"MÅNEDENS AKVARIE" Se denne måneds akvarie HER.

Acropora desalwii

Beskrivelser af Acropora underarter.
Her kan oprettes en tråd til hver underart.
Besvar
Brugeravatar
crazy seahorse
Moderator
Moderator
Reactions:
Indlæg: 3792
Tilmeldt: ons 30. nov 2011 23:39
12
Postnummer: 3660 Stenløse
Saltvand siden?: 2005
Geografisk sted: Ganløse

Acropora desalwii

Indlæg af crazy seahorse »

Jeg blev første gang opmærksom på denne type i en tråd her på Saltvandsforum. Det var PederP der lagde nogle billeder af den op i hans tråd.
Husker at han nævnte noget i stil med, at det var en lidt overset acro type. Jeg blev interesseret i den og tænkte at jeg ved lejlighed ville prøve at få fingre i den.
Da jeg fik muligheden, købte jeg den - og mistede den kort efter, uden jeg rigtig for alvor fandt ud af hvorfor. Måske akvariet var for ungt.
Senere fik jeg muligheden igen og købte den - med samme resultat, den døde for mig. Nu skal man jo ikke lade sig gå på af lidt modstand, så da jeg så den til salg igen, så gentog jeg proceduren og købte den. Denne gang overlevede den.

Jeg har ikke set den hos andre, men det kan ikke passe. Godt nok er det ikke en koral, der stråler med kraftige pang farver. Den er lidt i stil med en Strawberry shortcake i farverne, bare noget mere afdæmpet. Grønlig bund og røde corallites. Væksten er grenet, men den er ikke hvad jeg vil kalde en egentlig staghorn. Væksttempoet er moderat, uden hverken at være hurtig (toruosa agtig) eller langsom (humulis agtig).
En Acropora desalwii behøver ikke nødvendigvis meget høje PAR værdier, men den kan sagtens klare det. Min står pt langt nede i revet, lige over bunden. Den kan godt vokse og trives i 200 PAR, men vokser selvfølgelig hurtigere hvis den får mere lys.
Acropora desalwii i dagslys. Billede taget med mobil, uden filtre.
Acropora desalwii i dagslys. Billede taget med mobil, uden filtre.
Grunden til jeg nævner, at jeg ikke tror jeg er den eneste der har denne skønne koral er, at jeg tror måske folk ikke er klar over de har den.
Tit sælges koraller på diverse web shops under forskellige fantasifulde pop navne og sjældent under deres videnskabelige navn.
Så den koral man har købt som en Acropora hula hula orchid eller lignende, kan sagtens vise sig at være en Acropora desalwii. Jeg har i hvert fald købt acroer hjem under div popnavne, der sagtens kunne have været en desalwii.
Nogle gange er et navn som hula hula orchid et one off navn. Spørger du efter den et år efter, findes den sikkert ikke mere. Men så er der bare en anden acro der ligner til forveksling, med et nyt fancy pop navn.
Det sker ikke med det videnskabelige navn. En Acropora desalwii vil altid være den samme - indtil de lærde pludselig giver den et andet navn. Men så vil det blive publiceret, som det er sket med feks Acropora gomezi eller Nemenzophyllia turbida.
Acropora desalwii i mere blåt lys. Billede er taget med mobilen i pro indstilling.
Acropora desalwii i mere blåt lys. Billede er taget med mobilen i pro indstilling.
Jeg synes ikke det ligner en dybhavs acropora, selvom den kaldes sådan i nedenstående link. Men den trives fint i mindre kraftigt lys.
Men som nævnt som så ofte før, så kan koraller få et forskelligt udtryk, afhængigt af de forhold de står under. Desuden synes jeg tit, at billeder taget af koraller i havet ser helt anderledes ud, end når de kommer i et revakvarie.
https://www.coralmagazine.com/2023/01/2 ... ting-acro/
"Most of the failures with marine aquaria are due to lack of knowledge of the biological processes that occur in the aquarium." Martin A Moe Jr.

Mit akvarie: viewtopic.php?f=138&t=56762" onclick="window.open(this.href);return false;
Besvar

Tilbage til "Acropora beskrivelser"