THI skrev:Engelquist - tak for dit svar, sætter stor pris på at du deler ud af din store viden!
Mit spørgsmål var dog ikke omkring indkøring af akvarium, men om der var nogen der havde erfaringer med at tilvende Kirurger til "akvariefoder". Det er naturligvis klart at et nyt akvarium med forhøjet kvælstof (N) på ammonium eller nitritform vil kunne ødelægge appetitten hos mange fisk, men dette er ikke tilfældet her da begge værdier er under målegrænsen. Nitrat er pt. < 5 ppm har været lidt højere, men er faldende pga. af algevækst i refugium og et skift i algesammensætningen i akvariet. Algesammensætningen bestod for godt en uge siden primært kiselalger (diatoméer) til nu, hvor trådalgetyper er ved at overtage. Netop dette skift var/er årsagen til at jeg ville have nogle ”græsserne” ned i baljen. Jeg vil gerne have mobiliseret kvælstoffet til gavn for bakterier – jeg er af den holdning at stående biomasse i form af alger (medmindre det er kalkalger) er uhensigtsmæssigt.
Tilbage til Kirurgen med den manglende appetit. Jeg har nu prøvet at sætte lidt Chaetomorpha fast på et par sten, og sat dem strategisk, men er ikke noget jeg har de store forventninger til.
Forstå mig ret- det var ikke meningen at du skulle tage det ilde op...
Du skriver akvariet har kørt i knapt/godt 4 uger. Kirurgen har været i 4 dage, hvilket vil sige at den allerede er kommet i efter godt 3 uger fra opstart.
Som jeg tolker dit indlæg, var der allerede en Hugo og 2 Dannebrog rejer da kirurgen kom i?
Det er bare rigtigt svært at få fisk,rejer koraller m.m., til at trives og overleve når det er så nyt.
Hvordan du får den til at spise, har jeg intet bud på, for hvis du begynder at give den "lækkerier" som frostfoder, vil dit nye system sandsynligvis ikke kunne bære belastningen, hvorfor du risikerer det vælter for dig..
Den er sikkert stresset, så giv den fred og ro... og håb på at den evt begynder at spise lidt noritang.
Held og lykke med det.