Side 1 af 1

Manglende præcision når man blander saltvand?

: man 18. maj 2020 08:28
af nbd
Da jeg i går skiftede vand, opdagede jeg at der ikke helt er overensstemmelse mellem Red Sea salt og min Dupla præcisionsflydevægt.
Red Sea.jpg
Dupla.jpg
Jeg plejer at sigte efter at flydevægten viser 1,0233 ved 25 grader. Det er åbenbart ikke nok ifølge Red Sea - her skal man holde en densitet på 1,0255 hvis man holder koraller. Men en densitet på 1,0255 svarer ifølge min flydemåler til en salinitet på 38 promille. Hvad skal man tro?
Temperatur-salinitet.jpg
Jeg gætter på, at Dupla har rettet sig efter dette plot...

Hvilken salinitet holder I?

Re: Manglende præcision når man blander saltvand?

: man 18. maj 2020 16:15
af JesperBrask
Jeg går efter 35 promille målt med Apex probe. Når jeg skifter vand blander jeg dog lidt ekstra salt i for at holde saliniteten oppe. Den har ellers en tendens til at falde over tid. Sikkert fordi min skummer hiver en del saltvand ud som erstattes med osmosevand.

Re: Manglende præcision når man blander saltvand?

: man 18. maj 2020 17:00
af PoulD
Nøh, det passer såmænd ikke så galt overens endda (hvis vi ser bort fra, at Red Sea salt giver en anelse lavere SG end normal salt).
Sådan en flydefætter måler slet ikke Specific Gravity, men derimod massefylde (densitet) i g/cm3
35ppt = 1,0233g/cm3 = SG 1,0264 ved 25°C.

Hvis du f.eks. måler på osmosevand ved 25°C med din flydefætter skulle du gerne måle en massefylde på 0,997 g/cm3. Specific Gravity = massefylde relativt til massefylden for vand = 1,0233 / 0,997 = SG 1,0264.
SG for osmosevand ved 25°C = 1,0000
Massefylde for vand er en lidt sjov ting. Den er højest ved 3,98°C (1,000). Ved højere temperaturer bliver massefylden mindre, men den bliver sjovt nok også mindre ved lavere temperaturer
Alt under forudsætning af et omgivelsestryk på 1 atm. og at rent vand er rent vand (luft i vandet påvirker også massefylden)