Side 1 af 1

Pulsing xenia

: man 22. feb 2021 15:56
af Marc K. A.
Hej igen.
Jeg har lidt forelsket mig i titlen.
Flere steder jeg har læst skriver folk man skal passe på med den, da den nemt overtager akvariet og kvæler andre koraller.

Jeg har (snart) et 10g jeg skal scape og vil gøre plads til xenia. Men jeg har læst man skal have xenia alene på en sten, væk fra andre koraller for den ikke spreder sig uhæmmet.

Her kommer spørgsmålet, kan jeg have xenia på en stensætning med andre koraller fx zoa'er, hammer og torch?

Mvh Marc

Re: Pulsing xenia

: man 22. feb 2021 15:57
af Akileuz
ja det kan du godt, men Xenia'erne vil hurtigt overtage, de vokser markant hurtigere end nogen andre Zoa'er jeg er bekendt med :)

Re: Pulsing xenia

: man 22. feb 2021 16:23
af SamuelChristensen
Xenia vokser IKKE hurtigt hvis du holder et fint og rent akvarie. Det tager måneder før den har spredt sig bemærkelsesværdigt. Hvis du placerer den sådan at stilken kan lægge sig op af noget andet, fx glasset, vil den fæstne sig. Så for at sænke farten yderligere skal den bare helt op i toppen.
Hvis du bygger din stensætning af ægte koralsten og ikke de menneskeskabte cementsten, så kan du nemt klippe stenen i stykker der hvor den skulle have vokset hen. Og så kan du dele den med en anden der også vil have den men ikke tør pga overdreven myte. :)
Koraller jeg har der vokser hurtigere end xenia: sarcophyton, sinularia, palythoa, seriatapora, montipora hirsuta, fimbriaphyllia paradivisa og tubipora.

Re: Pulsing xenia

: man 22. feb 2021 21:33
af Marc K. A.
Tak for jeres svar:)
Jeg få fingrene i en xenia og smider på toppen af stensætning.

Re: Pulsing xenia

: man 22. feb 2021 22:09
af NMorell
I mit akvarie vokser Xenia som ukrudt. Hvad jeg dog syns er mest irriterende er at de kan løsrive sig og finde en ny placering et sted hvor de ikke er ønsket.

Re: Pulsing xenia

: man 22. feb 2021 23:31
af Carsten
Det som Samuel skriver er kun delvist rigtigt.
Den kan stå stille og pulse i flere måneder, for end at fanden tager ved den.
Og så er den pludselig overalt. Den kan fjernes, men det er et kæmpe arbejde. Hvor man risikerer at stå med hænderne i akvariet i mange timer uden nogen større effekt.
Og at man selv kan være med til at sprede den. De har det ligesom glasroser

Re: Pulsing xenia

: tirs 23. feb 2021 07:37
af SamuelChristensen
Læg mærke til min kommentar om et rent akvarie. :beer:
Min koloni har kun lagt to aflæggere de sidste 6 måneder. Måske det er hurtigt i nogens bog, men det er lige til at overkomme at klippe ud for mig ;)

Re: Pulsing xenia

: tirs 23. feb 2021 07:55
af Engelquist
SamuelChristensen skrev:Læg mærke til min kommentar om et rent akvarie. :beer:
Min koloni har kun lagt to aflæggere de sidste 6 måneder. Måske det er hurtigt i nogens bog, men det er lige til at overkomme at klippe ud for mig ;)
At det skulle være en myte at Xenia kan sprede sig hurtigt og blive en pest, er jeg bestemt ikke enig i.
Jeg har oplevet det nogle gange tilbage i tiden.
Hvad mener du med rent akvarie? Hvis forholdene for skiver, Zoaer o.lign er i orden- næring i vandet og sporstofferne de forbruger, kan de, som Carsten skriver, sprede sig med eksplosiv vækst...
Omvendt kan de også pludselig forsvinde igen... tidligere var der teorier om det var tilstedeværelsen af Iod der spillede ind på om de trives eller ej... men om der er hold i det, ved jeg ikke.

Men ingen tvivl om at det er flot med pulserende Xenia i akvariet, så længe de ikke overtager det hele :-)

Re: Pulsing xenia

: tirs 23. feb 2021 08:05
af SamuelChristensen
Et rent akvarie har ikke en sandbund fyldt med affald der ligger og rådner, det har en lav No3 værdi (<2) og lav Po4 værdi (<0.1) det har ikke sten der er tilstoppede og det har masser af oxygen.

Jeg siger jo ikke det ikke kan vokse hurtigt. Men hvis du holder dit akvarie rent, så er det på ingen måde så eksplosivt som folk siger til nye der gerne vil have den koral. Der er ingen grund til at afskræmme folk med det.
Folk får konstant at vide at den vil overtage deres akvarie og det er helvede på jord. Jamen lad os da så se hvor mange det rent faktisk er sket for og sammenligne det med hvor mange der har en fin koloni der bare passer sig selv. Det er en meget populær koral, men hvor mange akvarier derude er faktisk endt som xenia biotop?

Re: Pulsing xenia

: tirs 23. feb 2021 08:06
af nbd
Jeg har oplevet at Xenia overgroede alt, jeg kunne ikke kontrollere det. Jeg slap sjovt nok af med dem fordi jeg skiftede halvdelen af vandet på én gang. Så svandt de ind til ingenting. Jeg har ikke Xenia i mit nuværende setup - og skal heller ikke have det...

Re: Pulsing xenia

: tirs 23. feb 2021 10:34
af NMorell
Det er da en fin koral, jeg har selv haft meget glæde ved den. Men skal bare vide at der er en risiko for at den spreder sig. Om jeg så lige er helt enig i det med beskidt vand det ved jeg ikke lige. Det er sådan lidt kontra intuitivt for mig at have en koral man vil undgå vokser.

Re: Pulsing xenia

: tirs 23. feb 2021 11:15
af Marc K. A.
Igen, tak for jeres fine svar. Jeg fornemmer lidt uenighed xD

Jeg kan virkelig godt lide at se på Xenia pulsere og synes det er en flot koral. Dog ønsker jeg også at den ikke kvæler/dræber de andre koraller jeg ønsker at have i akvariet.

en Teori:
sæt xenia i toppen af min stensætning. placer en torch/hammer/frogspawn rundt om den, så kan den vel ikke sprede sig den vej?
Eller kan den "smide" afstikker under/ove fx en torch?

mvh Marc

Re: Pulsing xenia

: tirs 23. feb 2021 11:44
af crazy seahorse
Jeg har ikke xenia i mit.
Men jeg har haft. Den var på fragstenen på en acro jeg købte. Det så faktisk ret sejt ud og jeg syntes det var dekorativt. Er også vild med, som de står og pumper.
Den generede acroen nede i bunden af den og så gik vævet på acroen til, men kun på det sidste stykke. Det bemægtigede xeniaen sig så og derfra arbejdede den sig opad.
Det sker ikke over natten, men sker umærkeligt og stille. Ikke de store sværdslag med tydelig kemisk kamp. En lille bid af gangen.
Til gengæld, så gik den ikke andre veje, så det var nemt at slippe af med den. Klippede bare acroen og havde et nyt frag. Pluggen og det døde acro smed jeg ud og så var den sådan set væk.
Så længe akvariet ikke er større, så prøv den dog bare af. Så har du mulighed for selv at drage dine erfaringer. Det er en sjov koral/polyp.

Re: Pulsing xenia

: man 18. mar 2024 23:29
af Mjj79
Den står i mit 450 liters display på en stor sten og fylder et helt hjørne der. Når folk har villet have frags af den har jeg bare skrabet af sideruden… og der har jeg ikke fået alt med der er væltet af… har jeg problemer nu? Nej, der sidder lidt småtteras rundt omkring som skal væk, men på ingen måde er jeg blevet væltet af den, og jeg har masser af næring i vandet (5-10 nitrat og 0,07-0,1 phos) men jeg har set billeder af akvarier som kun var Xenia, så spreder de sig og du ikke gør noget, så kan det altså ske.

Re: Pulsing xenia

: tirs 19. mar 2024 07:34
af Anders månsson
jeg savner et billede af dit akvarie Martin med dine pulsing xeniaer:-)