Efter et besøg i klovnfisken for ca. 2 år siden blev jeg meget overrasket over de flotte akvarier Thomas kunne fremvise.
Jeg siden barndommen haft ferskvand (med lidt mellemrum), og havde aldrig rørt saltvand da det jo kun var for eksperter.
Efter besøget hos Thomas var jeg overbevist om det modsatte - faktisk syntes jeg ikke det er sværere at holde saltvand end ferskvand, omend det kræver mere viden og en del flere penge hvis man vil holde for eks.
sten koraller. På den anden side er det også ret dyrt at holde ferskvand, hvis det skal være rigtigt flot.
Jeg købte som det første en del litteratur omkring enmet, bla. The Modern Coral Reef Aquarium (Fosså, Nilsen) som har fungeret som et solidt fundament for mit setup - disse bøger kan jeg kun anbefale på det kraftigste. Jeg brugte 3 måneder på research og stille dumme spørgsmål rundt omkring hos de andre saltvands akvarister i DK, hvilket har givet mig yderligere konkret viden.
Det gik hurtigt op for mig der var forskellige synsvinkler på et væld af områder, nogen mere brugbare end andre, og en del religion omkring at det kunne man ikke og "min måde er bedst".
Denne holdning er ofte med til at skræmme nybegyndere væk, og efter min mening er der flere måder at holde et flot saltvandsakvarie på - mange er lige gode, nogle er mere egnet til de nemme fiskearter.
Efter at have samlet et væld af information, begyndte jeg at sortere og fandt frem til det jeg skulle bruge.
Jeg mente det bedste var at bruge sin sunde fornuft - det mener jeg stadig - og ellers sørge for at lytte til dem som havde de mest logiske argumenter sammenholdt med videnskabsligt data fra eksperter.
Det har idag resulteret i et akvarie som jeg er rimlig tilfreds med (det kan altid blive bedre). Jeg bør nok snart få mig en kalkreaktor da sten korallerne ikke ligefrem er dem der vokser hurtigst.
Jeg har selv konstrueret skabet og fik bygget det grundlæggende setup på et par dage.

Akvarie 430 liter.
Sump 112 liter.
Cirkulation:
Deltec HLP 5250 interval pumpe (hoved pumpe) 3000 lpt. pumpe med Squid enhed.
Dette skaber tilsmanen en god blød turbulens, der for blødkorallerne til at sveje blødt - dette er tættere på deres naturlige miljø.
Jeg overvejer at opgradere cirkulationen yderligere i fremtiden, da man jo næsten ikke få cirkulation nok.
Lys:
2x 250 Watt HQI
2x54 Watt Deltec T5 Arctinic rør.

Deltec APF 600 skummer
60 kg. Levende sten
26 kg. Aragonit sand (Carib Sea sugar size)
Automatik:
Opfyldning af vand med en hjemmebygget osmolator forbundet til vandudtag i køkkenet. Vandet kører via hjemmebygget multilags dryp filter (aktivt kul,filtervat og fosfat fjerner) Regulerbar køling med computer blæsere.
Fodermaskine til 14 dage.
Vedligeholdelse:
Hver uge tilsættes tropic marin bio-calcium, bio-magnesium og grotech A,B,C,M (VitAmino) og skummeren renses.
10% Vandskift hver måned (nogle gange hver 3. måned) - Tropic Marin salt. Her renser jeg også glas for alger.
Månedlig kulfiltrering i 2 dage.
Fodring:
Typisk 2 gange om dagen med en eller flere af krill, artemia, marin mix, hummeræg, Julian sprung alger, Nori, rejer, plankton (zoo, phyto frysetørret, levende og frosent) nogle gange tilsat et par dråber flydende vitamin, diverse tørfoder og pellets og hvad jeg ellers kan finde af saltvandsfoder.
Nogle gange fodrer jeg lidt mere, andre gange mindre nogle dage slet ikke. Jeg tror fast på en meget varieret og svingende kost er sundere.
Svingende tidsintervaller emulerer fiskendes naturlige miljø bedre, nogle gange er der meget mad, andre gange meget lidt. Det ses også ved aldrig får syge fisk (kun 2, men de var begge syge da jeg købte dem uden at se ordentligt efter.) og de har de flotteste farver. Mine kiruger er desuden godt tykke.
Et par mindre arter er dog røget i territoriale kampe, eller blevet til tørfisk.
Fisk:
Af fisk har jeg
1 Naso literatus.
1 Z. Veliferum
1 Z. flavescens
1 Mandarin fisk
20 blå chromis
2 Amphiprion ocellaris
1 Bicolor blenny
1 Nemateleotris magnifica
1 ukendt (men fredelig) wrasse som jeg stadig mangler at få identificeret.
Invertebra:
1 Tridacna
Diverse Søstjerner
diverse Eremitkrebs
2 dannebro rejer
2 sexy anemone rejer
Søhare
Diverse snegle
Små acropora krabber
+ en masse andet mystisk småkravl.
Koraller:
Af koraller har et par acropora, Solkoral, Kenya træer, Montipora, Hvid Xenia, Blå stribet mushroom (Actinodiscus), Ricordea yuma, Zoanthus, stjerne polypper.






Mvh
Mkr
Se selv mere af mit akvarie på min hjemmeside HER
Ris og ros modtages naturligvis som altid gerne i denne tråd
