Side 1 af 1

Tæt på en katastrofe

: lør 30. okt 2021 22:13
af S1m0n
Stod her til aften og tjekkede til akvariet om alt var som det skulle være og pludselig mærker jeg mine føder blive våde :(
Jeg panikker selvfølgelig og leder straks efter synderen. Opdager hurtigt at det er fugen der er revnet / sluppet i det ene top hjørne. Skynder mig at tømme vand af ned til hvor fugen er sluppet og får sat nogle skrue tvinger på for at holde på ruden hvis den skulle slippe mere.
Det virker godt nok ikke som om den slipper pga af presset, mere som om det bare er et lille stykke som har givet op.
Akvariet er et Red sea reefer 350.

Se billederne for detaljer.

Mine tanker går så på nu om det ku være muligt at skære det fuge ud hvor revnen er (mens det hele køre, så jeg kunne slippe for at tømme det hele) rense det bedst muligt og simpelthen bare fylde revnen ud med ny fuge? Eller tør man ikke satse på at det ville lykkedes?

Akvariet er vel omkring 6-7år gammelt. Så ved slet ikk om der er nogen slags garanti på det i sådan et tilfælde hvor fugen slipper.
12B0F414-60D0-4DC7-A0A7-629BE9428427.jpeg
B9BB56DF-1F91-4111-81AA-EB7B1CAF7BEA.jpeg
B258D17E-BDCD-423C-A2B8-D8438F7AB686.jpeg

Re: Tæt på en katastrofe

: søn 31. okt 2021 06:57
af Kasper j.
Du kan spørge Bima hvad han skal have for at reparerer skaden, han bor jo relativt tæt på.

Re: Tæt på en katastrofe

: søn 31. okt 2021 07:42
af nielsk
Jeg er med i en fb gruppe for red sea ejere, kun forbi jeg bruger der reefbeat app.
Men det er et velkendt problem at deres fuger ikke kan holde. Prøv at melde dig ind og læse op på det ift til evt ombytning.
Jeg vil aldrig persomligt bruge en balje hvor limningen er sluppet en gang.
Enten totalt omfugning eller nyt.

Re: Tæt på en katastrofe

: søn 31. okt 2021 08:48
af Carsten
Ikke at det kan bruges som en direkte sammenligning. Men for mage år siden havde jeg et akvarie der blev utæt. Jeg tømte det, skrabede alle fugerne rene. Rensede af. Nye fuger i.
Akvariet var tæt. Fint nyt vand og så kørte det igen. Desværre gentog det sig ca 6 måneder senere. Samme procedure igen. Da det blev utæt 3 gang, så røg det ud.
Ville aldrig stole på et akvarie der har været utæt

Re: Tæt på en katastrofe

: søn 31. okt 2021 18:11
af S1m0n
Tak for jeres svar. Jeg vil da lige prøve og høre bima hvad han siger til det :)

Derudover har jeg sendt en mail til redsea, så må jeg se hvad de siger til det. Orker sku bare ikk tanken om at skulle tømme det og flytte det hele over :)

Re: Tæt på en katastrofe

: man 1. nov 2021 08:59
af MortenL
Jeg havde købt et brugt Red Sea XXL for et par år siden, som også havde en fejl, planen var at omfuge det, men kom aldrigt dertil.
I processen læste jeg også det samme som Niels, altså at der er historier om en del Red Sea baljer som revner i fugerne.
Jeg ville aldrig forsøge at fixe en del af en fuge, og så tro på at det vil holde.

Tag hellere kontakt til Red Sea, tænker også at din sag hos Red Sea står bedre, hvis du holder en god tone over for dem, og holder lidt lav profil på diverse medier, omkring akvariet. Så kan du jo altid give den gas, hvis de afviser dig.