Så er akvariet oppe at køre igen. Her er lige lidt detaljer om det "nye" akvarie setup.
Akvariet 170x80x60
Bubbleking mini 200
3xtunze 6105
Red Dragon 8200 returpumpe
Koralin 1501 kalkreaktor
Koralin nitratfilter
ATI powermodule 10x80 W.
Mit gamle akvarie kørte næsten fantastisk og jeg brugte ikke meget tid på det, da det næsten passede sig selv. Bagrunden for at lave det om var at jeg synes at det havde fået et for massivt look og samtidig havde mit xenia bredt sig overalt i akvariet, så det var tid til at tage det store skridt.
Akvariet blev tømt for vand, koraller, sand, levende sten, osv kl 8.00 om morgen. Herefter blev det gjort grundigt rent. Min nye stensætning skulle være med døde sten fran Moby. Stenene blev spulet med haveslangen derefter blev stensætningen lavet, inden der kom vand i baljen. Derefter blev det "gamle" vand og ca 150 liter nyt vand pumpet tilbage i akvariet. Fisk og koraller samt lidt sand blev sat tilbage i akvariet. Flytningen var overstået kl 15.00 samme dag.
Dag 1 efter flytningen steg po4 til 0,11 pga uindkørte sten, tror jeg. Jeg startede med rowa i sumpen og 10 ml vsv dagligt i en uge derefter faldt po4 ned til 0,015. Akvariet har kørt ca en måned og nu ligger den stabilt på 0,008 og jeg kører kun med 5 ml vsv 3 gange om ugen og rowa i sumpen. Det sværeste er at styre mit Kh, som hopper lidt op og ned. Mine acropora begynder alle at have nye vækstspidser og min tricolor er lilla igen, så mon ikke det kører som det skal.
Jeg vil ikke lige smide nogle billeder op før at akvariet er ovre den værste alge fase samt at mine koraller bare er sat op midlertidigt. Det eneste jeg har mistet er en arm på min tricolor, så det kan man da ikke klage over.
Akvariet kommer som udgangspunkt til at køre uden vandskifte som det gamle gjorde. Men tror jeg prøver lidt vsv og amino.
Nå, men nu kører det, så må vi se hvor det ender

Mvh
Christian