Side 1 af 1

lys over land

: fre 10. apr 2020 22:18
af bhsand
Hej,

Jeg har med stigende interesse læst om saltvandsakvarier og set en del videoer på YouTube om emnet. Jeg har haft ferskvand en del år, men nu har besluttet, at jeg gerne vil have et saltvand.

Det er nødt til at være på budget. Derfor er min plan er at købe et nyt glasakvarie på 112-128 liter og lave en indvendig sump af akrylplade og med tre rum, men uden skimmer. Jeg er lidt inspireret af et Fluval Evo Marine, men synes det er lidt for småt, og har i øvrigt ikke kunne finde det til salt i DK.

Det næste er så en lampe, og her er jeg virkelig på herrens mark. Jeg har søgt og søgt, men ikke fundet svar. Jeg vil gerne have et par klovne og måske et par kardinaler i akvariet. Af koraller vil jeg fokusere på soft corals (zoa, mushroom, GSP) men måske også en euphyllia, candy cane eller duncan.

Kan man få en LED lampe, som kan klare ovenstående i et akvarie med ca. mål 70 x 40 x 40 cm til et sted imellem 1.000 og 1.500 kr? Jeg har kigget lidt på en Fluval Sea Marine 3.0 i 32W, men kan den klare ovenstånede koraller?

På forhånd tak.

Re: lys over land

: fre 10. apr 2020 22:42
af SamuelChristensen
Velkommen til hobbyen. :D
- Du kommer ikke fra den igen.

Som første lys, i den prisklasse, til den størrelse, ville en brugt maxspect 120W være suveræn. Den ville kunne klare alt du vil og er nem at programmere og kan også bruges til den uundgåelige opgradering. Og du behøver ikke køre den på mere end 30-40% til de koraller.

Har ikke prøvet Fluval lyset, men er ret sikker på at jeg ville fortryde de penge. Tvivler på farverepræsentationen du kan få på dine dyr og hvor mange af de 32 watt der.

Re: lys over land

: lør 11. apr 2020 09:57
af bhsand
Tak for det. Håber det bliver en lang og lykkelig hobby :wink:

Det lyder godt med en Maxspect, men kan man virkelig få sådan en karl for de penge?

Re: lys over land

: lør 11. apr 2020 11:12
af Carsten
bhsand skrev:Tak for det. Håber det bliver en lang og lykkelig hobby :wink:

Det lyder godt med en Maxspect, men kan man virkelig få sådan en karl for de penge?
Sagens, jeg solgte et par stykker for nyeligt for 800 kr. stk

Re: lys over land

: lør 11. apr 2020 16:06
af MortenL
Helt enig i Samuels betragtning omkring lys.

Du nævner selv at det skal være på budget. Regn med at alt bare koster langt mere, end hvad du er vandt til fra ferskvand, så er du advaret. Derfor giver det måske også mening at holde lidt øje med, hvad der sælges af brugte akvarier i den størrelse du kigger efter, hvorved du ofte få mange ting med, som du ellers skal ud og investere i senere.

Bare et forslag.

Re: lys over land

: lør 11. apr 2020 17:21
af bhsand
Ok. Tak for svar. Tror bestemt I har ret.

Jeg kan godt se, at pengene løber hurtigt i denne hobby. Håber lidt på at kunne starte stille op uden koraller, og så tilføje dem, lidt af gangen.

Indkøring tager den tid, som det nu engang tager, og så skal der et par klovne i og måske et clean up crew, men så kan der vel godt gå lang tid, før jeg tilføjer noget nyt - om end det måske bliver lidt kedeligt at se på.

Re: lys over land

: lør 11. apr 2020 21:27
af Dan89
Jeg er selv lige startet og har også kørt lidt på lavt budget.. men en maxspect lampe kan godt fåes til en fornuftig pris hvis du holder øje :)
Og held og lykke med ikke at falde i med at ville fylde koraller og fisk i ret hurtigt ! man bliver "desværre" fanger af denne hobby ! :D