Hannen har jeg haft i omkring 3 mdr. og hunnen et par uger mindre. Hannen er en del større end hunnen og de kommer fra to forskellige forhandlere.
Jeg har brugt en del tid på, at tilvænne dem til frost og pellets og jeg fodrer ret kraftigt i baljen, så de er begge GODT fede. De var begge noget magre, da jeg fik dem hjem, som det jo desværre ofte er tilfældet med disse fisk.
Her på det seneste er hunnens bug begyndt at svulme kraftigt op - formodentligt grundet modning af æg (og det er jeg jo ikke ked af).
.... men hannen virker aldeles uinteresseret i hende

Eller det vil sige; han puster sig op og "flagrer" med fanen men så snart hun kommer tæt på, fedter han bare af og hun mister interessen.
Jeg har haft et par for en del år siden og de begyndte stort set, så snart de ramte vandet, at give den gas i parringsdans, så jeg forstår ikke helt denne adfærd. Slet ikke, når hun nu tilsyneladende er mere end klar med maven fuld af æg.
Hvad siger i ?
Præstationsangst ?
...skal han bare have tid ?
/Kim