Tænkte jeg ville dele mit lille projekt med jer.
Efter 1 år med mit 54liters legeakvarie, er det nu blevet tid til at tage springet ud i noget større.
Købte for et par måneder siden et brugt akvarie med møbel og sump.
Akvariet er lidt utraditionelt 45cm dybt, 60cm bredt og 60cm højt. Tanken er, at det skal være en intim revvæg, hvor man kommer helt tæt på korallerne. Det begrænser jo selvfølgelig svømmepladsen og derved fiskevalg. Det er dog ikke det der fokuseres så meget på lige nu, idet jeg har travlt med at gøre akvariet klar.
Møblet var oprindeligt hvidt og i forholdsvis god stand, det trængte dog til lidt maling. Jeg besluttede at det skulle være sort.
Her et billede fra siden. Og her et par billeder af møblet efter 2 lag maling (sort glans 90 vandbaseret). Hulkelister er tilføjet til øverste del af bordet. Fik skåret det i smi, synes selv det blev nogenlunde. Som det kan ses af, især det sidste billede, har jeg svært ved at få en ensartet struktur på overfladen når jeg maler med rulle. Er der nogen der kan et tricks til hvordan jeg får det pænt?

Indvendigt har skabet fået 2 lag gulvlak, hvilket jeg håber er tilstrækkelig. Sumpen er tilpasset, så den kan indsættes for enden.
Er så småt igang med at få indkøbt dele til min kommende DIY LED lampe. Der er indtil videre indkøbt LED, drivere og alu køleplader.
Kølepladerne er 2 stk 200mm X 300mm X 50mm. Jeg forestiller mig at kører uden aktiv køling, da kølepladerne er så overdimensioneret. Er dog stadig lidt i tvivl, der er tale om 48 X 3W LED. Jeg har en kammerat der laver et beslag til lampen, som kølepladerne passer direkte i. Mere om det senere.
Derudover har jeg tænkt mig at prøve kræfter med DSB.
Selve revvæggen bliver lavet af reefkeramik aquaroche, en til at dække overløbskasse og en til at dække bagvæggen.´
Opdateringer med billeder vil løbende postes her som projektet skrider frem.
Kommentarer og spørgsmål er meget velkomne

Mvh Bergenser