Saltvandsforum.dk

Det her er en artikel med mange ord og ikke så mange billeder. Altså, hvor mange billeder relateret til Cyano kan man lægge ind.
Jeg har forsøgt at lægge relevante billeder ind, for at det ikke skal blive for tørt. Jeg har været lidt kreativ omkring billederne (nogle er fra min have, men der er en mening med det) og har da også genbrugt et enkelt.
Billederne er med fordi der er nogle passager der er videnskabelige og til tider indviklede. Hvis det bliver én lang tekst er jeg bange for, at det bliver for kedeligt med alle disse lange biologiske forklaringer.
De er dog nødvendige for at forstå emnet. Det var det for mig. (hvis I synes de er kedelige og indviklede, så skulle I se noget af det jeg har læst igennem i min research)
Jeg har været så meget på udebane her. Jeg synes det er svært stof, men jeg har virkelig lært meget nyt. Specielt en mængde nye input om bakterier var meget interessante og det har givet mig nyttig viden om bakterier generelt og jeg har virkelig fået udvidet min videns base.
Som jeg har gjort et par gange ved tidligere artikler, så deles denne i to. Første del, med de fleste billeder, er lidt nemmere og måske mere tilgængelig. Anden del, der ikke forstyrres af en masse billeder, er mere med videnskabelige informationer om bakterier og om hvilke muligheder der er for bekæmpelse, samt en konklusion og links.

Så, som en serviceinformation er her lidt guidelines inden man går i gang.
De rigtigt dovne kan bare læse i overskrifter. Dem har jeg markeret med fed skrift. Fanger dét, kan man læse videre.
De forklarende, uddybende passager, har jeg markeret med rød skrift. Gider man læse dem, ligger der flere interessante informationer. Er man rigtig engageret, så kan man med fordel læse nogle af de links jeg har lagt ind nederst. Jeg har ikke lagt alle ind, men har valgt de mest interessante.
Hvis ikke man magter det, så kan man bare springe det markerede over og gå videre til teksten efter det.
Mens jeg sidder og lægger det her ind kan jeg se, at jeg har skiftet lidt i mellem at skrive Cyano og cyano. Det er en fejl, men jeg magter ikke at kigge det hele igennem og rette.
Jeg ville nok glemme eller overse noget og jeg kan ikke beslutte hvad der er det rigtige alligevel. Håber at I vil bære over med det.
[center][/center]

Forord:

Jeg har i de forgangne par uger, brugt en del tid på at fjerne ukrudt mellem mine sten (wannabe munkesten) på gangstien i indgangen og ned mod haven bag huset.
Alle sten skal pilles op og der skal lægges nye. Pga tidspres som følge af alt det Corona-halløj, så lægges der først nye sten i løbet af efteråret. Stenene ligger som Kong Volmers R.. i blæse vejr. Det skyldes rødder fra for længst fældede træer. Hm. (Hvem var ham Kong Volmer egentlig? Og bugtede hans r.. sig virkelig så meget?

Kong Volmer kommer faktisk fra Valdemar Atterdag, Volmer = Valdemar – og det gode danske ord røv, mener man er en forvanskning af ordet reb
Når man i middelalderen opmålte jord, brugte man reb som markeringslinjer. Både Valdemar den Store og Valdemar Sejr havde travlt med at opmåle land og opkræve jordskatter. Ofte var disse skillelinjer skæve. Deraf kom udtrykket "skæv som kong Volmers reb". Måske.
En anden forklaring er, at kong Valdemar Atterdag anlagde en masse snoede jagtstier ved slottet Gurre i Nordsjælland. Disse stier kaldte man for "rumper". Stierne gik "ud og ind", og derfor opstod udtrykket "ud og ind som kong Volmers rumpe". Sakset fra Fyens. Dk

Så fik jeg lige sneget lidt unyttig paratviden ind. Historiske fakta er aldrig at kimse af, men det har faktisk ikke ret meget med emnet at gøre – Sorry.
[center][/center]
[center][/center]

Hvorfor så bruge oceaner af tid på at fjerne ukrudt, når nu det hele skal pilles op om højst 6 mdr?
Det er et godt spørgsmål som jeg har stillet mig selv, mens jeg gik og arbejdede. Man kan jo ikke lave så meget andet end at tænke tanker mens man arbejder – for der er helt ærligt ikke mange udfordringer i at fjerne ukrudt. Så jeg har været vidt omkring i tankerækkerne. (Nu nærmer vi os emnet - cyano)
En af de tanker der meldte sig var “det er sgu som at slås med cyano i tanken, man fjerner det og når man er færdig og vender sig om – så er det begyndt at vokse frem igen, lige der hvor man begyndte”.
Det gør ukrudt og det gør cyano.

Jeg har egentlig aldrig interesseret mig specielt for Cyano. Det har aldrig været et problem for mig.
Hvis jeg endelig fik lidt, så var det gerne i min fragtank. Så skiftede jeg Rowaphos og rensede cirkulationspumpen og så forsvandt det.
Da jeg brød min gamle tank ned, fik jeg jo lejlighed til at kigge efter i alle hjørner og kroge og der var faktisk cyano – og forskellige typer af macroalger. Det meste havde ligget og hygget sig bag levende sten og under korallerne.
Det gav mig et hint om, at man skal være obs på områder i akvariet man ikke selv kan renholde og hvor ens gartnere og andre hjælpere, heller ikke kan komme til.
Men - nu har jeg så oplevet at bøvle med Cyano i mit nye system. Jeg har efterhånden fået godt styr på det, men det har været en sej kamp.
I lyset af dette, satte jeg mig for at undersøge emnet nærmere.

Cyano:

Historisk set har Cyanobakterier haft en stor betydning for liv på jorden. De har været en vigtig faktor i dannelsen af jordens iltatmosfære. Cyanobakterier har mange vigtige funktioner.
Kort fortalt er de feks vigtige leverandører af kvælstofgødning til dyrkning af ris og bønner. Kloroplast (grønkorn) der er de organeller hvor fotosyntesen foregår, er faktisk også cyanobakterier. Kloroplast lever inde i planternes celler og medvirker til at levere føde til planten igennem fotosyntese. Det er som en slags ”betaling” til værten (planten) for husly. Med andre ord, den laver sin egen mad. Det er ret smart.
Vi kender den samme funktion fra de symbiotiske furealger (zooxantheller) der lever, får husly, i vores korallers væv og som retur leverer vigtige næringsstoffer (feks carbohydrater, sukkerstof, brændsel) til værten. Det er samme ”noget for noget” princip, der ligger til grund her.

Der er skrevet meget om Cyano på alle medier. Alle mulige forslag til at få has på det, er blevet bragt I spil.
Også alle faktorerne der forårsager cyano har været fremme. Det er nok, sammen med alger og dinoer, en af de plager der er ofret mest spalteplads på. Så det vil jeg ikke bruge så meget tid på – det står der jo allerede. Og så alligevel, så kommer der lidt yderligere info længere nede, for det hele hænger sammen.
Men jeg vil godt lige rekapitulere en lille smule. Cyano er en bakterie og ikke en alge. Men det kan se ud som om de lever af det samme - og det gør de sådan set også – i hovedtrækkene. De er for øvrigt også nært beslægtede. Men der ER forskelle og de er væsentlige for at forstå, hvorfor cyano er så svær at bekæmpe.
[center][/center]
[center][/center]

Hvorfor er cyano så svær at komme til livs?

Nu er jeg hverken biolog, kemiker eller på nogen måde uddannet i den slags. Jeg har benyttet min erfaring gennem 15 år og så noget almindelig sund fornuft.
Så jeg har måtte ty til eksterne kilder til det jeg skriver (det videnskabelige) Jeg har lagt de links jeg har benyttet og lånt/hentet fra, ind nederst. De virker ret valide. Jeg har været langt omkring i min research og har fundet ret interessante oplysninger.

Planter, alger og cyanobakterier er alle det man kalder for primærproducenter. De kan udføre fotosyntese, altså opbygge organisk stof ved at anvende lysenergi.

Forskellen på planter, alger og Cyano er, at fjerner du næringen og lyset fra en plante eller en alge – så dør den. Har man feks et algeproblem, har man som regel også et næringsproblem. Fjern næringen, så mistrives algen. Fjerner man også lyset – helt, så dør algen. Uden lys, ingen fotosyntese. Alger er jo dybest set en plante, så det er ret simpelt. Ingen hokus pokus i det.
Med Cyano er det en anden sag, for den dør ikke nødvendigvis fordi man fjerner næringen – eller lyset for den sags skyld. Cyano kan leve på/af stort set alt. Fjern en faktor, så skifter den bare over til noget andet. Den kan holde gang i sit stofskifte under de mest umulige forhold. Det skyldes en bestemt evne som cyano besidder. Den kan lave sin egen næring.
Cyanobakterier er autotrofe, det vil sige at de laver selv alle de indholdsstoffer de skal bruge.

Kvælstof eller Nitrogen (N2) udgør 78,1% af jordens atmosfære.
For at optage nitrogen, er det nødvendigt at, at N2 fra luften bliver omdannet til nyttige forbindelser som fx ammonium (NH4+), nitrat (NO3–), nitrogenoxid (NO) og nitrogendioxid (NO2). Processen ved sådanne omdannelser kaldes nitrogen-binding eller nitrogen-fiksering. Det sker på land, men det sker også i havet.

Visse steder i havet er der ikke lys nok til at de andre primærproducenter (alger og planter) kan danne fotosyntese og dermed kan de ikke få fat på nitrat, som er en nitrogenforbindelse. Cyanobakterier derimod, har specialiseret sig til at kunne overleve ved lav lysintensitet og udnytte lysenergien mere effektivt end de andre primærproducenter. De kan derfor overleve i de dybere, mørkere vandlag. Og samtidig kan de omdanne frit nitrogen til stoffer, de kan vokse af og give videre i fødekæderne.
Så nitrogenfiksering er en medvirkende årsag til, at cyano er så sejlivet.

Det var så, kort, biologien bag cyano i naturen. Men hvad så i akvariet – dit og mit akvarie?

Når man har et angreb kan det nogle gange godt se ud som om cyanoen er væk, men pludselig titter den frem igen. Det virker som om, i hvert fald her hos mig, at den har en slags cyklus.
Jeg kan give mit rev den helt store tur, hvor alt synligt er fjernet. Efter ca 10 dage, så blomstrer den op igen. Nogle gange mere end andre. Det bølger frem og tilbage. Men det er ret præcist. 10 dage, og så er den der igen.
Derfor er det vigtigt at man er vedholdende og bliver ved med at være på nakken af den.
[center][/center]
[center][/center]

Det giver så anledning til et væsentligt spørgsmål.
Cyanobakterier er en del af revet og vil altid være til stede. Har man et saltvandsakvarie, stort eller lille, så HAR man cyano. Der ligger altid en population af cyano et eller andet sted i akvariet. Der kan ligge større eller mindre mængder, men de er der. Det er først hvis de får mulighed for at blive for store i antal, at de bliver et problem. Det er det vi kalder et cyanoudbrud.
Så spørgsmålet er – om det er en god idé, helt at forsøge at udradere dem?

Man skal i den forbindelse tænke på, at cyanobakterier er en af de få organismer, der er i stand til at fiksere kvælstof.
Selvom der er masser af kvælstof i vores atmosfære (Husk: næsten 80% af jordens atmosfære er kvælstof), så er der en flaskehals i kvælstofkredsløbet, hvor mængden af brugbart kvælstof er begrænset. Der er altid en konkurrence i økosystemerne om det kvælstof der er til rådighed.
Derfor har cyanobakterier en vigtig mission – også i vores akvarier. Den omdanner det frie N2 til stoffer som alle organismer i vores akvarier har brug for.
[center][/center]
[center][/center]

Hele det økosystem som vores akvarier jo er, er en samling af mange nicher. Der foregår en stadig kamp om pladsen. Fjerner man noget, er der straks noget andet der tager pladsen. Ingen plads får lov til at stå tom.
Derfor er den rigtige balance i bakteriefaunaen så vigtig. Det er den balance man skal tilstræbe.
Det er her at en af nøglerne til kontrol af Cyano ligger efter min opfattelse. For jeg mener vi skal kontrollere den – ikke forsøge at fjerne den, for det kan vi alligevel ikke. (se afsnittet ”kan man ikke få en pille der får det til at gå over”)

”Du kan ikke hindre fugle i at flyve hen over hovedet på dig – men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår”.
Baseret på gammelt kinesisk ordsprog.

Jeg har valgt at se på Cyano, som jeg gør med Po4. Systemet skal bruge det for at trives optimalt, men kun i meget begrænsede mængder.
For ikke ret mange år siden, blev næring (No3 og Po4) set som den store dræber. Det kan Po4 også være – hvis den får lov til at stige ukontrollabelt. Så kan den blive en dræber, medmindre specielle forhold er til stede. Kontrollerer man den derimod, så bliver den en gavnlig (og værdsat) faktor i revets trivsel, med glade koraller til følge. Fulde af vækst og farver.
Cyano har også positive, gavnlige virkninger, men den skal kontrolleres strengt.

Som udgangspunkt: Kontrollen af Cyano skal ske på alle de måder man kan komme i tanke om.
Den skal angribes hele tiden. Den må ikke få tid til at kolonisere sig, altså danne ”måtter”, sammenhængende belægninger, der bliver tykkere og tykkere. Sker det, så har vi balladen.

Dem der har hus og have kan tænke ukrudt her. Hvis man fjerner ukrudt så snart man ser det, så tager det sekunder at bøje sig ned og fjerne det. Lader man stå til, så breder det sig og bliver til et weekend projekt med hårdt arbejde flere gange hen over året. Tro mig - jeg ved hvad jeg taler om, jeg har været der.
[center][/center]

Hvad forårsager så et udbrud?

Populært siger man, at det ofte kan skyldes at man er uerfaren. Man er uvidende om, hvornår man skal agere på en hændelse og hvad man skal gøre når det sker. Så kan man uforvarende komme til at handle forkert. Det spiller en stor rolle.
Man har måske ikke gjort sig ikke klart, at det er et kompliceret stykke natur man har med at gøre. Men selvom det er i meget mindre målestok, så er det de samme regler som gælder i havet. Det er ikke så underligt, at man som ny laver fejl. Alle med nogle år på bagen har været der i begyndelsen af deres saltvandskarriere.

For det første, cyano lever jo af noget, så for megen næring kan medvirke til et udbrud. Specielt hvis der ligger uspist foder rundt omkring på bund og under stensætningen. Disse bunker/samlinger af debris indbyder til et cyanoangreb.
Den anden grund er, ustabilitet. Når man får en ustabilitet, så rykkes der ved balancen i revet som et hele.
Svingninger i temperatur, i Ph, i salinitet, i sporstoffer ja alt kan påvirke stabiliteten. Når stabiliteten bliver udfordret, så stiger risikoen for et cyanoudbrud.
Den tredje grund er, at man fejler i kemien og det er nemt at komme til. Det er ikke gjort med, at ”de tre hellige” ligger helt stabilt. De er vigtige, men der er mere i det end som så.
Hver gang man kommer noget i akvariet, så ændres vandets sammensætning. Det vil akvariet begynde at udligne. Hele kemien i akvariet ændres og det giver en ubalance.
Man skifter måske saltmærke, kommer nogle aminosyrer i (det er det værste hos mig, det giver et udbrud lige med det samme), laver extraordinære store vandskift, eller begynder at komme sporstoffer i.

Jeg vil tillade mig at komme med nogle uddybende kommentarer til ovenstående.
Nu skal man ikke blive grebet af panik. Det er jo ikke sikkert at det fører til et udbrud, men muligheden er til stede. Ting der skal gøres, skal man selvfølgelig gøre. Man skal bare være obs på det.
Et indkørt akvarie vil hurtigt få udlignet eventuelle ubalancer. Så det retter sig normalt af sig selv.
Temperaturen, det giver sig selv. Den skal helst være så stabil som muligt. Varmelegeme og køler klarer nemt det problem. Svinger den op og ned er det en risikofaktor.
Ph er en faktor der er kommet mere opmærksomhed på i de senere år. Man har fundet ud af, at en højere Ph giver mere vækst og bedre farver. Derfor er svingninger i Ph en ustabilitet der selvfølgelig har betydning.
Det er normalt at Ph er lavere om natten når lyset er slukket. Men kan man holde en Ph på 8 eller derover målt på hele døgnet, så det at forestrække.
Store ekstraordinære vandskift kan også give forbigående svingninger. Vandet i vandsøjlen bliver hurtigt udlignet, men i bundlaget og inde i de levende sten går det noget langsommere.
Skift i saltmærke. Alle producenter har deres egen opskrift, men de sigter efter naturlige værdier. De vægter dog forskelligt. Specielt omkring de små sporstoffer. Her kan der være forskelle i hvilke stoffer de sigter efter en over- eller underrepræsentation af. (Strontium er et eksempel på et af de stoffer producenterne vægter forskelligt. Nogle har en overrepræsentation, andre ikke) Bruger man det samme saltmærke hver gang, så er forskellene minimale.
Aminosyrer, Næring og sporstoffer. Det giver igen sig selv at man ændrer på kemien, når man tilsætter ekstra stoffer. Skal/vil man tilsætte, bør man gøre det så skånsomt som muligt og gerne i mindre mængder over en periode. Alt for at gøre forskellene så små som muligt.

Et eksempel:
Hver gang jeg tilsætter sporstoffer efter en ICP test, så kommer jeg aldrig den fulde anbefalede mængde i på en gang. Jeg deler den anbefalede mængde op over 4 uger og tilsætter det på ugebasis. Feks en anbefalet tilsætning af Mangan på 6 ml, tilsætter jeg over 4 x 1,5ml. Ved større mængder deles det over 30 gange. 3 dage af 240ml Strontium (anbefalet) tilsættes som 720:30 = 24 ml dagligt.
Alt for at bevare så megen stabilitet som muligt.
Stabiliteten en meget vigtig faktor i kampen mod cyano.
[center][/center]

Lidt erfaringer omkring kemien, fra mit eget akvarie:
Da jeg startede mit nye rev op, havde jeg store udfordringer med mine nye koraller. De blev blege, mistede farven helt og stod som næsten hvide eksemplarer. Jeg havde ingen næring i overhovedet. Begyndte at tilsætte No3 og fik den op på et fornuftigt niveau. Intet skete.
Lidt i desperation skrev jeg ind på en tråd på R2R om samme emne. Der var en der havde nøjagtig de samme udfordringer som jeg. Trådstarter var en af dem, som jeg søger hjælp hos når det kniber.
Mit akvarie var 6 mdr gammelt +. Han bad om en ICP test og en beskrivelse af hvad jeg havde gjort.
Hans svar var: ”Du har lavet en god indkøring, lige efter bogen. Men du har fejlet på kemien, big time. Det er ikke gjort med at du har No3, de andre ting skal også med”.
Det var det – og så kunne jeg så gruble over, hvad han mente helt præcist. You failed on the chemistry.

Når vi taler om advanced chemistry, så får man ikke en fiks og færdig køreplan hvis man spørger en ekspert. Det kan man ikke, for der er så mange faktorer der spiller ind.
Jeg fik dog lidt hjælp senere. Han gav mig en liste over alle sporstoffer, med et target point for hvert enkelt.
For flere af dem anbefalede han at man havde en buffer, så værdien er højere end den man ellers regner som værende ideel.
Men vejen derhen måtte jeg selv finde.
Det involverer selvfølgelig en del ICP test og at man må se lidt henover de anbefalinger man får fra ATI, Triton, eller hvem man benytter, omkring target point. ATI ved feks ikke hvor mange eller få koraller jeg har. Jeg er på vej og arbejder mig stille og forsigtigt fremad.

Hvad gør jeg så – og virker det – hvis det da virker?

Jeg har nævnt og beskrevet det jeg gør i min erfaringstråd. Jeg benytter stadig den samme metode, men nu har jeg 18 mdr´s yderligere erfaring med metoden og kan nærmere beskrive udvikling og virkning.
Den metode jeg anvender er:

1: Kontrol og styring af in- og output af næring.
2: Løbende rengøring med opsugning af detritus i både akvariet og sump, herunder på stensætning.
3: Manuel fjernelse af Cyano ved at suge det ud.
4: Tilførsel og regelmæssig vedligeholdelse af gavnlige bakterier.
5: Løbende vedligehold af det tekniske grej. (pumper, skummer mv.)

Lidt pudsigt, efter jeg har kørt på denne måde i en længere periode, har jeg efterfølgende set et par videoer om emnet. Den ene var fra Tidal Gardens og den anden var BRS tv. Begge taler om den samme måde at angribe problemet på, som den jeg praktiserer.

Jeg vil uddybe de enkelte punkter her. Lidt om hvorfor og hvordan.

Add. 1: Kontrol og styring af in- og output af næring.
En af de ting vi ved Cyanobakterier skal bruge, er næring. Her er No3 og Po4 et oplagt sted at starte, for det kan bakterierne leve af. Cyano kan snildt trække en del af deres næring fra den opløste (uorganiske) næring i vandet. Det er næring der ligger frit tilgængeligt i vandsøjlen (det er den vi kan måle med vores testsæt). Den er altså ikke optaget andet sted.
Så er der den organiske næring. Det er den næring der er bundet i systemet, i detritus, i de levende sten, men også i de levende organismer. Koraller og andre levende individer binder også næring. Den organiske næring udgør suverænt den største del af den samlede næring. Det er den ”dark horse” vi har, for der ligger rigtig meget bundet næring mange steder i vores system. Detritus er typisk et sted der fungerer som ”lager” for næring.
Så det burde ligge lige til højrebenet – fjern næringen fra vandet og så er den jo væk – eller?
For det er let nok næsten at fjerne den helt. Man kan stort set strippe sit akvarie for al målbar næring.

Men, hvis man fjerner næringen, så kommer ens koraller til at lide under det. Korallerne skal bruge næring for at vokse og trives. Jeg har selv prøvet at have alt for lidt næring i og det mistede jeg flere koraller ved.
Der er selvfølgelig koraller der er mere sarte end andre, men de fleste stenkoraller vil som minimum mistrives og ikke udvikle deres fulde potentiale med vækst og farver, når næringsniveauet er for lavt.
Desuden kan det blive vanskeligt at fjerne den helt, så længe man har fisk i.
Vi fodrer vores fisk og en meget stor del af næringen i systemet kommer herfra. Derfor er kontrol af fodermængden vigtig. Gør man det, så ved man hvor megen næring man tilfører systemet (input).
Jeg vejer mit foder af hver gang jeg fodrer. Når man har fundet den rette mængde, så vil akvariet indrette sig efter det. Skummeren, de levende sten og mængden af bakterier vil håndtere den mængde man tilfører. De faste vandskift vil akvariet også rette sig ind efter (output). Det hele hænger sammen.
Det er vigtigt at man holder øje med sit næringsniveau ved at måle. I starten tit (jeg gjorde det dagligt i starten), men efter en periode er de ugentlige målinger som regel nok. Hyppigheden af den algefilm der dannes på forruden er en god indikator.


Add. 2: Løbende rengøring med opsugning af detritus i både akvariet og sump, herunder på stensætning.

Da jeg har en DSB i mit display har jeg stort set ingen detritus på bunden, ikke synligt i hvert fald. Men i mine fragtanke og i sumpene har jeg detritus på bunden.
Detritus kan binde ret meget No3 og Po4. Da mængden af bundne næringsstoffer er svær at kontrollere, så skal det ud. Har man næringsproblemer (for megen næring), så er det et godt sted at sætte ind.
Hos mig fungerer det sådan, at jeg udover mit faste ugentlige vandskift, laver et ekstra 60L vandskift hver anden uge. Jeg hælder 60L frisk saltvand på systemet og så går jeg i gang med at suge. Mine sumpe og fragtankene står inde i teknikrummet. Her er min ato også, så jeg kan suge indtil jeg hører min ato går i gang. Så har jeg brugt mine 60L. Jeg kan ofte suge alle sumpe rene og bunden på fragtankene også.
Jeg har 6 filtersokker på. De renses ved hvert vandskift i saltvand der alligevel skulle i afløbet (saltvand, da ferskvand slår bakteriefaunaen ihjel). Det detritus der er i sokkerne kan også være lager for Po4 og No3.
En god kraftig neglebørste og så ned i en balje og skrubbe grundigt på yder- og indersiden. Det tager 5 min og kan snildt klares mens saltet opløses i vandskiftesumpen. Mangler der noget, så kommer det med ved næste sugning.
[center][/center]

Add. 3: Manuel fjernelse af Cyano ved at suge det ud.

Jeg som nævnt har fundet ud af at cyano har en cyklus hos mig der gør, at det popper op i mit display hver anden uge. Det er ret præcist. Det passer fint med min sugning af detritus, så der fjerner jeg det så.
Jeg suger først den cyano der er synlig i displaytanken og det er både på bundlag og stensætning.
Herefter bliver stensætningen skrubbet med en tandbørste på alle flader også inde under korallerne. Det der måtte have sat sig på bag- og sideruderne fjernes også med børsten (sidder ikke ret godt fast, så det skal bare børstes let).
[center][/center]

Når det er gjort, så blæses HELE revet igennem med en turkey baster. Ind under alle koraller og ned i alle hjørner og kroge. Dette løsner evt cyano og får det blæst ud i vandsøjlen og ud igennem overløbet. Jeg blæser også hele stensætningen med basteren. Det fjerner meget af det gunk som lægger sig på de levende sten inde i mellem korallerne. Noget af det vil finde vej ind i de porøse sten og vil binde næring, som de kan lække tilbage til vandet senere. Derfor, væk med det.
[center][/center]
[center][/center]

Samtidig får alle koraller også et blæsevejr. Det løsner alt det smågrus som fiskene har afleveret oppe i korallerne. De små samlinger af sten (specielt på plademontier og tabletops) giver grobund for både alger og cyano. De små stensamlinger/bunker stjæler lyset og korallerne kan gå til lokalt pga manglende lys. Samtidig er der er jo helt jomfruelige overflader på de sten (de har været igennem fiskene først), så det er det perfekte sted for alger og cyano at fæste sig på. Så det skal væk. Jeg blæser faktisk mine plader og Scolymiaer rene for grus dagligt når jeg fodrer. Jeg bruger den ”lille” baster, da de som regel bare skal have et lille pust. Har man Aiptasia (glasroser) i samlinger eller små skove af dem, så er det også et perfekt sted for cyano at trives. Det kan man også blæse rent. At fjerne glasroserne hjælper altså også i kampen.
[center][/center]
[center][/center]

En anden fordel man har ud af at lave denne omgang er, at man får kigget lidt nærmere på tætheden af ens koraller. Står de så tæt, så det ikke er til at komme til at gøre rent? Hvis ikke man kan komme til med en tandbørste, eller man ikke kan blæse ordentligt med basteren - så kan ens gartnercrew heller ikke komme til. Så vil man højst sandsynligt få alge eller Cyano problemer før eller siden.
Det er rigtigt rugbrødsarbejde, ja kedeligt, at lave det her, men det skal gøres for det gavner big time at bruge den tid.
Når det er gjort, er alle overflader rene og modtagelige. Pladsen er ledig. Så er det tid til pkt 4.

Jeg deler artiklen her, for det er nu alt det videnskabelige og snørklede kommer. Resten af artiklen fortsætter om et par dage i det første kommentar felt.

Jeg ved godt at artikler som denne kan være svære at komme igennem, specielt på en mobil, som mange i dag benytter sig af. Læser man det på en Pc, så er den ikke så tung at komme igennem.
Det er så en opfordring til at benytte en Pc når man læser den. Det giver bedre overblik og man får en mere overskuelig læsning.
Beklager at der gik mere end et par dage før den sidste del blev lagt ind.
He he, jeg har været travlt beskæftiget med at fjerne ukrudt (se øverst i artiklen)

Nå, vi starter.

Bakterier er mikroskopiske encellede organismer og de findes overalt. Der findes bakterier der forårsager sygdom og infektioner. Men der findes heldigvis også gavnlige bakterier. De deltager i nedbrydning af restprodukter og skaber gavnlige forbindelser til glæde for det miljø de findes i. Det er primært den sidste type vi finder i vores akvarier. De er uundværlige for revets trivsel.

Add. 4: Tilførsel og regelmæssig vedligeholdelse af gavnlige bakterier.

Jeg anser dette punktet her, for en vigtig del af kontrollen med cyano og da det er vigtigt for at opnå en god, varieret bakteriefauna. Mere om dette længere nede i teksten.

Altså cyanobakterier kan jo mere eller mindre klare sig selv, da de så at sige er selvforsynende.
Men hvorfor skal de andre bakterier så have hjælp?

Alle organismer, incl bakterier, skal bruge kvælstof til deres stofskifte. Det er en livsnødvendighed.
De bakterier vi gerne vil have i vores rev (akvarie) har også behov for kvælstof. Derfor skal man forstå hvordan nitrogencirklen fungerer.
De bakterier lever af bla af nitrat der opstår under nedbrydningen af de forskellige emner, der groft sagt kan kaldes affald. Det er bla detritus som består af fiskelort, uspist foder og alger der går i opløsning mv.
Altså overskud, rester fra produktionen (livet) i akvariet. Det håndterer disse bakterier på glimrende vis.
[center][/center]

I vores akvarier er der primært to forskellige typer af bakterier der er interessante.
Det er de denitrificerende bakterier og de nitrificerende bakterier. Der er mange typer af bakterier i vores systemer, autotrofe, heterotrofe, mfl. og så dem vi gerne hører om, når en koral rammes af en bakterieinfektion, de patogene (sygdomsfremkaldende) bakterier. Det er de førstnævnte bakterietyper jeg vil koncentrere mig om.

Begge typer lever af at deltage i nedbrydningen af affaldsstoffer. De omdanner dem til stoffer som andre led i kæden kan benytte. Denne omdannelse kaldes for nitrifikation.

De denitrificerende bakterier omdanner ammonium og nitrat til fri nitrogen. Den frie nitrogen bliver iltet væk af flowet i akvariet og forsvinder ud gennem overfladen. Denitrifikationen foregår kun i iltfattige omgivelser. Bakterierne respirerer (trækker vejret) ved ammonium og nitrat, når der ikke er ilt nok. (Syret ikke?) De kaldes for anaerobe bakterier.
De denitrificerende bakterier der normalt findes I vores lukkede systemer er bla. Micrococcus, Pseudomonas, Denitrobacillus, Bacillus.
Denitrificerende bakterier er dem vi har inde i vores levende sten. Har man en DSB i akvariet, så er de også gerne til stede i bunden af denne. De vil kolonisere alle overflader der opfylder deres krav.
De virker ret robuste og lever deres eget stille liv. Man behøver ikke at gøre noget særligt for dem. Deres antal reguleres, så det hele tiden passer med den mængde arbejde der er til dem. Det sker automatisk.
Det er ikke denitrificerende bakterier vi tilsætter som supplement, det er de nitrificerende bakterier.

De nitrificerende bakterier lever i iltrige omgivelser modsat de denitrificerende. De skal bruge ilt for at overleve. De kaldes for aerobe bakterier.

Nitrogencirklen afsluttes af nitrifikationen. Den kan deles op i to dele eller faser.
Den første del omdanner ammonium til nitrit. Det tager bakterier som bla Nitrosomonas, Nitrosospira, Nitrosococcus and Nitrosolobus sig af.
I anden fase er det en anden gruppe af bakterier der tager over. Deres arbejde består i at nedbryde nitrit og konvertere det til nitrat. Det er bakterier som bla Nitrobacter, Nitrosospira, Nitrocystis, Nitrococcus der tager sig af denne essentielle opgave.
Den sidste del, der konverterer nitrit til nitrat er meget vigtig. Har man for høje nitrit værdier, kan det virkelig lave ballade. Er der for meget kan det hindre iltoptaget i vores fisk´s blodbane og i værste fald dør fiskene.
Til alt held er det sjældent et problem i et ordentlig indkørt akvarie. Her har bakterierne sørget for at nitrit er på et minimum, eller ikke er målbart.
Nitrat derimod er ikke nær så giftigt og tjener som foder til korallerne. Så længe man holder den på et fornuftigt niveau, så giver det heller ikke anledning til et algeproblem.

I vores akvarier lever de aerobe bakterier på overfladen af de levende sten, på bundlaget, ja på alle overflader – hvis de altså ikke er optaget af andre bakterier.
Det er dem man tilsætter. De bakterier jeg tilsætter består af flere stammer. Nogle omdanner ammonium til nitrit, nitrit til nitrat og nitrat til nitrogen.
Den biologiske filtrering hjælpes på vej af nitrificerende bakterier såsom Nitrosomonas europaea og Nitrobacter winogradskyi.
Selve rensningen af vandet foretages af heterotrofiske bakterier, bla Paracoccus denitrificans and Pseudomonas stuzeri. (heterotrofisk betyder, at de ikke kan opbygge organisk stof ud fra uorganiske bestanddele. Dem der kan det, kaldes for autotrofe bakterier. Cyanobakterier er autotrofe)
Disse bakteriestammer er i et afstemt forhold og mængde, så de effektivt renser vandet og reducerer mængden af nitrat og fosfat. Dette hjælper også med til at nedkæmpe alger. De arbejder sammen på en sådan måde, at nogle så at sige laver forarbejdet, som andre så fortsætter på (de heterotrofiske bakt). Det fungerer som på et samlebånd i en virksomhed. Alle har deres funktion som de samvittighedsfuldt udfører.

Der er mange producenter der laver og sælger prodibio bakterier. De virker sikkert alle på samme måde.
Fælles for dem er, at de skal tilføres løbende for at vedligeholde bestanden.
Forklaringerne her, har jeg lånt fra Bio Digest´s hjemmeside. (husk på, jeg er ikke biolog)[/color]
[center][/center]

Hvorfor så det?
Cyano bakterier kan, som beskrevet længere oppe i teksten, lave de indholdsstoffer de selv skal bruge.
De nitrificerende bakterier fungerer på en anden måde. De lever af nedbrydningen af næringsstoffer. Dem bliver der mindre af i takt med at de bliver nedbrudt. Da mængden af bakterier løbende afstemmes efter behovet, så vil de falde i antal.
Da cyano ikke er underlagt disse begrænsninger, giver det cyanoen en fordel her. De lever stort set af det samme, næringsstoffer (nitrat og fosfat). Det er den fordel det gælder om at nedbringe. Vi skal så at sige have forrykket balancen, så den tilgodeser de nitrificerende bakterier.
Da tilførslen af næringsstoffer normalt vil være nogenlunde konstant, så er kampen om føden en faktor vi kan benytte.
Når man tilfører flere nitrificerende bakterier så svarer det til, at det ene hold i en fodboldkamp sætter x antal ekstra spillere på banen. Det vil selvfølgelig give holdet en fordel i kampen.
I akvariet giver en tilsætning af nitrificerende bakterier, flere spillere på det ene hold i kampen om føden.

Man kan også vælge at gå en anden vej. Man kan fodre bakterierne aktivt. Det kan man bla gøre ved at tilføre en carbonkilde. Mange kender til brugen af vodka eller vsv. Dette fungerer som næring til bakterierne så de vokser i antal. Det bruges typisk ved forhøjet nitrat.
Problemet ved dette er, at du fodrer alle bakterier – også cyanobakterierne, når du tilsætter carbon - eller Nitrat for den sags skyld. Man kan ikke vælge kun at fodre nogle typer.
Samtidig skal man have afstemt tilsætningen af carbon. Overdossering kan give tåget, uklart vand pga for mange bakterier. Det kan resultere i iltsvind i akvariet.
For mig er det nemmeste/sikreste at tilsætte ekstra bakterier. Jeg gør det hver anden uge og følger de anvisninger jeg har fået fra producenten. Jeg tilsætter ganske mange bakterier hver gang. Faktisk næsten dobbelt dosis. Det sker der ikke noget ved, men man skal være obs på akvariet indtil det er vænnet til det.
Vælger man at tilsætte, så følg vejledningen på pakningen eller spørg producenten.
En vigtig detalje når man tilsætter bakterier er, AT MAN HUSKER AT SLUKKE SKUMMEREN I MINDST 1-2 TIMER. Når jeg tilsætter, lader jeg den gerne være slukket i 4-6 timer. Glemmer man at slukke den, skummes bakterierne ud. Et eventuelt uv filter og Ozon, skal også slukkes. Mærkeligt nok, så står dette ikke i instruktionen i pakningen – eller også har jeg overset det.

Add.5: Løbende vedligehold af ens tekniske grej. (pumper, skummer mv.)

For at opnå den størst mulige stabilitet i ens akvarie, er det vigtigt at ens grej holdes fuldt funktionsdygtigt.
Det vil sige, at man rengør det regelmæssigt.
Flowet er af stor vigtighed for revet. Det holder vandet i konstant bevægelse, er med til at blæse detritus væk, så det ikke kan samle sig i bunker. Derfor skal cirkulationspumperne regelmæssigt rengøres. Der danner sig en algefilm på rotoren og magneten og det sænker effekten meget. Ydelsen falder med op til 50% i løbet af forbløffende kort tid. Det er en god idé at få indarbejdet en fast rutine, så man holder dem rene. Det behøver ikke at være den store tur, med afkalkning og skrubning. En hurtig adskillelse og rense magneten og ribberne i skjoldet og så i med pumpen igen. Det kan ofte klares på kort tid. Gør man det på månedsbasis eller hver anden måned, så er ens pumper hele tiden up to date. Så kan man altid give dem en større tur hver anden eller tredje gang. Jeg bestræber mig på at få gjort det hver anden måned.

Skummerpumpen er også vigtig. Specielt venturien klogger hurtigt til og hæmmer luftindtaget. Hvis man slukker pumpen når man renser skummerkoppen, eller mindst en gang ugentligt, så vandfyldes venturien og det plejer at være nok til at forhindre at den klogger. En gang i mellem skal den så op og have en tur med børsten for at få fjernet algefilmen. Selve pumpen bør også efterses i rotoren, snegle og andet fjernes. Den bør også afkalkes regelmæssigt. Det kan man løbende tjekke når man efterser rotoren. Jeg forsøger at huske, at tjekke min op ugentligt.
Returpumperne bør også efterses regelmæssigt. De kan også stoppe til i alger og andet gunk. De skal holdes rene og det samme gælder returkammeret. Jeg kontrollerer det hver anden uge.

Det er lidt som med ens bil, opvaskemaskine osv. Tingene skal lige have et eftersyn med regelmæssige mellemrum. Når man gør det, undgår man funktionsstop pga manglende vedligeholdelse.
Disse stop eller defekter, sker altid på de mest uheldige tidspunkter. Fredag efter 16:00 eller op til helligdage, når man ikke kan få reservedele eller en ny pumpe.

At ens grej kører som det skal, er også en del af kampen mod cyano.

Er der ingen hjælp at hente I form af dyr der spiser cyano?

Har man alger, planarier og andet småkryb der generer, eller i værste konsekvens, dræber vores koraller, så har vi en række af ”nyttedyr” der kan hjælpe os.
Fisk der I naturen lever af alger, er glimrende “græssere”. Søharer er også algeædere. Forskellige Gylter, Scooterblenny og Pincetfisk er gode til at spise planarier og andet kryb. Pincetfisk, Filfisk, Wurdemanni rejer er glimrende til Aiptasia og Majano anemoner. De tager også for sig af noget af det andet uønskede småkryb.
Findes der virkelig ingen der æder cyano?
Jo, det gør der faktisk. På en søhesteside fandt jeg et tip til nyttedyr der æder cyano. Søheste akvarister er typisk tvunget til at holde en streng næringskontrol pga dyrenes fødekrav og biologi (ingen mavesæk, derfor hurtig fordøjelse), så selvfølgelig kæmper de også med cyano fra tid til anden.
Mexicanske dværg eremit krebs, Clibanarius digueti, skulle efter sigende spise cyano med stort velbehag.
Cerithium strercusmuscarum skulle også spise cyano.
[center][/center]
[center][/center]

Begge er en del af det almindelige CUC, som vi bruger I vores tanke. De er opryddere der lever af alt de kan finde på bundlaget, foderrester og organisk materiale der dekomposterer.
Jeg er dog lidt skeptisk over for, om de kan bruges som en decideret kur mod cyano. Havde de været så effektive som det beskrives, så havde vi jo ikke haft problemet i så mange tanke.
Men de skader nok ikke og som nævnt, så skal cyano bekæmpes på alle de fronter vi kan finde på.

Kan man ikke ”få en pille der får det til at gå over”?

Som når man går til lægen med et irriterende udslæt og håber på, at han/hun skriver en recept på en pille eller et middel der får det til at gå væk. Underforstået en hurtig løsning på et komplekst problem.

Findes der ikke et middel/midler der kan kurere/fjerne cyano i en fart?
Jo da - der findes mange produkter, der lover at fjerne det i en fart – og uden fare for akvariets beboere.

Red Slime Remover, eller lign, findes i mange afskygninger og fra mange forskellige producenter.
Jeg skal med det samme indrømme, at jeg aldrig har prøvet dem – ingen af dem.
Jeg er modstander af, at man løser et problem ved at fjerne de synlige indikatorer, men ikke adresserer de faktorer der er årsagen til problemet. Får man ikke fundet og fjernet årsagen, så er man jo lige vidt. Desuden er jeg bekymret for de eventuelle følgevirkninger, der muligvis kan opstå i kølvandet på en sådan behandling. Alle producenter lover jo, at der ingen farer er ved brugen af netop deres produkt.
Måske er jeg kyniker i denne sammenhæng, men jeg stoler ikke på producenterne.

Hvis vi tager midlerne fra en ende af:
Der er almindelig enighed om, at mange af produkterne er baseret på Erythromycin. Hvad er det for en størrelse?
Erythromycin er et antibiotikum, der bruges til behandling af en række bakterielle infektioner. Dette inkluderer luftvejsinfektioner, hudinfektioner, klamydiainfektioner, akut underlivsbetændelse og syfilis.

Kan man bruge et antibiotikum til at fjerne Cyanobakterier og hvordan virker det? Og hvis det virker, hvordan undgår man at det slår alle bakterier ihjel? Ja, man kan godt bruge det til at fjerne Cyano.
En af mine første umiddelbare tanker var, at de angriber cyanobakteriernes evne til at lave nitrogenfiksering. Den evne har de nitrificerende bakterier ikke. Det ser dog ikke ud til, at det virker sådan.

Bakterier har en cellemembran/skal. Her skelner man imellem det man kalder for gram positiv og gram negativ.
Det er en af måderne som mikrobiologer bruger til at klassificere bakterier. Det handler om forskellen på cellevæggen, den ydre skal på bakterien.
Udtrykket gram er I denne kontekst ikke benævnelsen for en vægtenhed. Det er en målemetode.
“The Gram staining technique was developed in 1884 by Danish bacteriologist Hans Christian Gram. Whilst a Gram stain will not tell you the specific species you are looking at, it can be a quick way to narrow down greatly the list of potential candidates and direct follow-up testing where necessary.”

Gram indfarvning virker ved, at man tilfører et farvestof; Krystalviolet, til bakterien. De gram positive bakterier vil fremstå blå eller violette, mens de gram negative bakterier vil blive røde eller lyserøde.
En gram positiv bakterie har et tykt lag af protein (peptidoglycan) omkring sig og ingen ydre membran. En gram negativ bakterie har en ydre membran som dækker et tyndt proteinlag.
[center][/center]

Erythromycin har vist sig meget effektivt til at gennemtrænge den proteinbarriere der omgiver en gram positiv bakterie og dermed eliminere den. Erythromycin virker ikke så godt på en gram negativ bakterie, da de ikke kan gennemtrænge den ydre membran. Derfor vil en gram negativ bakterie være næsten upåvirket af en behandling med Erythromycin.
Cyanobakterier er gram positive, mens de nitrificerende bakterier som hjælper med nedbrydningen af næringsstoffer (hovedsagelig Nitrosomonas og Nitrobacter bakterier) stort set ikke påvirkes af erythromycin, da de er Gram negative.[/color]
” Gram-positive bacteria, those species with peptidoglycan outer layers, are easier to kill - their thick peptidoglycan layer absorbs antibiotics and cleaning products easily. ... As a result, Gram-negative bacteria are not destroyed by certain detergents which easily kill Gram-positive bacteria.”

Det passer meget godt med den måde vi angriber Coved19 på I den aktuelle pandemi.
Høj hygiejne, specielt håndhygiejne er et vigtigt skridt i bekæmpelsen af Covid 19. Virus har også en ydre skal. (Covid19 kaldes for en skalbærende virus. En af mine gode venner der arbejder professionelt med effekterne af Covid19, fortalte mig om det rette navn.) Den består bla af fedt (nok ikke så simpelt, men den hurtigste måde at forklare det på) Almindelige rengøringsmidler og håndsæbe opløser fedt og slår dermed virus ihjel.
Det var et sidespring, men det er noget jeg tilfældigvis kender til via mit daglige virke.
(Donald Trump kom lidt galt afsted på et pressemøde som mange af os husker. Her nævnte han, at man muligvis kunne benytte ”cleaning products” enten indtaget oralt eller som indsprøjtning. Eksperter fik travlt med at advare. At indtage blegemiddel, klorin eller brintoverilte, på den måde kan være livsfarligt. Forslaget var ikke ret gennemtænkt, men sikkert afledt af oplysningen om at virus nemt slås ihjel af bla cleaning products)

Alle producenter påstår, at netop deres produkt er reefsafe – og at det virker uproblematisk.
Det lyder jo alt sammen ret fredeligt, men der er dog advarsler omkring brugen af disse midler.

“The use of such substances with in your aquarium can have disastrous effects upon your nitrifying bacteria and cause your tank to crash, killing the inhabitants of your aquarium"
Angiveligt fra Chemicleans hjemmeside (Jeg har dog ikke kunne finde det nogen steder)

Så er der Boyds chemiclean.
Producenten hævder, at de ikke benytter Erythromycin i deres produkt. Hvad de benytter i stedet, har jeg ikke kunne finde noget om.
Det er dog en tanke værd, at det er stort set de samme vejledninger i forbindelse med brugen, både hos Red Slime Remover (flere fabrikater) og Chemiclean. De samme forholdsregler.
Så produktet (Bcc), benytter sig nok af beslægtede virkestoffer og angriber cyano på nogenlunde samme måde. Erythromycin er jo ikke det eneste antibiotikum der benyttes mod infektioner og betændelses-tilstande. Så måske er der bare tale om en anden type. Men jeg ved det ikke.

Brintoverilte (H2O2) kan også benyttes. Det kan også fjerne alger.
Det er et kendt middel til desinfektion og blegning. Bruges også af nogle til blegning af tænder. (frarådes dog, da det gør emaljen porøs) Anvendes også som iltningsmiddel, bla tidligere brugt som iltningsmiddel i ubåd- og raketbrændstof.
Hvordan virker det så?
Kort fortalt, så forhindrer Brintoverilte at Cyano kan lave fotosyntese. Det er fordi det skaber oxidativt stress i molekylerne. (oxidativt stress er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter)

Jeg havde fuldstændig glemt denne metode. Jeg havde besøg af en af mine venner og vi drøftede kort artiklen her og her nævnte han metoden, som han selv havde benyttet med stort held.
Det er måske ikke så udbredt her i Europa, men det er mere anvendt i US. Her nævnes at der er en risiko for, at man får en monokultur af bakterier i akvariet. Om det er værd at risikere det, må man selv overveje.
Personligt så er jeg lidt forbeholden over for metoden, da Cyano ikke alene er afhængig af fotosyntese.
Pga af måden det virker på, tyder det på at det er virksomt på Gram positive bakterier, men ikke har så megen effekt på Gram negative bakterier. Sikkert derfor man nævner muligheden for monokultur.
Jeg er tilhænger af en balanceret bakteriefauna, da jeg mener at den giver de bedste resultater for mit rev.
Men på den korte bane, vil det sikkert fjerne cyano.

Desuden er alle midlerne/metoderne kun symptombehandling. Altså en her og nu løsning. Lidt som at spise hovedpinepiller for tømmermænd, for så at feste igennem dagen eller weekenden efter.
Alle nævner, på de hjemmesider og beskrivelser jeg har læst, at behandlingen kan gentages hvis ikke det fjerner alt i første behandling. Boyds chemiclean nævner ligefrem, at det kan indarbejdes i ens månedlige vedligeholdelse.
Det vil komme igen, medmindre man får fjernet årsagen til cyanoen.
Så man må selv overveje om man vil have antibiotika i sin tank, med de uvisheder (farer) der ligger i det.
Man kunne hævde, at hvis man er bekymret over eftervirkninger fra nogle af de her produkter, så er den metode der formodentlig giver mindst bivirkninger når vi taler ”hvad sker der med det bagefter”. - Brintoverilte. Restproduktet ved brug af Brintoverilte er brint og ilt. Det er trods alt til at håndtere.
Hvad der så sker med det døde Cyano og andre organismer efterfølgende, er en anden historie.

Jeg vil dog stadig have en del betænkeligheder ved at benytte disse produkter/metoder.

Hvis der er antibiotika (Erythromycin), eller et andet antibiotikum i, så vil gentagne behandlinger muligvis miste deres effekt. Det er også det der nævnes på flere af de sites jeg har læst. Det virker bedst første gang.
Det er der vel ikke noget underligt i. Vi ved fra lægevidenskaben, at de er tilbageholdende med bruge antibiotika kritikløst – fordi de er nervøse for at bakterierne udvikler resistens. Der nævnes også på de sites jeg har læst, at det til sidst ikke virker mere. Så effekten svinder fra gang til gang.
Som nævnt, så har jeg ikke selv prøvet det, så jeg ved det ikke. Meen, det lyder da ikke forkert i mine ører.

Alle disse midler har den hage, at de ikke lige er til at få fat på. Det er normalt ikke hyldevarer. Det lader sig dog gøre.
Produkter der indeholder antibiotika er der restriktioner på og må faktisk ikke sælges så vidt jeg ved. For nogle få år siden, blev loven ændret, så alle forhandlere måtte fjerne alt medicin til fisk fra hylderne.
Det skal nu ordineres af en dyrlæge.
Brintoverilte er også underlagt ret strikse regler, da det kan anvendes til at lave sprængstoffer med.
Så vidt jeg er orienteret, kan det dog fås i Matas i mindre mængder.
Man skal heller ikke bruge ret store mængder til en behandling, så mon ikke det er rigeligt.

Men, bare fordi jeg ikke vil bruge de løsninger, så skal det selvfølgelig ikke afholde andre fra at det.
Husk på, at det er min holdning til det, så det er subjektivt.

“WE CANNOT LET THE CURE BE WORSE THAN THE PROBLEM ITSELF,”
Citat, Donald Trump (Trump er imo en klovn, men han kan det med onelinere ind i mellem)

Virker den metode jeg bruger så?

Ja, det ser det ud til. Jeg har nu kørt på denne måde i 18 måneder og det har helt klart givet en markant forbedring. Cyanoen der før var jævnt fordelt over både bundlag og på stensætningen, er nu begrænset til små populationer hist og pist. De blomstrer som nævnt op med ca 10 dages mellemrum, men mellem opblomstringerne er det minimalt der er. Det bliver mindre og mindre. De bryder sig tydeligvis ikke om, at blive jagtet så intensivt som det sker her.
Så på spørgsmålet om metoden virker, må svaret være ja, hos mig virker det.
[center][/center]

Vi er to der har kørt på denne rutine i næsten lige lang tid. Der er dog mindre forskelle i vores måde at angribe det på.
Min kammerat og saltvandsmakker, Thomas, er mere aggressiv med hans børstning af revet end jeg er. Det børstes når det titter frem og altid i forbindelse med det ugentlige vandskift. Det blæses også igennem med en turkey baster oftere. Til gengæld tilsætter han ikke ekstra bakterier.
Thomas´s rev er 3-4 år ældre end mit, så hans bakterie population er muligvis mere etableret end min.

Jeg børster revet hver anden uge og tilsætter ekstra bakterier i samme ombæring. Jeg børster og blæser dog ekstra, hvis jeg spotter noget.
Der er ingen tvivl om, at den konstante børstning hos Thomas gør en forskel ifht, at give cyano tid til at etablere kolonier. De får ingen ro. Børstning er meget effektivt. Og så er det gratis. Det koster kun lidt tid.
Vi er lidt uenige om bakteriernes virkning. Da Thomas børster og blæser systematisk oftere end jeg gør, rengøres overfladerne tiere så de så at sige bliver ledige.
Modsat, så er jeg interesseret i al den hjælp jeg kan få. Her er bakterierne efter min opfattelse en god hjælp. De områder de koloniserer kan cyanoen ikke hæfte sig på. Når de tilføres på en regelmæssig basis, bliver populationen vedligeholdt og mindsker cyanoens muligheder.
At tilsætte bakterier har også andre gavnlige funktioner. Det er ikke kun cyano det er aktivt overfor. De renser og forbedrer revets trivsel overordnet.
Man skal bare gøre sig klart, at det ikke er en hurtig ”nu og her” løsning. Det er på den lange bane det virker.
Og som tidligere nævnt, så er det meste rigtigt rugbrødsarbejde.
Om man kan opnå resultater ved at udelade nogle af tiltagene ved jeg ikke. Hver del giver sit lille bidrag.
Og tilsammen virker de - både hos Thomas og i mit eget rev.

Konklusion:

Det er altså muligt at kontrollere cyano så den ikke kommer i udbrud eller kun i beherskede mængder i mindre områder. Skulle det ske, så er det til hurtigt at komme tilbage på sporet igen. Det kræver en målrettet indsats, men det lader sig gøre.
Der ligger noget manuelt arbejde i det, men man får et godt indblik i ens eget rev. Man får kigget det igennem, ofte oppe fra, på en helt anden måde end de fleste ellers får gjort. Man kan komme helt ned i detaljen.
Det gode ved det er, at det koster ikke noget, kun arbejdskraft. Det er kun hvis man vil tilsætte bakterier, at der er udgifter forbundet med det.
At lave denne artikel har vist mig, at cyano har en plads i vores akvarier. Pga sin evne til at lave nitrogenfiksering, omdanner cyano nitrogen til stoffer som alle andre individer i akvariet har brug for.
Den er altså ikke som den unyttige festdeltager, der udover at hjælpe med at bære lidt borde og stole inden festen, ikke bidrager med noget overhovedet. Han er kun til besvær og laver støj.
Cyano laver ikke kun ballade, men bidrager nyttigt.

Efterskrift:

At kæmpe med Cyano er som at genoptræne efter en skade eller ulykke. Det er monotont, til tider kedeligt og enerverende mens man gør det – og så gør det også ondt til tider. Det virker formålsløst og man synes ikke det hjælper – men pludselig begynder det at give pote. Langsomt viser bedringen sig og så begynder det at give mening. Jeg taler her af egen erfaring.
Det er også vigtigt for mig at gøre opmærksom på, at selvom alle disse ting udføres efter et nøje skema, så sker det da at der smutter noget hos mig. Der kan komme noget i vejen, som rykker enten den ene eller den anden rutine. Men hovedreglen er, at jeg holder en streng kontrol med udførelsen af de forskellige jobs.
Men jeg er altså ikke så ”dydsmønster-agtig”, som det godt kan se ud til. Man er jo kun menneske.

Links:

https://hoopermuseum.carleton.ca/stroma ... IMPORT.htm" onclick="window.open(this.href);return false;
https://seahorse.com/topic/cyanobacteria-red-slime/" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.garf.org/redslime.html" onclick="window.open(this.href);return false;
http://www.captivereefs.com/forum/chemi ... wv-V-dJFPZ" onclick="window.open(this.href);return false;
https://da.wikipedia.org/wiki/Gr%C3%B8nalger" onclick="window.open(this.href);return false;
https://denstoredanske.lex.dk/kv%C3%A6l ... SDredirect" onclick="window.open(this.href);return false;
http://virtuelgalathea3.dk/artikel/nitr ... -n-dvendig" onclick="window.open(this.href);return false;
http://virtuelgalathea3.dk/artikel/nitrogen-og-havet" onclick="window.open(this.href);return false;
https://virtuelgalathea3.dk/artikel/nitrogens-kredsl-b" onclick="window.open(this.href);return false;
https://www.technologynetworks.com/immu ... ive-323007" onclick="window.open(this.href);return false;
http://laerer.aarhusakademi.dk/aast/Pdf ... etyper.pdf" onclick="window.open(this.href);return false;
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC4510418/" onclick="window.open(this.href);return false;
https://da.wikipedia.org/wiki/Gramfarvning" onclick="window.open(this.href);return false;

Flot skriv,Erik!
Ja, cyano er noget vi må leve med og som vi snakkede om forleden, betragter jeg også cyanoen som en ukrudt i min lille koralhave. Den bliver luget ud når jeg ser den- suger op og blæser rent med en håndholdt pumpe.
Det er gerne nok og efter nogen tid vinder man sædvanligvis "kampen"- men en håndfuld gange, over årerne med saltvand, har jeg oplevet at cyanoen langsomt overtager og det hele kører ind i en ond cirkel hvor bakterien optager al den næring jeg tilfører vandet- korallerne lider af næringsmangel og bliver blege- og iøvrigt generet af cyanobelægninger der kommer for tæt på dem.
Når det kommer dertil vælger jeg at gå radikalt til værks og tilsætter Red Slime Remover (et fyord i manges ører) jeg har brugt det 5-6 gange og har aldrig mistet en eneste koral eller fisk pga kuren.
Men husk at følge anvisningen meget nøje og vær specielt obs på at der kan opstå iltmangel pga kuren- derfor fjerner jeg skummerkoppen og lader skummeren stå og skumme over for at ilte vandet godt.
Efter 3 dage er sandbunden kridhvid og korallerne liver op igen. ikke mindst pga af al den næring cyanoen frigiver under kuren- jeg havde et rent 0 i P og N inden sidste gang jeg måtte ty til kuren og efter kuren målte jeg 0,046 i P og 5 ppm i N- så det skal man også være obs på og foretage vandskifte om nødvendigt...

Jeg er så vild med de indlæg her! Fantatisk arbejde Erik

Fedt indlæg. glæder mig til jeg lige får tid til at læse det hele igennem.

Igen et super velskrevet indlæg Erik

Ser meget frem til at læse 2. del

Tak for et spændende indlæg - glæder mig til del 2.

Tak for at dele ud af dine erfaringer, Erik!

Jeg har efterhånden haft saltvand i nogle år. Cyano har aldrig været en plage hos mig, til trods for at jeg fodrer meget. Lidt har jeg dog. Jeg gør ikke noget for at bekæmpe det, andet end vandskifte hver tredje måned og udskiftning af Rowaphos og Zeovit. Det, som undrer mig er, at det er bestemte steder i akvariet, at cyano opstår. Det er én bestemt lille sten, der altid får lidt cyano. Og én bestemt plet på sandbunden. Der er andre steder i akvariet med mindre flow og ingen cyano, så der må også være flere parametre i spil end blot et spørgsmål om flow. For at forstå det, må man nok se på mikromiljøet. Vandet er det samme i hele akvariet, lyset og flowet er forskelligt. Men der er måske også meget lokal tilstedeværelse af organisk og uorganisk materiale? Det forklarer bare ikke Eriks cyano på glasset...

nbd skrev:Tak for at dele ud af dine erfaringer, Erik!

Jeg har efterhånden haft saltvand i nogle år. Cyano har aldrig været en plage hos mig, til trods for at jeg fodrer meget. Lidt har jeg dog. Jeg gør ikke noget for at bekæmpe det, andet end vandskifte hver tredje måned og udskiftning af Rowaphos og Zeovit. Det, som undrer mig er, at det er bestemte steder i akvariet, at cyano opstår. Det er én bestemt lille sten, der altid får lidt cyano. Og én bestemt plet på sandbunden. Der er andre steder i akvariet med mindre flow og ingen cyano, så der må også være flere parametre i spil end blot et spørgsmål om flow. For at forstå det, må man nok se på mikromiljøet. Vandet er det samme i hele akvariet, lyset og flowet er forskelligt. Men der er måske også meget lokal tilstedeværelse af organisk og uorganisk materiale? Det forklarer bare ikke Eriks cyano på glasset...

@ Niels Jeg har lige lagt den sidste del ind. Den omhandler mest bakterier og deres funktioner. Det kunne give en mulig forklaring på det du nævner, om bestemte steder cyano opstår hos dig. Mit kommer også de samme steder, som dog bliver mindre og mindre.
Cyano på mit glas er lidt mærkeligt, for bakterier hæfter ikke ret godt på glas. Men det skyldes måske en mangel på egnede områder de kan kolonisere. Ved det ikke.
Lou Ekus fra Fauna Marin holdt et on line Q&A i starten af denne Corona tid. Her nævner han, at man med fordel kan komme bundlag i akvariet så snart man starter op, altså mens man laver indkøring. Det skulle man gøre, selvom man ikke vil have bundlag i. Så kunne man altid suge det op igen efterfølgende. Grunden til dette var, at så havde bakterierne nogle overflader at fæste sig på - ellers er det kun sten og glas og bakterierne fæster ikke ret godt på glas.

En del foderproducenter tilfører Spirulina til deres produkter - eksempelvis Ocean Nutrition Spirulina Flakes. Spirulina er en cyanobakterie. Det virker paradoksalt at fodre med cyano når nu fiskene ikke gider græsse det...

Tak for dine fyldige og altid spændende artikler. Jeg blev rigtig interesseret da jeg læste, du faktisk mener Cyano også gør noget godt for akvariet. Det har været skjult for mig gennem årene . Jeg vil gerne høre hvad du mener det gavnlige er for vores akvarier at Cyano er nitrogenfikserende? Jeg prøvede at google det og har svært ved at se det gode eller gavnlige for vores små rev. Kan du give lidt tanker om dette?
Lige et spørgsmål mere: Mange hælder til Red Field Ratio, som måleenhed for N-P-... har disse begreber en værdifuld viden/info tænker du?

Flemming skrev:Tak for dine fyldige og altid spændende artikler. Jeg blev rigtig interesseret da jeg læste, du faktisk mener Cyano også gør noget godt for akvariet. Det har været skjult for mig gennem årene . Jeg vil gerne høre hvad du mener det gavnlige er for vores akvarier at Cyano er nitrogenfikserende? Jeg prøvede at google det og har svært ved at se det gode eller gavnlige for vores små rev. Kan du give lidt tanker om dette?

Jeg har også googlet rigtig meget. Noget af det jeg har skrevet, er fundet i henvisninger til henvisninger osv. Det kan være svært at finde og man skal være stædig i sin søgning.
Cyano har jeg også altid betragtet som en plage og det er det også - når det tager overhånd og viser sig som udbrud. Så det var også nyt for mig, at cyano rent faktisk har en gavnlig funktion.

Cirka 80% (78,1%) af jordens atmosfære er kvælstof eller Nitrogen. Det kommer ind i vores rev via iltning. Vandbevægelse, skummer mv tilfører ilt til vandet.
De nitrificerende bakterier (og andre organismer i vores rev), er ikke selv i stand til at få glæde af det direkte. Nitrificerende bakterier er heterotrofiske, de ikke kan opbygge organisk stof ud fra uorganiske bestanddele. Dvs at selvom der er masser af Nitrogen, så skal det omdannes før de kan optage det.
Cyano derimod, er autotrofisk og kan omdanne Nitrogen til stoffer som andre organismer kan bruge. Det er Ammonium og Nitrat bla.
Det er derfor jeg mener, at det har en gavnlig funktion – og derfor jeg sammenligner det med Po4. Lidt - men godt.

Flemming skrev: Lige et spørgsmål mere: Mange hælder til Red Field Ratio, som måleenhed for N-P-... har disse begreber en værdifuld viden/info tænker du?

Red Field Ratio er så vidt jeg ved, målt på Phytoplankton i overfladevand.
Mere til de nye i hobbyen. ”Redfieldforholdet beskriver atomforholdet mellem grundstofferne kulstof, kvælstof og fosfor i plankton i havvand. Dette forhold er empirisk fundet til at være 106:16:1”
Det jeg kan bruge det til er, at der skal være mere N end der skal være P. Forholdet er jeg ikke sikker på, at man kan lave en opskrift på fordeling af. Det kommer an på så mange faktorer. Mængde af aftagere, hvad man har af koraller osv. Jeg bruger, hvor tit jeg skal rense min forrude som indikator.
Er der tydelig algebelægning, så jeg skal rense dagligt og står det som en sky ud i vandet når jeg kører med algeskraberen, så er der for meget. Så sænker jeg det. Jeg måler selvfølgelig også tit.
Tror det svinger fra akvarie til akvarie og man skal læse sit akvarie ud fra de tal man får når man måler. Men jeg kan tage fejl.
Hos mig er styring ret nemt, da jeg tilsætter både No3 og Po4 dagligt. Skal jeg hæve, eller sænke, så regulerer jeg bare mine tilsætninger op eller ned. Pt er det 3,5 ml No3 og 8 ml Po4 dagligt.
Jeg har 1-2 i No3 og 14-16 i P (svarer til 0,046 i Po4) og det passer fint i mit rev, selvom det vist ikke passer med RFR.

Hvordan passer det med dine tanker omkring det? Er jeg helt på månen?
Andre nørder må da også meget gerne byde ind her. Kunne være spændende at høre jeres mening.

wow Erik enda en rigtig artikkel med referencer i bunden,prøver lige at fræse igennem det hele senere,mange tak!

Nu fik jeg endelig læst denne artikel igennem. Jeg har selv lidt cyano, ikke noget alarmerende og jeg blaster det væk med min pipette, suger det op også skal det nok gå det hele.
Men mit spørgsmål til jer andre kloge hoveder er så. Bør man benytte sig af gummihandsker eller lignende for igen ikke at ændre i vandets kemi når man arbejder i baljen ?

Og tak for den fantastiske gennemgang af Cyano bakterien Den giver ro i maven !

Holst skrev:Bør man benytte sig af gummihandsker eller lignende for igen ikke at ændre i vandets kemi når man arbejder i baljen?

Nej - dine hænder forurener ikke. Men undlad at vaske hænder med sæbe umiddelbart inden du stikker dem i vandet.

nbd skrev:

Holst skrev:Bør man benytte sig af gummihandsker eller lignende for igen ikke at ændre i vandets kemi når man arbejder i baljen?

Nej - dine hænder forurener ikke. Men undlad at vaske hænder med sæbe umiddelbart inden du stikker dem i vandet.

Top !
Skyller dem altid grundigt bare i vand.

De gange jeg har skulle rode rundt har jeg også tænkt over det med sæben, men.... Har jeg haft beskidte hænder, grundet mit job. Så har jeg brugt svanemærket intim sæbe som er så godt som uden diverse grimme ting, og skylle grundigt bagefter.

Tusind tak for dette lærerige skriv, vil helt sikkert tage det til mig.