Nu er det snart mange år siden jeg kørte med
Balling. Dvs det var de væsker der blev solgt hos Decocean. Der var 3 væsker, 1 var Ca, 1 var Kh og 1 var Mg.
Jeg bekymrede mig ikke så meget om ionbalancen.
Jeg tror heller ikke på den med "lige meget af hver". Det kommer aldrig til at virke helt. Jeg har altid brugt mest Kh, derefter Ca og så ganske lidt Mg.
Jeg ser det lidt som en start tilsætning, som man så regulerer ind efter det aktuelle forbrug. Ingen akvarier er ens og vi har forskellige
koraller og dermed behov.
Vi kender det fra mange andre sammenhænge. På min
kalkreaktor skal man justere mængden/hastigheden for hvor hurtigt co2 kammeret fyldes. Her anbefaler de 2 min.
Så går folk i panik når alarmen lyder. Det gør den hvis tiden for fyldning overskrides. "Jamen jeg satte den på 2 min som der stod". Men det var et start estimat. Hvis dit forbrug er højere, så vil behovet for Co2 stige og dermed skal du skrue op for Co2 for at holde dig inden for tidsgrænsen for alarm.
Det er det samme med
Balling. Måske skal du bruge 5-10% mere Kh end Ca. Hvis dit forbrug siger det, så er det sådan det er. Jeg brugte feks 25L Kh om måneden, men lidt mindre Ca (22-23L)
Hvis du måler din Kh på et tidspunkt der passer dig. Så stopper du Kh tilsætningen. Så måler du Kh på samme tidspunkt dagen efter og ser hvor meget den er faldet. Så har du dit daglige forbrug. Det samme kan du så gøre med Ca og Mg. Så ved du hvad du skal stille din tilsætning på og så er det bare at regulere op og ned i takt med at forbruget ændrer sig.
Mg er lidt tricky. Det skyldes at Mg binder sig til den ledige Kh der er i vandsøjlen. Når det er bundet, så kan du ikke måle det. Når der ikke er mere ledig Kh, så kan du pludselig måle Mg. Så er det at den kan lave et ordentligt hop, selvom du ikke har tilsat ret meget. Et eksempel: Hvis du tager en 30L bøtte og hælder 1L i om dagen. Går fint i 30 dage, men dag 31 har du vand på gulvet og du har stadig kun tilsat 1L. Sådan fungerer Mg, forenklet fortalt.
Når man bruger
Balling (væsker) så tilsætter man Calcium klorid og natrium karbonat (det som de i us kalder 2 part dosing. A og B i dit tilfælde) Korallerne optager calcium og karbonat til opbygningen af deres skelet. Det efterlader så klorid og natrium i vandsøjlen. Det kan hæve saliniteten lidt og over tid vil der opbygges et øget indhold af klorid og natrium og så har du en ubalance.
Ved at tilføre natriumklorid frit salt (der er i din C) Så udligner du den ubalance.
Gav det mening?
Edit: Da det er mange år siden jeg brugte
Balling skal jeg indrømme, at jeg lige måtte læse op på det. Kunne ikke helt huske det i detaljer.
Men det med det natriumklorid frie salt satte nogle tanker i gang. Jeg brugte jo meget tilsætning, næsten 1L af Kh og Ca/dagl. Mine
koraller fremstod matte i farverne og nogle af dem var nærmest over i det grålige. Feks havde min
Bali slimer helt mistet sin intensitet/glød. Men kunne se den var grøn, men slet ikke som den kan stå.
Da jeg skiftede til
kalkreaktor ændrede det sig markant til det bedre og jeg har ikke haft matte
koraller siden. På det tidspunkt ledte jeg efter forklaringen, for der måtte jo være en grund. Jeg undersøgte om Co2 kunne have en indflydelse. Det er jo kuldioxid og dermed var der noget carbon i det - måske. Det havde vi en del debat om husker jeg.
Men svaret kunne jo være det simple, at det skyldtes en opbygning af klorid og natrium så jeg havde kreeret en ion ubalance. Ubevist, men det er akvariet og min
koraller jo ligeglade med. Med
kalkreaktor får man ikke den ubalance og skal derfor ikke tilføre natriumklorid frit salt. Spændende tanke og bestemt plausibel.