Har før skrevet herinde vedr. en del cyano bakterier i mit forholdsvis nystartede akvarie. Men der var masser af andre grønne alger også både på sten og ruder. For 4-5 dage siden vendte bøtten pludselig. Jeg havde tilsat en "hugo" fisk samt et par klovnfisk, og så til min store glæde at hugoen begyndte at græsse af algerne

Dagen efter endnu et dramatisk tilbagetog af algerne (alle alger, både dem på ruden, de lange grønne tottede og cyano), på tredje dagen var ALLE alger nærmest forsvundet, og i går var akvariet fuldstændig rent. FULDSTÆNDIG og aldeles algefrit. Nu står det funklende som en diamant, og vandet er crystalklart...........!

Nu tænker jeg jo at det er fisken der har ædt dem, men omvendt kan jeg ikke få det til at passe, så der må være sket noget andet, en eller anden værdi der har skabt grobund for algerne må være faldet dramatisk over en kort periode.
Det er jo kun glædeligt (og meget smukt og purt) og i mit lange akvarie liv (dog med ferskvand) har jeg aldrig oplevet noget lignende. Det er nærmest som om der har været en usynlig ånd og har udraderet ALLE alger.
Nu er problemet så lige omvendt for kan det hele køre uden alger, tænker på hugo fisken og de snegle der også bor i det (kan de leve af foderrester osv.) ???????????