Jeg er løbet ind i et stort problem med mit system herhjemme.
Mild sagt er mit indhold af CA totalt ude i hampen.
Min KH som jeg gerne vil holde på små 8 stykker var også oppe på 10.9 i baljen.
Jeg har målt og dobbelttjekket med to CA test sæt fra Salifert og de måler begge 550 ca i min balje.
Ligeledes har jeg dobbelt tjekket med to test sæt til KH'en.
Det er noget som jeg har observeret i min måling for 3 uger siden.
Da skiftede jeg 60 liter vand (mit system er 250L)
CA faldt ikke efter mit vandskift.
Jeg har i 3 uger ikke doseret CA (Balling) og jeg har også holdt pause med at dosere KH Balling.
Jeg har holdt mine normale vandskift, som er 10% om ugen (med undtagelse af de 60 liter som blev skiftet for 3 uger siden)
Her kommer lige lidt fakta:
Mit salt indhold er 1,026 stabilt (målt med DD refraktometer som er kalibreret med 0,0 tds vand)
Jeg måler sideløbende med min store flyder fra tropic marine som stabilt har målt 0,0245
Mine målinger er altid med test sæt fra salifert på CA og KH og de er ikke for gamle. Jeg har købt to af hver og dobbelt tjekket.
Jeg bruger blue treasure salt.
Jeg blander normalt (ligesom jeg har gjort her til middag) 30 liter vand med 1250 gram salt. Det giver 1,026 med mit refraktometer.
Jeg har tidligere IKKE haft problemer med CA og KH. Der er i lang tid blevet doseret med doserings maskine. Det er tjekket at den dosere de korrekte mængder.
Her til aften har jeg igen blandet 30 liter vand med 1250 gram salt.
Temp er stabilt 26 grader, også på det nye vand som bliver blandet i en tønde med cirkulation og varmelegeme.
Mine målinger på det nye vand i de ovenstående forhold er målt til:
CA 575 med salifert - Dobbelt tjekket
KH 11,2 ligeledes med salifert og dobbelt tjekket.
Jeg bruger osmose vand med 0 tds og det er ikke mere ene et halvt år gammelt og filtre er udskiftet for 1 måned siden.
Mit spørgsmål går nu på...
Hvad fanden sker her?
Hvordan kan mit nye vand med osmosevand og det salt give så store målinger på CA og KH?
Det giver jo sig selv at det er CA som er det helt store problem.
Nogen som kan være mig behjælpelig med om jeg gør noget forkert eller om der kan være fejl i det salt som jeg har købt?
Typisk køber jeg en del poser af gangen, så hele perioden har været med salt købt på samme tid.
Jeg vil sænke min CA, men hvordan sænker jeg den når mit nye vand med 1,026 salt måler 575 CA?
Det er altså 575, ikke kun 475... Det er en dræber og jeg ser det også på mine koraler...

Håber i har nogle idé'er...
Mvh Peter