tak for alle kommentarer, jeg kæmper med akvariet lige for tiden, algerne er ikke sjove, men nu er der bestilt et nitratfilter og skiftet en del vand og der skal hentes nye dyr i løbet af i år. Skal helt sikkert have flere gylter, de er sjove og flotte. Skal skifte underakvariet til et 250 liter, det er kun 90 liter og der er ikke plads til en stor skummer.
Det er egentlig rimelig nemt at holde fiskene, men de får en del flere parasitter end jeg er vant, tror torsken røg på den regning og ulken, mine kutlinger har fået et eller andet i øjet som gør dem blinde så der er nok lidt større udskiftning i det kolde akvarie end i det varme. Man får en del ind med sneglene. Strandsneglene er mellemvært for en række parasitter, men de spiser også en del alger, så de får lov til at blive. Tangsprællen, ålekvabben og skrubben har holdt et godt stykke tid og spiser fint. Der skal fodres en del, fiskene spiser meget, torsken kunne æde to tre rejer om dagen. Blåmuslingerne holder et stykke tid, men jeg har også en stor søstjerne der holder dem beskæftiget(:
Lidt flere billeder:
Albueskæl, en utroligt effektiv algeæder.
Strandsnegl
Tangsprællen stak lige hovedet frem, den har nogle flotte turkise tegninger
Sortkutlingen bor under stenen der også har en lille rød anemone på
Actinia equina
og endnu en gang tangrejen
De flotte billeder er svære at tage i akvariet, men kig ind forbi
http://www.livetunderoverfladen.dk, hvis i ikke allerede har gjort det, her er de rigtig flotte billeder taget af to af mine venner og lidt mig selv.