Som vi talte om, så er Space invader virkelig aggressiv. Den sender ekstremt lange sweepere ud, navnlig om natten.
Jeg havde sat en ved siden af et par chalice
koraller. De er flade og står på bunden, mens Space invaderen (frag) var højere, så de burde være i sikkerhed. Men næh nej. Inden jeg fik set mig om, havde den næsten taget livet af den ene chalice. Halvdelen stod som et hvidt skelet. Den anden, der har samme farver som Space invader, kraftigt grøn med gule munde, blev også skadet. Troede lidt naivt, at den nok var i sikkerhed, men den fik også sin bekomst. Den Space invader lignende chalice, er faktisk også aggressiv, men har slet ikke lige så lange sweepere.
Jeg ved faktisk ikke, om to Space invader vil skade hinanden. Hvis man laver frags, vil det kræve virkelig meget plads. Men jeg ved det som sagt ikke.
Lidt pudsigt, så er Space invader den eneste
Pectinia der har den adfærd, uvist af hvilken årsag. Jeg har haft flere forskellige
Pectinia og ingen af dem er lige så aggressive. De sender sweepere ud, men de er ikke nær så lange.