er det ikke et sæson udsving - det er en yderst kendt bestanddel af postevand.
Vi kender alle til diatom opblomstring ved opstart, som så senere går væk igen.
Jeg tænker at min balje modtager en vis del kisel dagligt, men jeg ser ingen diatom opblomstring mere, da min baljes mikrofauna tilsyneladende nu er "gearet" til dette øgede niveau.
I øvrigt er kisel/diatomer grundlaget for zooplankton, og derved "første led" i fødekæden, så det burde give endnu mere pods og zooplankton på sigt.
Jeg bruger i øvrigt alger som et værktøj(signallamper)i baljen.
De fleste ting som er skadelige at hælde i baljen, vil vise sig som uønsket algevækst. Noget jeg påskønner, da naturen her giver os en hjælpende hånd, med at fortælle hvad problemet er.
Dette kombineret med erfaring, min baljes næringsoptag, samt målinger gør at jeg har turde taget "springet"
Et spring som jeg troede ville betyde at mange ville grine af,mig, men istedet har jeg hørt flere som kører som mig, og det med succes
Tak for dit indlæg - rart med ekspertise og erfaring på dette område, udover hobbyen
Mvh
Peder