Så er det snart på tide at jeg nedlægger mit lille buyu 58 og starter en smule større. Jeg har nemlig købt et akvarie herinde på 180 liter med en Deltec MCE 600 skummer. Jeg vil køre med intern sump.
Nu er spørgsmålet så: Hvordan flytter jeg sten, koraller og mine 3 fisk over i det nye?
Der er jo noget med at et nyopstartet akvarie skal køres ind, men jeg har ikke plads til at have begge stående, så hvad gør jeg?
Hvis jeg ikke tilfører mere end det jeg har i min balje nu (nye koraller, fisk mm) vil det så gå?
Jeg kan jo når der er kommet styr på værdierne tilføre sand, flere sten hen af vejen.
Eller bliver jeg nødt til at bide i det sure æble og starte det nye op, lade det køre med sten i laaaaang tid, for derefter at tilføre mine koraller?
Hvad mener I er den smarteste tilgang?
på forhånd tak
