Side 1 af 1

Karantæne og hævet øje

: ons 14. apr 2021 09:37
af MortenL
Jeg er jo blevet ganske vild med at sætte nye fisk i karantæne. Har jo altid vidst at det var vejen frem, men har nok ikke lige haft et setup der var klar til det, det fik jeg i efteråret da jeg satte mit nye akvarie op.

Mit karantæne akvarie er på 128liter, har en lille skummer, varme, en halv gyre pumpe, og 5W UV, ved godt det er meget lille, men kører med lavt flow.

Siden 4. marts, altså i 6 uger nu, har jeg haft følgende fisk:

Chelmon Rostratus
Centropyge Bispinosa
Mandarin
Chrysiptera Hemicyanea (Svensker)
og en enkelt grøn chromis.

Efter ca 3 uger fik Bispinosa'en et meget hævet venstre øje, se billede, det gik over et et par dage uden nogen behandling ud over godt med foder og hvidløgsolie, få dage efter fik Rostratusen også problemer med den ene øje, hvilket også gik over.
20210323_205933.jpg
For et par dage siden fik Bispinosa'en så problemer med højre øje, samme symptomer dog ikke så slem som med venstre øje, og den er klart i bedring. Jeg har sat et par billeder af fiskene, som ellers er i fin stand.
20210414_095925.jpg
20210414_095514.jpg
Alle fisk spiser og min Rostratus, håndfodres og står klar hver gang jeg kommer ind i kontoret, hvor karantæne akvariet står.

Mit spørgsmål er nu, er de øjenproblemer noget der gør jeg skal holde fiskene i karantæne i yderligere 3 uger, pga. parasitter eller, er det noget der kommer fra skrammer?

Re: Karantæne og hævet øje

: ons 14. apr 2021 09:59
af Carsten
Det der UV anlæg, er spild af strøm. Det er alt for lille til at have nogen effekt, selv med et mikroskopisk flow af vand.

Re: Karantæne og hævet øje

: ons 14. apr 2021 11:31
af MortenL
Carsten skrev:Det der UV anlæg, er spild af strøm. Det er alt for lille til at have nogen effekt, selv med et mikroskopisk flow af vand.
Det frygtede jeg også, men nu har jeg det på skrift.

Re: Karantæne og hævet øje

: ons 14. apr 2021 13:09
af Holst
MortenL skrev:
Carsten skrev:Det der UV anlæg, er spild af strøm. Det er alt for lille til at have nogen effekt, selv med et mikroskopisk flow af vand.
Det frygtede jeg også, men nu har jeg det på skrift.
Ja helt enig, 5W er ikke spor værd, ved faktisk ikke hvorfor det overhovedet sælges.
Men køb ikk mindre end 35Watt også skal du køre lavt flow igennem for at den tager parasitter og sådan.

Re: Karantæne og hævet øje

: ons 14. apr 2021 13:22
af Carsten
5 w er vel til at tage svævealger i ferskvand

Re: Karantæne og hævet øje

: ons 14. apr 2021 14:06
af MortenL
Carsten skrev:5 w er vel til at tage svævealger i ferskvand
Det var et lille UV anlæg jeg havde liggende fra den ferske tid, så det skal nok passe.

Jeg takker for de input, vil dog gerne have råd til om de hævede øjne, og om man mener det skyldes parasitter eller noget andet, som kræver fortsat karantæne.

Re: Karantæne og hævet øje

: ons 14. apr 2021 14:22
af Carsten
et hævet øje kan også komme af at den har været i nærkontakt med en sten/koral ect. Ofte går det i sig selv igen.