Jeg fik prompte bygget en fælde af et sennepsglas med en reje og lidt store reef pearls under en omvendt top fra en vandflaske, som jeg satte ned i stedet for hammerkorallen. Efter at have taget adskillige tilløb fandt krabben så, i løbet af en times tid, ned i glasset.
Jeg har formentlig lignet en kat der lige har fået en hel tallerken fløde. Mit smil forsvandt imidlertid som dug for solen, for i samme splitsekund den yderste kant af mine fingernegle gennembrød vandoverfladen smuttede krabben, med en fart som Lucky Luke ville misunde den, op ad glasset og ind mellem skiverne igen og . . . den tog sgu rejen med sig. 1 - 0 til krabben.
Jeg opgav at gøre mere ved sagen i går, men her til aften gentog jeg så forsøget. Denne gang bandt jeg dog en snor fast om glasset. Præcis som i går, efter en time med adskillige tilløb, var krabben igen nede i glasset. Jeg rykkede i snoren så glasset fløj op af baljen . . . Hehe, jeg tabte måske et slag men jeg vandt krigen. 10 - 1 til Poul .
Jeg ved ikke hvordan det føles når man fanger sin første blå Marlin men jeg forestiller mig, at det må være omtrent samme følelse
