The Majano struggle, opdatering og en teori.
: søn 10. jul 2022 21:57
Fakta om Majano anemoner.
Videnskabeligt hedder majano anemoner: Anemonia manjano
Hvor: Dem vi har lever naturligt i Indo-pacific, Fiji og Indonesien. De findes på hårde overflader, hvor de kan fæstne sig på overfladen med deres ”fod”.
Føde: Majano anemoner er carnivore (kødædere, partikel feeders) De får deres næring fra deres zooxanthellae (symbiotiske furealger) i deres væv. De fanger også forskellige organiske partikler med deres tentakler, som de putter ind i munden der findes i midten af deres oral disc. De indtager også zooplankton, hvor de får glæde af de emner planktonen har levet af. Jeg har ikke kunne finde oplysninger om, at de indtager uorganisk føde fra vandet der omgiver dem. Så No3 og Po4 ser ikke ud til at have nogen betydning af nævneværdig art. Det får mig til at konkludere (forsigtigt) at min teori om at EVO Easy sps kan have en vis betydning ifht majanoerne´s fødeindtag. Alt hvad korallerne kan fange og spise, det får Majanoerne også glæde af.
Easy SPS egen beskrivelse: EasySPS EVO consists of elements of 0.2 to 400 microns with a majority of elements of less than 200 microns that cover the prey dimension spectrum of SPS.
Hvorfor er de så skadelige?
De er jo ganske kønne og ikke ret store, men pas på. De ser fredelige ud, men de formerer sig pludselig eksplosivt og kan med tiden overtage hele ens tank – stor som lille. Mit rev er 1.600L og de er over alt.
Hvad gør de?
Det er jo anemoner og de bevæger sig omkring. De gør de til de finder et passende sted at slå sig ned. De lever gerne i kolonier med mange individer. De fæstner sig tit nede i et hul i en LS, hvor de kan sidde beskyttet.
Majanoer vil gerne sikre deres position og udvide den. Det gør de ved at bevæge sig ud ad fra deres position og stikke alt de møder med deres tentakler. Disse stik indeholder nældegift (nematocyster) og det slår koraller ihjel. De kan også slå fisk ihjel, men de flytter sig gerne inden det bliver et problem. Men er en fisk syg, svækket og ikke kan flytte sig, så dør den. Jeg tror det er de mange små, vedvarende stik der gør udfaldet.
Jeg har selv prøvet at få en allergisk reaktion, efter at have håndteret en koral (Seriatopora), så jeg ved på egen krop hvad de kan forårsage. Det var i 2017.
Forløbet: Jeg sov et par timer efter arbejdet i revet. Da jeg vågnede havde jeg en stor væskefyldt vabel på oversiden af hånden. Jeg havde smerter i håndleddet og det prikkede og snurrede i tre af fingrene. Det fortog sig hurtigt, men så opdagede jeg, at jeg begyndte at få røde streger op af armen.
Jeg kørte en tur på skadestuen og måtte videre til Hillerød sygehus, da overlægen der oppe gerne lige ville se det selv. En sød kvindelig overlæge, der fandt det utroligt spændende og interessant, hvordan koraller forsvarer sig ved at stikke og pumpe nældegift ind i det de nu stikker. Konklusionen var, at det var en allergisk reaktion på dem nældegift jeg havde fået sprøjtet ind i hånden. Det havde givet mig nældefeber. Til alt held, så bekæmper kroppen det selv. Så efter en stivkrampe indsprøjtning kørte jeg hjem.
Siden har jeg for en sikkerheds skyld haft handsker på, når jeg ved jeg skal pille/klippe i lige den type koral.
Nogle gange glemmer jeg det, men det er primært når det er områder med tyndere hud der rammes, jeg reagerer. På indersiden af hånden, hvor der er hård hud, er der ingen problemer. Har ikke haft det siden. Jeg vil også sige, at man ikke skal være bekymret når man håndterer koraller. Dog er handsker en god ide, både for egen skyld, men også for at beskytte korallerne.
Den specifikke koral jeg nævner, havde tidligere givet mig små prikker/mærker på indersiden af armen, når den ramte korallen. Så det er nok bare den jeg er overfølsom over for.
[/i]
Et lille skriv om Majano anamoner. Der er en del billeder (Uden billeder er det aldrig sket) Alle er taget af mig med min telefon. Ingen redigering udover at de er taget i Pro mode for at undgå blå billeder.
Jeg håber at jeg får et par skud af mine Filfisk, men de er sky. Nu har jeg prøvet to dage i træk. Hvis jeg endelig kan se en i frit vand, så er de andre linselus i samlet flok lige foran mig. (Edit: Det lykkedes at få et rimeligt skud. Brugte vel 10-15 billeder på det. Der kom hele tiden en kirurg i vejen)
Kvaliteten af billederne er nok ikke optimal, men det er det bedste jeg kan lave. Man kan dog sagtens se det man skal.
[center] [/center]
Jeg har skrevet om mine Majano anemoner på gruppe for saltvandsforum. Nu lægger jeg det ind her, da det er nemmere at lave eventuelle opdateringer, fremskridt og tilbageslag. Fb egner sig ikke til lange skriv, men det at lægge billeder ind er nemt og bekvemt. Derfor lagde jeg det ind der til at starte med.
Når man lægger ind på FB kan et indlæg være vanskeligt at finde igen. Saltvandsforum er kronologisk og det er nemt at finde det indlæg man søger. Endnu en grund til at benytte vores forum i stedet for So Me.
Først en opsummering af problemet, der jo er Majano anemoner, som er ved at overtage hele akvariet.
Jeg har henover vinteren og det tidlige forår, ikke haft så meget tid til akvariet. Der har været en del andre vigtige ting jeg har måtte bruge tid på. Så der er blevet fodret, skiftet vand og renset ruder lejlighedsvis og tilsat det der skal tilsættes. Så er der målt Kh næsten dagligt, mens de andre målinger har været lidt on/off.
Det er ikke optimalt for balancen i revet, men det var det bedste jeg kunne klare i situationen.
Jeg havde lagt mærke til, at der var ved at blive opbygget en bestand af Majanoer. Men pga travlhed havde jeg nok udskudt at sætte noget specielt i gang. Det var dumt.
Jeg har prøvet noget tilsvarende med aiptasia (glasroser) Det var i forbindelse med min indkøring af akvariet.
Der stod hele skove af aiptasia og de var alle vegne, men ikke på koraller og det så heller ikke ud som om de generede korallerne.
Jeg prøvede forskellige tiltag. Aiptasia X brugte jeg flittigt og det fjernede nogle. Men får man ikke alt med, så popper de op igen. Og hvordan ved man om alt er kommet med?
Så satte jeg 10 vildtfangede Wurdemanii rejer i, men jeg så kun 1 efter meget kort tid. Jeg tror de blev ædt af mine kirurger. Så det var ikke løsningen for mig.
Men jeg havde en Filfisk i. Den havde gået der længe og var kommet med over fra det gamle akvarie. Den gik lige så stille rundt og gjorde ikke det store væsen af sig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så glemte jeg de aiptasiaer lidt. Jeg havde rigeligt at gøre med at få akvariet kørt ordentligt ind. Balance tager tid og skal gøres omhyggeligt og forsigtigt. Da alt var ved at komme på plads og koraller ikke mistrivedes og til slut døde, opdagede jeg – at alle aiptasia var væk og det uden jeg havde foretaget mig noget ifht til dem.
Filfisken havde åbenbart gået stille og roligt og ædt hver og en. Jeg har ikke set dem siden.
Så Filfisk er gode til Aiptasia. Det går ikke hurtigt, men de arbejder sig igennem dem.
Problemet er så, at min Filfisk døde. Formentlig mæt af dage. Den manglede i hvert fald ikke mad og var en ældre fisk.
Status:
[center] [/center]
[center] [/center]
Majanoerne er taget til og de er begyndt at genere og tage livet af korallerne. Specielt de mindre koraller bukker under. De store rammes på den nederste del, men resten vokser fint videre. Men det er en stakket frist. De vil, på sigt, tage livet af alle koraller, hvis der ikke gøres noget radikalt. Der er Majanoer alle vegne. På stensætningen, på ruderne, på pumperne (dog begrænset) og på bundlaget. Selv på skallen af de store Tridacnaer sidder de i stort tal. De generer tilsyneladende ikke muslingerne. Jeg har fjernet nogle stykker, men det er ikke så nemt på min squamosa da de kryber ind i mellem de ”blade” de har udvendigt på skallen.
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
Lære til os alle:
Ser du en Majano anamone, eller en glasrose, så fjern den med det samme. Du skal ikke vente til du lige får tid. Inden du får set dig om, har de spredt sig og pludselig bliver det til en egentlig plage.
Hvordan kommer de bæster så ind i ens system?
Det er jo altid godt at vide, hvilken vej de har til ens system. Kan man så at sige lukke yderdøren, så er meget nået.
Det lader sig desværre ikke gøre. De kommer ofte ind via levende sten, på koralplugs eller andet dekorationsmateriale. Selv hvis man har et strengt karantæneregime, så skal de såmænd nok dukke op alligevel. De formerer sig bla ved hjælp af sporer. Disse frigiver de så snart de føler sig truede og hvem ved hvad der rør sig inde i sådan en anemones bevidsthed. Man ved jo ikke hvad der trigger den. Men det betyder, at man kan få sporer ind, hver gang man køber en ny fisk eller koral. De er simpelthen i vandet.
Det sammen gælder for Aitasia. De frigiver også sporer.
Hvad kan man gøre og hvad har jeg gjort?
Diverse kemi og midler:
Man kan skyde dem med AiptasiaX. Det er det samme som man bruger til at skyde glasroser.
For dem der ikke ved det (de nye), så er AiptasiaX ikke gift. Det er et fluidum der er lavet med det man mikser til kalkwasser. Det er primært Calcium hydroxid opløst i vand så det bliver til en pasta.
Man kan faktisk lave en tyk pasta som man lægger på discen af Majanoen. I AiptasiaX er det bare lidt tyndere, så det kan sprøjtes ind.
Laver man en tyk pasta, så skal den lægges så den dækker hele discen. Så kan den heller ikke frigive sporer.
Man kan også skyde dem med saltsyre, hvilket også er en brugbar metode. Syre foregår med en sprøjte med en injektionsnål, som man stikker ind i munden på Majanoen.
AitasiaX har sprøjte og en lige og en bukket rørlignende ting i pakken. Når man har skudt det man skal, så husk at rense de rør ting grundigt, jeg bruger RO vand. Ellers vil det størkne inde i rørene og det er et helvede at få opløst. Man kan vist kun få nye rør ved at købe et helt nyt sæt AitasiaX. De sælges så vidt jeg ved ikke separat.
Forskellen er på de to metoder er, at syre har en lav Ph værdi, mens AiptasiaX har en høj Ph værdi.
Begge dele får glasrosen/Majano til at implodere, altså nærmest eksplodere indefra. Jeg vil sige, at har du få Majanoer eller glasroser, så er syren lige så god som AiptasiaX. Skal man fjerne mange, så skal man med syren være lidt obs på Ph værdien, især i et mindre akvarie. Det er ikke lige så kritisk med AitasiaX da det er alkalisk. Man skal slukke al cirkulation mens man behandler, eller kan det overskydende fluidum blæse over på korallerne.
Kogende vand skulle også kunne gøre det, men jeg har ikke prøvet det, så jeg ved ikke hvor sikkert det er.
Uanset hvad man vælger at skyde dem med, så er der en reel risiko for, at de vil sende sporer ud i vandet.
Manuel fjernelse:
[center] [/center]
Jeg har prøvet med manuel fjernelse og har fjernet mange. Men jeg skulle finde den rigtige metode. Man kan ikke skrubbe dem væk med en stiv børste, da de typisk sidder i huller i stensætningen der primært består af levende sten. Så snart de bliver obs på at man er ude efter dem, smutter de lynhurtigt ind i deres hul. Her er de svære at få fat på, både pga placeringen inde i et hul, men også fordi de bliver ganske små når de trækker sig sammen. Heldigvis er de fluorescerende grønne, så de lyser op som små selvlysende grønne punktummer. Det er specielt gavnligt når de sidder i bundlaget.
Det man skal være obs på når man fjerner dem manuelt er, at så snart man begynder at rumstere med dem og de føler sig truede, så sender de en sky af sporer ud i vandet. Ved de første jeg fjernede brugte jeg den spidse pincet og så ind i hullet hvor den havde gemt sig og rode godt rundt. Det er ikke en god metode.
Det gælder det om at være hurtig og der er en spids pincet et godt redskab. Så skal man ned og gribe om stammen, klemme til, inden de trækker sig sammen og så rokke lidt fra side til side til de slipper.
[center] [/center]
Det kræver noget ordentligt grej og der duer de små spidse pincetter vi kan få inden for hobbyen ikke. De fjedrer for meget og når man klemmer dem sammen for at holde fast, så åbner spidsen sig. (De er heller ikke rustfri)
De lange pincetter vi kan få til at pille koralgrene og andet der ryger ned op med, er fine nok til dem der sidder på/i bundlaget. Majanoer fæster sig på noget (det er jo en anemone) og i bundlaget fæster de sig gerne på gruset, på en lille sten. Så hiver man bare stenen med op. Det er simpelt. Jeg kan hive 20 stk op på under 30 minutter. De trækker de sig godt nok sammen og ned i bundlaget, men roder man forsigtigt lidt rundt, så ser man det lysende grønne punktum og så op med den.
[center] [/center]
[center] [/center]
Man kan også bruge en rigtig spids ting, en syl eller lignende, til at få fat i dem. Så stikkes spidsen ind i anemonen så man spidder den. Så rokker man frem og tilbage og så slipper den. Her kan de dog finde på at sende sporer ud. Det er nemt at se når det sker, for der står en brunlig sky op fra anemonen.
Da de alm pincetter ikke duer (fjedrer og åbner sig i spidsen når man trykker dem sammen) så måtte jeg finde noget grej til det. Så kom jeg til at tænke på min tandlæge. De bruger jo nogle sonder til at fjerne tandsten med. De har jo også nogle pincetter og andet anvendeligt grej.
Så jeg har købt både spidse pincetter, sonder og andet glimrende værktøj. Alt i kirurgisk rustfrit stål. Det letter arbejdet helt enormt meget. Det er overraskende rimeligt i pris.
Og så bøjer spidsen på pincetten ikke, som den akvariepincet jeg har gjorde. Jeg skulle hele tiden rette den ud. Det grej er alle pengene værd.
En tandlæge sonde er virkelig et godt redskab til at spidde dem med., hvis man vælger den fremgangsmåde.
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
Nyttedyr/fisk:
Jeg tror ikke at rejer, heller ikke Wurdemanii, æder dem. Berghia nøgensnegle tager dem heller ikke. De er fødespecialister og tager kun Aiptasia.
Man kan finde nogle fisk der æder dem, men de skal være reefsafe. Butterfly fisk og de fleste typer af kejsere ville nok æde dem, men så er korallerne også i fare.
Så er der pincetfisk og det kunne være et godt emne, men så er mine store muslinger i fare.
Desuden, så er der flere beretninger om, at de fisk ikke vil kunne eliminere Majanoer helt. Så for mig er det ikke en farbar vej.
Men Filfisk tager dem – og nu var min Fil jo død, så jeg måtte have fat i nogle nye Filfisk. De Filfisk der var tilgængelige var alle opdrættede. Der er en reel risiko for, at de aldrig har set en Majano anemone i deres liv før – eller en glasrose for den sags skyld.
Men jeg købte 3 stk og satte dem i karantænetanken. De var godt nok små. Men de spiste godt og voksede hurtigt til. Men de glasroser der var i karantænetanken, dem rørte de ikke – som i overhovedet ikke.
Nåh, de var nu meget søde de små file. Så efter de obligatoriske 6-8 uger i karantæne, satte jeg dem ind i min ene fragtank. Så kunne de gå og pusle lidt rundt der. Der var godt nok hverken glasroser eller Majanoer. Karantæneperioden sinkede desværre ”Projekt majano” noget, men tiden er givet godt ud. Så er man sikker på, at man ikke også skal til at bøvle med MI. Det kunne have været kønt.
Men så fik jeg en idé. Jeg havde læst en artikel om en grossist i US som opdrætter glasroser med det ene formål, at de skal bruges som foder. Han træner de opdrættede dyr til, at glasroser er føde. Så han sælger Filfisk og Wurdemanii rejer, som han garanterer spiser glasroser. Jeg tænkte, at det samme må jeg kunne gøre med Majanoer. At træne mine Filfisk til at Majano er foder. (Link sidst i artiklen)
Det skal lige siges, at Filfisk er nogle madører. Mine spiser alt. De er altid over maden når den kommer ned. Så jeg skar lidt ned på foderet og tog en stump acro der var inficeret med Majanoer og lagde den ned i fragtanken. Den lå så jeg nemt kunne holde øje med den. Jeg tog et billede af acroen og så var det bare at vente. Dagen efter var Majanoerne væk. Så blev jeg lidt mere modig (ville jo ikke risikere at få spredt en bestand af Majanoer i fragtanken), så jeg smed et par grene mere + et enkelt fuldvoksent eksemplar af en Majano ned. Det hævdes, at Filfisk ikke er så vilde med fuldvoksne Majanoer. Men det var alt sammen væk dagen efter. Succes.
Den sidste test var en stor favia, hvor de havde fået gjort kål på halvdelen af korallen. Der sad masser af anemoner på, både store og små. Det tog dem et par dage og så var de også væk. Så røg Filfiskene ind i display for at begynde deres arbejde.
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
Har det så hjulpet?
Det er svært at sige. Der er jo rigtig mange Majanoer og de er over alt. Man kan jo ikke bede filene om at starte et bestemt sted, selvom det ville være rart. Og så tror jeg ikke de kan tage så mange dagligt, så jeg hjælper dem stadig lidt med den manuelle fjernelse, primært dem i bundlaget.
Jeg har dog en indikation af, at de gør neget ved det. Jeg havde en koloni siddende på en af sideruderne. Jeg troede at jag havde tid nok, dem har jo siddet der længe. Så jeg har desværre ingen billeder af den. Kolonien dækkede et område på størrelse med en god 20 krone. Lidt større. Jeg havde spottet den om aftenen og besluttede, at jeg ville tage dem manuelt den følgende dag. Jeg havde planlagt at tage før og efter billeder. Men da jeg kom ned for at fjerne dem – så var de stort set væk. Der sad kun et par små gnaldinger tilbage. Dagen efter var de også væk og området var helt ryddet. Så noget laver de altså.
[center] [/center]
[center] [/center]
Filfisk er meget tænksomme spisere. Jeg synes det er lidt, som man ser det hos Søheste. De betragter deres føde nøje inden de hugger til. Jeg har set mine Filfisk stå lodret over en gruppe Majanoer, mens de nøje betragter dem. Typisk adfærd hos Søheste og sikkert også hos Filfisk. Jeg har dog ikke set dem tage en Majano. De er ret sky og opholder sig ofte inde i skyggerne under større koraller. Når der fodres med flagefoder, som de også er vant til, så er de fremme og svømmer rundt og spiser.
Ulemper:
[center] [/center]
Filfisk er hvad jeg vil kalde opportunister. De spiser hvad de anser som værende føde. Derfor kan der godt ryge utilsigtede emner med i købet. Det kunne være snegle, eremitkrebs, muslinger og måske også koralpolypper. Zoaer siges også at være i fare. Men så længe der er nok af deres foretrukne fødeemne, så burde disse være sikre. Men man kan aldrig være helt sikker. En varieret kost er sikkert også godt for en Filfisk.
Jeg har fundet enkelte tomme sneglehuse på bunden, men de kan lige så godt være gået til af anden grund.
Normalt tilfører jeg Cuc et par gange om året, men det venter jeg med indtil jeg har styr på Majano situationen. Ingen grund til at tilføre nye fødeemner til dem.
Når Majanoer og Aiptasiaer er spist og der ikke er flere, så vil de kigge efter anden føde og da kan det blive nødvendigt, at sende dem videre til en anden der har problemer med pestanamoner. Men det kender vi jo fra andre nyttedyr, såsom Harlequin rejer og Berghia nøgensnegle. De skal også videre når de har lavet deres arbejde. Så der er intet nyt i det.
Hvad er så planen fremadrettet:
Jeg fortsætter med at fjerne manuelt for at komme lidt hurtigere til bunds i det. Der vil stadig være steder som jeg ikke kan komme til, dem kan de så tage sig af. Hvis jeg fjerner 10- 20 om dagen, så ryger der trods alt 3- 600 på en måned + dem som Filene spiser. Jeg må også kalkulere med, at det vil være sporer der bliver frigivet. Dem kan Filene og jeg tage i fællesskab når de sætter sig og vokser sig store. Selv hvis jeg må skrue ned for ambitionerne og kun får taget 10 om ugen, så giver det stadig over 500 om året. Jeg skal ned og have fjernet min store Duncanopsamia, for den har de også taget en stor del af. Forhåbentlig kan jeg lave en del frags af den, så der ryger en del Majanoer der også.
Inden jeg får set mig om, vil jeg kunne begynde at sætte nye koraller ind i revet igen. Jeg har en del stående i fragtankene, der kun venter på at det bliver muligt.
Det er en del af vores hobby. Der kommer udfordringer og nogle gange synes det for svært at overkomme dem. Men bevarer man roen og trækker vejret dybt ind, så er det muligt at komme igennem det.
Jeg kan stadig fornemme den succesoplevelse det var, da mine glasroser var væk, helt væk.
Hvorfor opstod de så i så stort tal? Jeg har en teori.
Jeg har aldrig set Majanoer som et problem før. De var der nok hist og pist, men ikke i så stort tal. Jeg har aldrig set dem dække så store områder helt før. De er nærmest eksploderet i antal. Hvorfor og hvad er det der har givet dem så gunstige forhold?
Jeg har gransket min hukommelse for, at finde noget der kunne have tippet den balance. Jeg er kommet frem til lidt forskellige muligheder.
1. De har ingen naturlige fjender. Filfisken var jo død.
2. Der kan være frigivet sporer ved mine første forsøg på at fjerne dem. Der kradsede jeg dem af.
3. Den sidste her tror jeg er en medvirkende faktor og måske den vigtigste, men jeg ved det ikke. Jeg begyndte at give Easy Reef, altså plankton med noget partikel værk i.
Det var mest for at fodre mine koraller, men det fodrer jo også Majanoerne. De får lige så meget glæde af det. Jeg har aldrig tidligere fordret mine koraller separat.
Tidslnjen passer egentlig meget godt. Jeg begyndte på Easy Reef for 1 til 1,5 år siden. Jeg gav ikke fuld dosis, men jeg gav dagligt. Hvis jeg tænker 1-1,5 år tilbage, så husker jeg ikke at der var den enorme mængde anemoner. Jeg oplevede ikke at de generede korallerne. Jeg havde små koraller, frags, hist og pist og de fik lov til at stå og vokse sig store. Det er utænkeligt i dag.
Man kan så indvende, hvorfor eksploderede antallet så, nu hvor jeg er stoppet med Easy Reef for mindst et halvt år siden?
Jeg tror at det beror på, at nu var der opbygget en bestand af en vis størrelse. Majanoer er jo anemoner og de deler sig og de sender sporer ud. Jo flere der er til at dele sig, så går det altså pludselig stærkt, meget stærkt.
Dem der har bubbletip anemoner kender sikkert til det. Man har en og så deler den sig og så har man 2.. 2 bliver til 4 og til 8 og til 16 og så fortsætter det. Jeg gætter på at det er det samme med Majanoerne i mit rev.
Så jeg ser sådan på det. De 10-20 stykker jeg fjerner dagligt, de kan ikke bidrage til at bestanden øges.
Bliver jeg og Filfiskene stædigt ved, så vil bestanden begynde at dale. Det er naturens orden.
Jeg ved ikke om min Easy Reef teori holder, men jeg kan ikke komme på andet. Foder og ingen fjender, det kan kun gå galt.
Efter jeg har talt med flere om mine Majano problemer, så oplever jeg flere og flere der nævner, at de også har fået en stor bestand af både Majanoer og Aiptasia (glasroser). Om de alle har givet Easy Reef eller noget tilsvarende ved jeg ikke. Jeg har ikke spurgt. Men den ene ved jeg dog, har benyttet Easy Reef i større mængder end jeg gjorde.
Jeg vel også præcisere, at jeg ikke mener at der er noget galt med Easy Reef. Det virker til at være et glimrende produkt. Jeg tror bare, at det boostede mine Majanoer. Men det er IKKE en advarsel mod at anvende Easy Reef.
Jeg vil også gerne lige indskyde, til de billeder med den store koloni på min siderude. Majanoer sætter sig altid på noget, de fæster foden på emnet, nøjagtig som en almindelig anemone gør det.
Derfor er det en mulighed for denne koloni, at den var hæftet på nogle kalkalger, hvor flagen de sad på simpelthen faldt af og at det derfor er forklaringen på at de ryddede området.
Men jeg har ikke fundet skallen på bunden og de små eksemplarer der sad tilbage, dem har de altså taget.
Det er altid en god idé, at prøve at søge lidt rundt for informationer. Det plejer jeg at gøre når jeg skal skrive en artikel.
Jeg fandt så den her, som bekræfter de erfaringer jeg selv har fået.
Link: https://reeftankresource.com/majano-ane ... n-removal/" onclick="window.open(this.href);return false;
Artiklen om ham der træner Filfisk til at Aiptasia er foder.
Det er nogen tid siden jeg læse den, den er fra 2016, men jeg huskede den altså. Her er den:
https://reefbuilders.com/2016/09/29/bio ... -aiptasia/" onclick="window.open(this.href);return false;
Link til firmaet der er nævnt i artiklen:
https://www.thebiotagroup.com/" onclick="window.open(this.href);return false;
Edit: Jeg ser lige, at nogle af billederne er vendt på siden. Det har jeg ikke prøvet før. Sådan plejer det ikke at være.
Billedet af squamosaen er heller ikke så godt. Jeg skal prøve at få det rettet, for det er da ikke til at holde ud at se på.
Videnskabeligt hedder majano anemoner: Anemonia manjano
Hvor: Dem vi har lever naturligt i Indo-pacific, Fiji og Indonesien. De findes på hårde overflader, hvor de kan fæstne sig på overfladen med deres ”fod”.
Føde: Majano anemoner er carnivore (kødædere, partikel feeders) De får deres næring fra deres zooxanthellae (symbiotiske furealger) i deres væv. De fanger også forskellige organiske partikler med deres tentakler, som de putter ind i munden der findes i midten af deres oral disc. De indtager også zooplankton, hvor de får glæde af de emner planktonen har levet af. Jeg har ikke kunne finde oplysninger om, at de indtager uorganisk føde fra vandet der omgiver dem. Så No3 og Po4 ser ikke ud til at have nogen betydning af nævneværdig art. Det får mig til at konkludere (forsigtigt) at min teori om at EVO Easy sps kan have en vis betydning ifht majanoerne´s fødeindtag. Alt hvad korallerne kan fange og spise, det får Majanoerne også glæde af.
Easy SPS egen beskrivelse: EasySPS EVO consists of elements of 0.2 to 400 microns with a majority of elements of less than 200 microns that cover the prey dimension spectrum of SPS.
Hvorfor er de så skadelige?
De er jo ganske kønne og ikke ret store, men pas på. De ser fredelige ud, men de formerer sig pludselig eksplosivt og kan med tiden overtage hele ens tank – stor som lille. Mit rev er 1.600L og de er over alt.
Hvad gør de?
Det er jo anemoner og de bevæger sig omkring. De gør de til de finder et passende sted at slå sig ned. De lever gerne i kolonier med mange individer. De fæstner sig tit nede i et hul i en LS, hvor de kan sidde beskyttet.
Majanoer vil gerne sikre deres position og udvide den. Det gør de ved at bevæge sig ud ad fra deres position og stikke alt de møder med deres tentakler. Disse stik indeholder nældegift (nematocyster) og det slår koraller ihjel. De kan også slå fisk ihjel, men de flytter sig gerne inden det bliver et problem. Men er en fisk syg, svækket og ikke kan flytte sig, så dør den. Jeg tror det er de mange små, vedvarende stik der gør udfaldet.
Jeg har selv prøvet at få en allergisk reaktion, efter at have håndteret en koral (Seriatopora), så jeg ved på egen krop hvad de kan forårsage. Det var i 2017.
Forløbet: Jeg sov et par timer efter arbejdet i revet. Da jeg vågnede havde jeg en stor væskefyldt vabel på oversiden af hånden. Jeg havde smerter i håndleddet og det prikkede og snurrede i tre af fingrene. Det fortog sig hurtigt, men så opdagede jeg, at jeg begyndte at få røde streger op af armen.
Jeg kørte en tur på skadestuen og måtte videre til Hillerød sygehus, da overlægen der oppe gerne lige ville se det selv. En sød kvindelig overlæge, der fandt det utroligt spændende og interessant, hvordan koraller forsvarer sig ved at stikke og pumpe nældegift ind i det de nu stikker. Konklusionen var, at det var en allergisk reaktion på dem nældegift jeg havde fået sprøjtet ind i hånden. Det havde givet mig nældefeber. Til alt held, så bekæmper kroppen det selv. Så efter en stivkrampe indsprøjtning kørte jeg hjem.
Siden har jeg for en sikkerheds skyld haft handsker på, når jeg ved jeg skal pille/klippe i lige den type koral.
Nogle gange glemmer jeg det, men det er primært når det er områder med tyndere hud der rammes, jeg reagerer. På indersiden af hånden, hvor der er hård hud, er der ingen problemer. Har ikke haft det siden. Jeg vil også sige, at man ikke skal være bekymret når man håndterer koraller. Dog er handsker en god ide, både for egen skyld, men også for at beskytte korallerne.
Den specifikke koral jeg nævner, havde tidligere givet mig små prikker/mærker på indersiden af armen, når den ramte korallen. Så det er nok bare den jeg er overfølsom over for.
[/i]
Et lille skriv om Majano anamoner. Der er en del billeder (Uden billeder er det aldrig sket) Alle er taget af mig med min telefon. Ingen redigering udover at de er taget i Pro mode for at undgå blå billeder.
Jeg håber at jeg får et par skud af mine Filfisk, men de er sky. Nu har jeg prøvet to dage i træk. Hvis jeg endelig kan se en i frit vand, så er de andre linselus i samlet flok lige foran mig. (Edit: Det lykkedes at få et rimeligt skud. Brugte vel 10-15 billeder på det. Der kom hele tiden en kirurg i vejen)
Kvaliteten af billederne er nok ikke optimal, men det er det bedste jeg kan lave. Man kan dog sagtens se det man skal.
[center] [/center]
Jeg har skrevet om mine Majano anemoner på gruppe for saltvandsforum. Nu lægger jeg det ind her, da det er nemmere at lave eventuelle opdateringer, fremskridt og tilbageslag. Fb egner sig ikke til lange skriv, men det at lægge billeder ind er nemt og bekvemt. Derfor lagde jeg det ind der til at starte med.
Når man lægger ind på FB kan et indlæg være vanskeligt at finde igen. Saltvandsforum er kronologisk og det er nemt at finde det indlæg man søger. Endnu en grund til at benytte vores forum i stedet for So Me.
Først en opsummering af problemet, der jo er Majano anemoner, som er ved at overtage hele akvariet.
Jeg har henover vinteren og det tidlige forår, ikke haft så meget tid til akvariet. Der har været en del andre vigtige ting jeg har måtte bruge tid på. Så der er blevet fodret, skiftet vand og renset ruder lejlighedsvis og tilsat det der skal tilsættes. Så er der målt Kh næsten dagligt, mens de andre målinger har været lidt on/off.
Det er ikke optimalt for balancen i revet, men det var det bedste jeg kunne klare i situationen.
Jeg havde lagt mærke til, at der var ved at blive opbygget en bestand af Majanoer. Men pga travlhed havde jeg nok udskudt at sætte noget specielt i gang. Det var dumt.
Jeg har prøvet noget tilsvarende med aiptasia (glasroser) Det var i forbindelse med min indkøring af akvariet.
Der stod hele skove af aiptasia og de var alle vegne, men ikke på koraller og det så heller ikke ud som om de generede korallerne.
Jeg prøvede forskellige tiltag. Aiptasia X brugte jeg flittigt og det fjernede nogle. Men får man ikke alt med, så popper de op igen. Og hvordan ved man om alt er kommet med?
Så satte jeg 10 vildtfangede Wurdemanii rejer i, men jeg så kun 1 efter meget kort tid. Jeg tror de blev ædt af mine kirurger. Så det var ikke løsningen for mig.
Men jeg havde en Filfisk i. Den havde gået der længe og var kommet med over fra det gamle akvarie. Den gik lige så stille rundt og gjorde ikke det store væsen af sig. Hvis jeg skal være helt ærlig, så glemte jeg de aiptasiaer lidt. Jeg havde rigeligt at gøre med at få akvariet kørt ordentligt ind. Balance tager tid og skal gøres omhyggeligt og forsigtigt. Da alt var ved at komme på plads og koraller ikke mistrivedes og til slut døde, opdagede jeg – at alle aiptasia var væk og det uden jeg havde foretaget mig noget ifht til dem.
Filfisken havde åbenbart gået stille og roligt og ædt hver og en. Jeg har ikke set dem siden.
Så Filfisk er gode til Aiptasia. Det går ikke hurtigt, men de arbejder sig igennem dem.
Problemet er så, at min Filfisk døde. Formentlig mæt af dage. Den manglede i hvert fald ikke mad og var en ældre fisk.
Status:
[center] [/center]
[center] [/center]
Majanoerne er taget til og de er begyndt at genere og tage livet af korallerne. Specielt de mindre koraller bukker under. De store rammes på den nederste del, men resten vokser fint videre. Men det er en stakket frist. De vil, på sigt, tage livet af alle koraller, hvis der ikke gøres noget radikalt. Der er Majanoer alle vegne. På stensætningen, på ruderne, på pumperne (dog begrænset) og på bundlaget. Selv på skallen af de store Tridacnaer sidder de i stort tal. De generer tilsyneladende ikke muslingerne. Jeg har fjernet nogle stykker, men det er ikke så nemt på min squamosa da de kryber ind i mellem de ”blade” de har udvendigt på skallen.
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
Lære til os alle:
Ser du en Majano anamone, eller en glasrose, så fjern den med det samme. Du skal ikke vente til du lige får tid. Inden du får set dig om, har de spredt sig og pludselig bliver det til en egentlig plage.
Hvordan kommer de bæster så ind i ens system?
Det er jo altid godt at vide, hvilken vej de har til ens system. Kan man så at sige lukke yderdøren, så er meget nået.
Det lader sig desværre ikke gøre. De kommer ofte ind via levende sten, på koralplugs eller andet dekorationsmateriale. Selv hvis man har et strengt karantæneregime, så skal de såmænd nok dukke op alligevel. De formerer sig bla ved hjælp af sporer. Disse frigiver de så snart de føler sig truede og hvem ved hvad der rør sig inde i sådan en anemones bevidsthed. Man ved jo ikke hvad der trigger den. Men det betyder, at man kan få sporer ind, hver gang man køber en ny fisk eller koral. De er simpelthen i vandet.
Det sammen gælder for Aitasia. De frigiver også sporer.
Hvad kan man gøre og hvad har jeg gjort?
Diverse kemi og midler:
Man kan skyde dem med AiptasiaX. Det er det samme som man bruger til at skyde glasroser.
For dem der ikke ved det (de nye), så er AiptasiaX ikke gift. Det er et fluidum der er lavet med det man mikser til kalkwasser. Det er primært Calcium hydroxid opløst i vand så det bliver til en pasta.
Man kan faktisk lave en tyk pasta som man lægger på discen af Majanoen. I AiptasiaX er det bare lidt tyndere, så det kan sprøjtes ind.
Laver man en tyk pasta, så skal den lægges så den dækker hele discen. Så kan den heller ikke frigive sporer.
Man kan også skyde dem med saltsyre, hvilket også er en brugbar metode. Syre foregår med en sprøjte med en injektionsnål, som man stikker ind i munden på Majanoen.
AitasiaX har sprøjte og en lige og en bukket rørlignende ting i pakken. Når man har skudt det man skal, så husk at rense de rør ting grundigt, jeg bruger RO vand. Ellers vil det størkne inde i rørene og det er et helvede at få opløst. Man kan vist kun få nye rør ved at købe et helt nyt sæt AitasiaX. De sælges så vidt jeg ved ikke separat.
Forskellen er på de to metoder er, at syre har en lav Ph værdi, mens AiptasiaX har en høj Ph værdi.
Begge dele får glasrosen/Majano til at implodere, altså nærmest eksplodere indefra. Jeg vil sige, at har du få Majanoer eller glasroser, så er syren lige så god som AiptasiaX. Skal man fjerne mange, så skal man med syren være lidt obs på Ph værdien, især i et mindre akvarie. Det er ikke lige så kritisk med AitasiaX da det er alkalisk. Man skal slukke al cirkulation mens man behandler, eller kan det overskydende fluidum blæse over på korallerne.
Kogende vand skulle også kunne gøre det, men jeg har ikke prøvet det, så jeg ved ikke hvor sikkert det er.
Uanset hvad man vælger at skyde dem med, så er der en reel risiko for, at de vil sende sporer ud i vandet.
Manuel fjernelse:
[center] [/center]
Jeg har prøvet med manuel fjernelse og har fjernet mange. Men jeg skulle finde den rigtige metode. Man kan ikke skrubbe dem væk med en stiv børste, da de typisk sidder i huller i stensætningen der primært består af levende sten. Så snart de bliver obs på at man er ude efter dem, smutter de lynhurtigt ind i deres hul. Her er de svære at få fat på, både pga placeringen inde i et hul, men også fordi de bliver ganske små når de trækker sig sammen. Heldigvis er de fluorescerende grønne, så de lyser op som små selvlysende grønne punktummer. Det er specielt gavnligt når de sidder i bundlaget.
Det man skal være obs på når man fjerner dem manuelt er, at så snart man begynder at rumstere med dem og de føler sig truede, så sender de en sky af sporer ud i vandet. Ved de første jeg fjernede brugte jeg den spidse pincet og så ind i hullet hvor den havde gemt sig og rode godt rundt. Det er ikke en god metode.
Det gælder det om at være hurtig og der er en spids pincet et godt redskab. Så skal man ned og gribe om stammen, klemme til, inden de trækker sig sammen og så rokke lidt fra side til side til de slipper.
[center] [/center]
Det kræver noget ordentligt grej og der duer de små spidse pincetter vi kan få inden for hobbyen ikke. De fjedrer for meget og når man klemmer dem sammen for at holde fast, så åbner spidsen sig. (De er heller ikke rustfri)
De lange pincetter vi kan få til at pille koralgrene og andet der ryger ned op med, er fine nok til dem der sidder på/i bundlaget. Majanoer fæster sig på noget (det er jo en anemone) og i bundlaget fæster de sig gerne på gruset, på en lille sten. Så hiver man bare stenen med op. Det er simpelt. Jeg kan hive 20 stk op på under 30 minutter. De trækker de sig godt nok sammen og ned i bundlaget, men roder man forsigtigt lidt rundt, så ser man det lysende grønne punktum og så op med den.
[center] [/center]
[center] [/center]
Man kan også bruge en rigtig spids ting, en syl eller lignende, til at få fat i dem. Så stikkes spidsen ind i anemonen så man spidder den. Så rokker man frem og tilbage og så slipper den. Her kan de dog finde på at sende sporer ud. Det er nemt at se når det sker, for der står en brunlig sky op fra anemonen.
Da de alm pincetter ikke duer (fjedrer og åbner sig i spidsen når man trykker dem sammen) så måtte jeg finde noget grej til det. Så kom jeg til at tænke på min tandlæge. De bruger jo nogle sonder til at fjerne tandsten med. De har jo også nogle pincetter og andet anvendeligt grej.
Så jeg har købt både spidse pincetter, sonder og andet glimrende værktøj. Alt i kirurgisk rustfrit stål. Det letter arbejdet helt enormt meget. Det er overraskende rimeligt i pris.
Og så bøjer spidsen på pincetten ikke, som den akvariepincet jeg har gjorde. Jeg skulle hele tiden rette den ud. Det grej er alle pengene værd.
En tandlæge sonde er virkelig et godt redskab til at spidde dem med., hvis man vælger den fremgangsmåde.
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
Nyttedyr/fisk:
Jeg tror ikke at rejer, heller ikke Wurdemanii, æder dem. Berghia nøgensnegle tager dem heller ikke. De er fødespecialister og tager kun Aiptasia.
Man kan finde nogle fisk der æder dem, men de skal være reefsafe. Butterfly fisk og de fleste typer af kejsere ville nok æde dem, men så er korallerne også i fare.
Så er der pincetfisk og det kunne være et godt emne, men så er mine store muslinger i fare.
Desuden, så er der flere beretninger om, at de fisk ikke vil kunne eliminere Majanoer helt. Så for mig er det ikke en farbar vej.
Men Filfisk tager dem – og nu var min Fil jo død, så jeg måtte have fat i nogle nye Filfisk. De Filfisk der var tilgængelige var alle opdrættede. Der er en reel risiko for, at de aldrig har set en Majano anemone i deres liv før – eller en glasrose for den sags skyld.
Men jeg købte 3 stk og satte dem i karantænetanken. De var godt nok små. Men de spiste godt og voksede hurtigt til. Men de glasroser der var i karantænetanken, dem rørte de ikke – som i overhovedet ikke.
Nåh, de var nu meget søde de små file. Så efter de obligatoriske 6-8 uger i karantæne, satte jeg dem ind i min ene fragtank. Så kunne de gå og pusle lidt rundt der. Der var godt nok hverken glasroser eller Majanoer. Karantæneperioden sinkede desværre ”Projekt majano” noget, men tiden er givet godt ud. Så er man sikker på, at man ikke også skal til at bøvle med MI. Det kunne have været kønt.
Men så fik jeg en idé. Jeg havde læst en artikel om en grossist i US som opdrætter glasroser med det ene formål, at de skal bruges som foder. Han træner de opdrættede dyr til, at glasroser er føde. Så han sælger Filfisk og Wurdemanii rejer, som han garanterer spiser glasroser. Jeg tænkte, at det samme må jeg kunne gøre med Majanoer. At træne mine Filfisk til at Majano er foder. (Link sidst i artiklen)
Det skal lige siges, at Filfisk er nogle madører. Mine spiser alt. De er altid over maden når den kommer ned. Så jeg skar lidt ned på foderet og tog en stump acro der var inficeret med Majanoer og lagde den ned i fragtanken. Den lå så jeg nemt kunne holde øje med den. Jeg tog et billede af acroen og så var det bare at vente. Dagen efter var Majanoerne væk. Så blev jeg lidt mere modig (ville jo ikke risikere at få spredt en bestand af Majanoer i fragtanken), så jeg smed et par grene mere + et enkelt fuldvoksent eksemplar af en Majano ned. Det hævdes, at Filfisk ikke er så vilde med fuldvoksne Majanoer. Men det var alt sammen væk dagen efter. Succes.
Den sidste test var en stor favia, hvor de havde fået gjort kål på halvdelen af korallen. Der sad masser af anemoner på, både store og små. Det tog dem et par dage og så var de også væk. Så røg Filfiskene ind i display for at begynde deres arbejde.
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
[center] [/center]
Har det så hjulpet?
Det er svært at sige. Der er jo rigtig mange Majanoer og de er over alt. Man kan jo ikke bede filene om at starte et bestemt sted, selvom det ville være rart. Og så tror jeg ikke de kan tage så mange dagligt, så jeg hjælper dem stadig lidt med den manuelle fjernelse, primært dem i bundlaget.
Jeg har dog en indikation af, at de gør neget ved det. Jeg havde en koloni siddende på en af sideruderne. Jeg troede at jag havde tid nok, dem har jo siddet der længe. Så jeg har desværre ingen billeder af den. Kolonien dækkede et område på størrelse med en god 20 krone. Lidt større. Jeg havde spottet den om aftenen og besluttede, at jeg ville tage dem manuelt den følgende dag. Jeg havde planlagt at tage før og efter billeder. Men da jeg kom ned for at fjerne dem – så var de stort set væk. Der sad kun et par små gnaldinger tilbage. Dagen efter var de også væk og området var helt ryddet. Så noget laver de altså.
[center] [/center]
[center] [/center]
Filfisk er meget tænksomme spisere. Jeg synes det er lidt, som man ser det hos Søheste. De betragter deres føde nøje inden de hugger til. Jeg har set mine Filfisk stå lodret over en gruppe Majanoer, mens de nøje betragter dem. Typisk adfærd hos Søheste og sikkert også hos Filfisk. Jeg har dog ikke set dem tage en Majano. De er ret sky og opholder sig ofte inde i skyggerne under større koraller. Når der fodres med flagefoder, som de også er vant til, så er de fremme og svømmer rundt og spiser.
Ulemper:
[center] [/center]
Filfisk er hvad jeg vil kalde opportunister. De spiser hvad de anser som værende føde. Derfor kan der godt ryge utilsigtede emner med i købet. Det kunne være snegle, eremitkrebs, muslinger og måske også koralpolypper. Zoaer siges også at være i fare. Men så længe der er nok af deres foretrukne fødeemne, så burde disse være sikre. Men man kan aldrig være helt sikker. En varieret kost er sikkert også godt for en Filfisk.
Jeg har fundet enkelte tomme sneglehuse på bunden, men de kan lige så godt være gået til af anden grund.
Normalt tilfører jeg Cuc et par gange om året, men det venter jeg med indtil jeg har styr på Majano situationen. Ingen grund til at tilføre nye fødeemner til dem.
Når Majanoer og Aiptasiaer er spist og der ikke er flere, så vil de kigge efter anden føde og da kan det blive nødvendigt, at sende dem videre til en anden der har problemer med pestanamoner. Men det kender vi jo fra andre nyttedyr, såsom Harlequin rejer og Berghia nøgensnegle. De skal også videre når de har lavet deres arbejde. Så der er intet nyt i det.
Hvad er så planen fremadrettet:
Jeg fortsætter med at fjerne manuelt for at komme lidt hurtigere til bunds i det. Der vil stadig være steder som jeg ikke kan komme til, dem kan de så tage sig af. Hvis jeg fjerner 10- 20 om dagen, så ryger der trods alt 3- 600 på en måned + dem som Filene spiser. Jeg må også kalkulere med, at det vil være sporer der bliver frigivet. Dem kan Filene og jeg tage i fællesskab når de sætter sig og vokser sig store. Selv hvis jeg må skrue ned for ambitionerne og kun får taget 10 om ugen, så giver det stadig over 500 om året. Jeg skal ned og have fjernet min store Duncanopsamia, for den har de også taget en stor del af. Forhåbentlig kan jeg lave en del frags af den, så der ryger en del Majanoer der også.
Inden jeg får set mig om, vil jeg kunne begynde at sætte nye koraller ind i revet igen. Jeg har en del stående i fragtankene, der kun venter på at det bliver muligt.
Det er en del af vores hobby. Der kommer udfordringer og nogle gange synes det for svært at overkomme dem. Men bevarer man roen og trækker vejret dybt ind, så er det muligt at komme igennem det.
Jeg kan stadig fornemme den succesoplevelse det var, da mine glasroser var væk, helt væk.
Hvorfor opstod de så i så stort tal? Jeg har en teori.
Jeg har aldrig set Majanoer som et problem før. De var der nok hist og pist, men ikke i så stort tal. Jeg har aldrig set dem dække så store områder helt før. De er nærmest eksploderet i antal. Hvorfor og hvad er det der har givet dem så gunstige forhold?
Jeg har gransket min hukommelse for, at finde noget der kunne have tippet den balance. Jeg er kommet frem til lidt forskellige muligheder.
1. De har ingen naturlige fjender. Filfisken var jo død.
2. Der kan være frigivet sporer ved mine første forsøg på at fjerne dem. Der kradsede jeg dem af.
3. Den sidste her tror jeg er en medvirkende faktor og måske den vigtigste, men jeg ved det ikke. Jeg begyndte at give Easy Reef, altså plankton med noget partikel værk i.
Det var mest for at fodre mine koraller, men det fodrer jo også Majanoerne. De får lige så meget glæde af det. Jeg har aldrig tidligere fordret mine koraller separat.
Tidslnjen passer egentlig meget godt. Jeg begyndte på Easy Reef for 1 til 1,5 år siden. Jeg gav ikke fuld dosis, men jeg gav dagligt. Hvis jeg tænker 1-1,5 år tilbage, så husker jeg ikke at der var den enorme mængde anemoner. Jeg oplevede ikke at de generede korallerne. Jeg havde små koraller, frags, hist og pist og de fik lov til at stå og vokse sig store. Det er utænkeligt i dag.
Man kan så indvende, hvorfor eksploderede antallet så, nu hvor jeg er stoppet med Easy Reef for mindst et halvt år siden?
Jeg tror at det beror på, at nu var der opbygget en bestand af en vis størrelse. Majanoer er jo anemoner og de deler sig og de sender sporer ud. Jo flere der er til at dele sig, så går det altså pludselig stærkt, meget stærkt.
Dem der har bubbletip anemoner kender sikkert til det. Man har en og så deler den sig og så har man 2.. 2 bliver til 4 og til 8 og til 16 og så fortsætter det. Jeg gætter på at det er det samme med Majanoerne i mit rev.
Så jeg ser sådan på det. De 10-20 stykker jeg fjerner dagligt, de kan ikke bidrage til at bestanden øges.
Bliver jeg og Filfiskene stædigt ved, så vil bestanden begynde at dale. Det er naturens orden.
Jeg ved ikke om min Easy Reef teori holder, men jeg kan ikke komme på andet. Foder og ingen fjender, det kan kun gå galt.
Efter jeg har talt med flere om mine Majano problemer, så oplever jeg flere og flere der nævner, at de også har fået en stor bestand af både Majanoer og Aiptasia (glasroser). Om de alle har givet Easy Reef eller noget tilsvarende ved jeg ikke. Jeg har ikke spurgt. Men den ene ved jeg dog, har benyttet Easy Reef i større mængder end jeg gjorde.
Jeg vel også præcisere, at jeg ikke mener at der er noget galt med Easy Reef. Det virker til at være et glimrende produkt. Jeg tror bare, at det boostede mine Majanoer. Men det er IKKE en advarsel mod at anvende Easy Reef.
Jeg vil også gerne lige indskyde, til de billeder med den store koloni på min siderude. Majanoer sætter sig altid på noget, de fæster foden på emnet, nøjagtig som en almindelig anemone gør det.
Derfor er det en mulighed for denne koloni, at den var hæftet på nogle kalkalger, hvor flagen de sad på simpelthen faldt af og at det derfor er forklaringen på at de ryddede området.
Men jeg har ikke fundet skallen på bunden og de små eksemplarer der sad tilbage, dem har de altså taget.
Det er altid en god idé, at prøve at søge lidt rundt for informationer. Det plejer jeg at gøre når jeg skal skrive en artikel.
Jeg fandt så den her, som bekræfter de erfaringer jeg selv har fået.
Link: https://reeftankresource.com/majano-ane ... n-removal/" onclick="window.open(this.href);return false;
Artiklen om ham der træner Filfisk til at Aiptasia er foder.
Det er nogen tid siden jeg læse den, den er fra 2016, men jeg huskede den altså. Her er den:
https://reefbuilders.com/2016/09/29/bio ... -aiptasia/" onclick="window.open(this.href);return false;
Link til firmaet der er nævnt i artiklen:
https://www.thebiotagroup.com/" onclick="window.open(this.href);return false;
Edit: Jeg ser lige, at nogle af billederne er vendt på siden. Det har jeg ikke prøvet før. Sådan plejer det ikke at være.
Billedet af squamosaen er heller ikke så godt. Jeg skal prøve at få det rettet, for det er da ikke til at holde ud at se på.