niels228 skrev:Hvis man tillader sig at sammenligne vores lille balje med det store hav så er en DSB vel i bund og grund en misforståelse da en stilleliggende sandbund ikke eksistere i et ocean. Sand findes langs stranden og i laguner hvor det hvirvles op eller flyttes rundt konstant af bølger og strøm. Dermed ikke sagt at en DSB ikke kan have en fantastisk virkning på krible-krable i tanken men helt naturligt er det vel ikke rigtigt.
Derimod ar makro algen en naturlig del af økosystemet og bør vel strengt taget være en del af alle akvarier. De vokser jo som ukrudt så det må jeg være noget næring de lever af.
Jeg har så lavet mit eget alternativ til en DSB som jeg kunne kalde en LSB (Lav Sand Bund!

) Jeg har 5 cm i to kamre i min sump hvor jeg også dyrker mine makro alger. Algerne giver pods og andet skravl lidt fred og til dels strøm læ. Herfra er der et konstant flow af små dyr til min DT som mine fisk elsker. Så det funker faktisk efter hensigten bortset fra godt kunne være mere liv i min sump.
Du har delvist ret IMHO.
Der findes faktisk DSB i havet - bare ikke der hvor koralrevene er. Den muligvis største ligger i det nordlige stillhav, langt fra koralrevene i syd.
I forbindelse med en artikel undersøgte jeg emnet DSB. Jeg har artiklen liggende (har ikke lagt den ind nogen steder) og jeg kunne huske at jeg havde skrevet noget om DSB i havet. Jeg lægger lige det jeg fandt frem ind her. Det er ikke ret langt, men er faktisk ret interessant synes jeg.
"En af de største naturlige DSB (måske den største) ligger på det der hedder en ” great abyssal plane”.
En abyssal plane er et enormt område der er fyldt op med sedimenter. Forhøjninger, ujævnheder og sten er alle dækket helt af et tykt lag sediment. Så det nærmest er en slette uden ”buler”. Det er fladt, helt fladt.
En gigantisk DSB.
Det kolde, dybe vand ledes mod nord af havstrømmene, hvor det opsamler nitrogen, fosfat og andre næringsstoffer fra denne DSB. Når vandet når helt op nord på, presses dette meget næringsrige vand op mod overfladen.
Her udsættes det for lys, hvilket resulterer i en alge/plankton eksplosion. Disse lever af alle de nærings-stoffer der er opstået på turen henover denne DSB. (Nøjagtig det samme som sker i et revakvarie med en DSB. Der er ingen hokus pokus i dét – sådan fungerer naturen.)
Overfladevandet føres herefter af havstrømmene mod syd, hvor næringsindholdet falder, som følge af mængden af alger og zooplankton, som tager for sig af næringen.
Når dette vand når ned til de tropiske vande mod syd igen, er det blevet meget næringsfattigt, da algerne og planktonen har ædt/optaget alle næringsstofferne. Og det er her koralrevene befinder sig.
Revene trives her, fordi vandet er næringsfattigt. Det er ikke næringsfattigt fordi korallerne er der, for det ville stadig være næringsfattigt, hvis man kunne fjerne alle revene. Det har phytoplanktonen sørget for, helt oppe med nord, langt fra revet."
Erik