
jeg vil løbende udvide mit indlæg med forklaring af setup og mine erfaringer.
Mit nuværende setup består af:
1 x 96 L
1 x 128 L (delt i to)
2 x 160 L
Samt en akvariereol som er work in progress.
Udover dette har jeg ude i skuret min plankton produktion kørende, den består af 5 x 8 liters dispensers til phytoplankton, samt 2 x 54 liters akvarier til zooplankton, i reolen har jeg yderligere 3 x 12 liters akvarier til copepods.
Dispenserne ude i skuret er drevet af en Aquaforte V20 luftpumpe, da jeg ønsker at have en høj tilføring af luft til kulturerne, da det er med til øge cirkulationen og derved reducere risikoen for at kulturen crasher, til gødning af kulturerne bruger jeg F/2 gødning, da mine erfaringer med Grotech og lignende gødninger ikke er så gode. Gødningen køber jeg pt. i Tyskland, da det ikke er lykkedes mig at finde en dansk forhandler af det.
Jeg har en del forskellige klovnfisk
1 par æglæggende Lightning Maroons x Lightning Maroons (Premnas biaculeatus) 1 par æglæggende Tomatklovnfisk x Tomatklovnfisk (Amphiprion frenatus) 1 par æglæggende Alm. klovnfisk x Alm. klovnfisk (Amphiprion Ocellaris) 1 par Frostbite x alm. klovnfisk 1 par wyoming white x alm klovnfisk misbar 1 par Darwin Ocellaris x Darwin Ocellaris 1 par æglæggende Yellow Watchman Goby (Cryptocentrus cinctus) Opdræt af klovnfisk
Dette gælder alle mine klovnfisk... klovnfisk kan godt lide at lægge æg på en blank / semi blank overflade, det er hele formålet med at give dem de almindelige terracotta krukker man kan købe i byggemarkedet og andre steder

Fra klovnfiskene lægger æg til de klækker går der 7 til 12 dage afhængig af vandtemperatur og hvilken type klovnfisk du har med at gøre, de starter med at være orange, hvorefter de bliver grå, tilsidst bliver de sølvagtige og du kan se øjnene på ungerne. Hvis æggene er lagt i en krukke vil jeg den aften æggene klækker, flytte krukken til et akvarie hvor siderne er mørklagte, akvariet er i mit tilfælde en tredjedelt fyldt med vand fra forældernes akvarie tilsat phytoplankton så vandet er grønt, samt zooplankton i form af rotifers og copepods, æggene klækker cirka en time efter at det er mørkt i rummet. Grunden til at jeg kun fylder akvariet en tredjedel er at mine akvarier på 45 liter, det kræver rigtig meget foder og plankton hvis du skal fylde dem fra starten, jeg fylder efterhånden mere vand og phytoplankton i akvariet, således at akvariet er fuldt efter 7 til 10 dage, på den måde undgår jeg at skulle skifte for meget vand mens ungerne er helt små. I forhold til foder bruger jeg følgende foderplan til ungerne:
Dag 1 til 10 rotifers og copepods
Dag 4 til 15 nyklækkede artemia
Dag 10 og frem flagefoder knust fint i en morter
Dag 15 skulle de alle gerne spise flagefoder, men foderplanen tilpasses efter hvor meget de vokser og hvor hurtigt / langsomt de begynder at spise de forskellige ting.
Du kan de første dage se om ungerne spiser, ved at kigge på deres maver, hvis de er helt sølvagtige får de nok rotifers / copepods at spise, når du begynder at fodre med artemia vil deres maver blive orange.
Når ungerne er mellem 30 og 45 dage, flytter jeg dem over i et nyt akvarie med filter, så jeg bedre kan holde øje med dem.