Jeg er i den mega uheldige situation at jeg har betalt for et produkt som jeg ikke har modtaget. Jeg troede folk inde på forumet var til at stole på, men er blevet snydt!
Brugeren på dette forum med navnet: Actiontoft, har haft/har en Grotech doserings maskine til salg på forumet til kr. 1800.
Link: http://www.saltvandsforum.dk/viewtopic. ... 02#p458602
Den 20. oktober skriver jeg en privat besked til Actiontoft og vi bliver enige om en pris på kr. 1700 inklusiv fragt til københavn (han bor i Randers). Manden virker flink og er stille og rolig, han oplyser mig selvfølgelig hans kontonr., men også hans fulde navn samt mobil nummer, hvor han siger at jeg kan kontakte ham, hvis jeg har spørgsmål. Han lover mig at han vil afsende pakken lige så snart han har modtaget pengene, samt give mig tracking nummer på pakken.
Pengene bliver overført dagen efter og jeg kontakter ham på SMS efter yderligere 1-2 dage for at tjekke om han har modtaget pengene, hvilket han bekræfter og siger at han sender pakken samme dag. Han minder mig endda om at jeg skal huske at give ham min adresse, hvilket jeg gør med det samme!
Torsdag d. 27. oktober sender jeg ham en SMS for at sikre at pakken er blevet afsendt, hvor til han svarer tilbage at han desværre fik sent fri og han håber jeg kan bære over med at han sender den imorgen, hvor jeg skriver tilbage at det er OK, men smid lige en SMS når den er sendt!
Den 28, 29. oktober skriver jeg 1 besked på begge datoer om han har fået sendt pakken, jeg prøver endda også at ringe til ham uden held.
Mandag d. 31. oktober synes jeg det begynder at lugte lidt, jeg prøver derfor at ringe fra en bekendt's telefon hvor han sjovt nok tager den og lyder lidt små forvirret, jeg spørger ham stille og roligt hvorfor han ikke har svaret tilbage på mine sms'er samt opkald. Hvor han siger at han har haft travlt i weekenden og har desværre ikke fået set på den, MEN han har afsendt pakken af sted i dag med GLS! han siger det tager 1-2 for pakken at nå frem.
Fredag d. 4. november skriver jeg til ham, at han bliver nødt til at oplyse mig pakkenummeret eller tracking nummeret, for det kan ikke være rigtigt at der skal gå 5 hverdage. Han svarer tilbage at han finder nummeret imorgen og selv følger op på det, men han skal nok også sende det til mig.
Hele weekenden prøver jeg at kontakte ham men uden held!
Mandag d. 7 november ringer jeg til GLS og hører dem om det kan passe at der kan gå en helt uge, de siger at det er fuldstændig umuligt ved mindre at pakken er forsvundet hvilket sker yderst sjældent, og at der altid bliver givet en kvittering med et pakkenummer ligegyldig hvilken service som er brugt. Jeg SMS'er Actiontoft med GLS svar og siger at jeg skal bruge det pakkenummer. Jeg får intet svar!
Om aftenen ser jeg på forummet at han skriver et oplæg i sin anden tråd om at folk kan hente gratis Kenya fragmenter på hans adresse, her begynder jeg virkelig at koge og indser at han stensikkert har taget røven på mig, når han ikke svarer tilbage på min SMS, opkald eller privat beskeder.
Jeg skriver derfor en SMS fra en anden bekendt's telefon om at jeg gerne vil komme og hente et fragtment, hvilken tid og adresse? Der går 1 minut så svarer han tilbage med hans adresse samt tidspunkt hvor man kan komme forbi. Jeg griber derfor straks telefonen og ringer ham op fra samme nummer som han lige har svaret på.
Han tager telefonen og lyder igen meget forvirret, jeg begynder at hæve stemmen en smule da jeg synes det er for dårligt at ham, hvor han kommer med en undskyldning om at han lige var kommet hjem og ikke havde set alle SMSer samt opkald igennem. Jeg fortæller ham at det virker MEGET mærkeligt at han ikke svarer mig men han svarer andre og fortæller ham at jeg bare skal have det pakkenummer lige nu. Han siger det ligger nede i hans bil og at han lover at skrive det til mig inden 2 minutter.
Jeg afventer 5 minutter uden svar, derefter skriver jeg en SMS til ham om han har fundet det, hvor han svarer at det må ligge i hans vens bil og at køre ud til ham imorgen formiddag og henter det.
Jeg svarer at det bare IKKE er i orden og at han skal ringe til hans ven og få oplyst nummeret over telefonen med det samme. INTET SVAR!
Efter flere forsøg på at ringe ham op igen, skriver jeg en sms 30 minutter efter at hvis han ikke vender tilbage imorgen formiddag med pakkenummeret eller en besked om at han har tilbageført pengene, bliver jeg nødt til at gå videre med sagen!
Dagen efter, tirsdag d. 8 november (idag) jeg har nu prøvet at kontakte ham flere gange på telefon, sms og privat besked, jeg kan enda se at han har læst min privat besked. Der er absolut ingen svar nogen steder fra ham!
Jeg havde virkelig ikke troet at der var mennesker som kunne behandle andre folk på denne måde. Jeg er ærligt talt ved at eksplodere af raseri!

Er der nogen som kender ham personligt eller bliver jeg nødt til at konfrontere ham selv?