Samuel, tak for dit forfriskende input. Det får mig, og sikkert også andre, til at reflektere og revurdere vejen mod det perfekte. Jeg insisterer lidt på, at det trænede øje kan opdage mistrivsel og baseret på erfaring vide, hvad der sker i vandet. Den viden og erfaring er noget, jeg personligt værdsætter meget. Selvom løsningerne kan variere, hvad enten det handler om vandskifte, sporstoffer, lys eller flow, bør det ikke skygge for den dialog, vi har om korallerne. Jeg er enig i, at træning af øjet og helhedsindtrykket er vigtige aspekter. Jeg ser frem til at lære mere og slippe de dogmer og anekdoter, vi ofte lever med.
[/quote]
Ja jeg er også enig i at det trænede øje kan identificere mistrivsel og ... (her stopper den)

Medmindre det er tydeligt at en aiptasia står ved koralbasen og stikker den, eller der er tydelige bidemærker fra en filfisk fx
Du kan ikke se om der er ciliater på korallen, bakterieinfektion, for højt DOC, tungmetaller, for lav KH, kemisk forbrænding fra en dosering om natten, stress pga en klovnfisk der vil lægge æg ved den, men når du er ved akvariet svømmer fisken ved fodersteddet osv. De ting skal du observere mens det sker for at vide det eller teste vandet.
Alle de scenarier der kan give matte og brunlige farver og lav polyp udvidelse.
Den uobservante siger "Så mangler jeg nok noget i vandet, eller saltet er dårligt, produktet virker ikke, En fyr sagde at han også mistede sin acro mens han brugte det produkt" osv osv i sin jagt på forklaringer baseret på forudindtagelse og ikke observation.
Jeg har arbejdet for Tropic Marin i et par år nu med global support, og på globalt plan sker det her alt for tit... Der er så meget bagvedliggende for enhver koral i ethvert akvarie og de er alle forskellige miljøer og lokationer. God support kræver at man går i dybden med det fysiske miljø, især bagom forudindtagelserne fra den med problemet for de har jo været ude og google og mødt kritiske stemmer, der bare vil være kritiske. Og ISÆR rutinen der skaber akvariet er nødvendig at dykke ned i samt forventninger til hvad et akvarie kan/skal være.
En vietnameser jeg hjalp meget med stort sprogligt besvær blev ved med at miste koraller og mistænkte TM produkter. Efter meget lang tid fandt vi frem til at han ikke havde kalibreret sit refraktometer korrekt og havde praktisk talt brakvand. Men han havde jo insisteret igen og igen på at den lå på 1.025.

Nu kommer bølgen af ICP "Min test siger jeg mangler det og det, jeres salt er lort" ...
Efter testen næste måned: "Nu er den på det rigtige niveau igen, men nu er det her for lavt"....

Nåh, det var vist et fredagssidespring...

Hvis vi skulle føre det over på noget konkret jeg hellere ville deltage i, kunne vi sige "Min koral ser sådan her ud (indsæt billede), den har de her fysiske rammer (video, billede, beskrivelse). Har du SAMME art som ser anderledes ud? Kan vi sammenligne miljø og vandparametre? Osv"
