@peder Dine tanker er mig ikke helt fjerne.
Jeg tror at disse bakterier er tilstede i akvariet altid, nøjagtig som cyanobakterier.
Så sker der et eller andet, som gør forholdene gunstigere for dem og så kommer der sådan et virus angreb, ligesom vi ser det med
cyano.
Eller, som AndersGS foreslog mig, at det måske var væksten som til sidst har pakket så meget, så den har hæmmet flowet.
Begge forslag er bestemt mulige. Problemet er lige nu, at jeg ikke tør gøre ret meget. Hverken klippe eller hive hele
koraller ud af tanken.
Men på et tidspunkt må jeg jo til det.
Jeg har en meget stor lilla Stylopora, som jeg tror jeg fjerner. Den er næsten 20 cm på hver led. Det ville give en masse plads og luft i hele systemet.
Hvis nogen står og mangler sådan en så må I sige til. Ellers må jeg fragge den. Der bliver rigtig mange frags ud af sådan en fætter.
Men jeg har fået en anden tanke, som måske er et lidt vildt gæt.
Vi ved jo, at storme og uvejr i al almindelighed, laver en del ravage på et koralrev. Mange
koraller bliver skadet af sådan en omgang.
Jeg har læst, at det faktisk gavner revet med sådan en tur. Det rydder ud i de gamle kolonier og der kommer nyt blod til, så revet består - bare i en forynget udgave.
Det kan vel kaldes for "Naturens hovedrengøring".
Den observation jeg har gjort og som jeg også lagde et, omend ikke så godt billede ind af, viste jo nye skud på en tydeligvis død
koral.
Sanjay skriver om det samme i sin beretning. At korallerne kommer tilbage i mange tilfælde.
Min tanke er, at selvom et virusangreb aldrig er af det gode - det er jo en sygdom, så kunne det være en slags oprydningsfunktion af en art. Nu kan man ikke sammenligne revet med vores akvarier.
Men jeg har hæftet mig ved, at det stort set kun er gamle store kolonier der er ramt. Ingen eller kun ganske få nye frags er ramt og det sker primært på hurtigt voksende typer, som Staghorns.
Samtidig har det ikke - endnu, taget livet af hele korallen. Den store acro, som der ligger et billede af. har områder som ikke er ramt. Ikke så store, men de er der og står flot.
Jeg ved godt at det er et langskud af de større, men jeg tumler en del med det.
Erik