Side 1 af 1

Digital kameraer

: ons 4. apr 2007 16:04
af Dragefisk
Hej

Nu er det tid til jeg skal have et nyt digital kameraer
og er faldet over dette pæne Canon ixus 65.

http://www.digitalmagasinet.dk/show.asp ... ews&ID=733
men et det et kameraer at foretrække.

Er der et i hellere ville foretrække.

Og kom endelig med nogle billeder som i har taget af
akvariet så jeg kan dømme.
:D

MVH Dragefisk.

: ons 4. apr 2007 16:08
af joekill
Jeg ville personligt altid vælge et spejlrefleks kamera !
Det giver flere muligheder for valg af objektiver.

Har selv Nikon F70s og har lige vundet Saltvand forums foto konkurrence :-D. Du kan finde billederne herinde et sted.

: tors 5. apr 2007 19:50
af HansR
Jeg har fotograferet halvprofessionelt i 20 år og er helt enig med joekill. Spejlreflekskameraet giver langt bedre kontrol over hvad man foretager sig og vælger man et af Nikons mindre spejlreflekskameraer får man rigtigt meget for pengene. Men husk at købe enlinse, der også kan noget makro, hvis du gerne vil tage billeder i akvariet, det vil give dig endnu større muligheder.

Mvh.

Hans

: tors 5. apr 2007 19:53
af Erik N
HansR ku du evt linke til et spejlrefleks kamera du evt ville anbefale uden det er helt oppe i den dyre klasse?

: tors 5. apr 2007 19:58
af hermes2005
Erik: hvis du vil have et digi spejlrefleks undgår du vist ikke at skulle op med den store pung...selvom der sikkert er nogen der en del billigere end andre

: tors 5. apr 2007 20:02
af Erik N
Erik: hvis du vil have et digi spejlrefleks undgår du vist ikke at skulle op med den store pung...selvom der sikkert er nogen der en del billigere end andre
Jep ved godt de er peberet, men man kan vel godt få noget nogenlunde noget til en 10-20.000,-

: tors 5. apr 2007 20:15
af Peters1
Så meget behøver du slet ikke at slippe for et digi spejlrefleks.... Jeg bruger selv et canon eos 350 som jeg er rigtig godt tilfreds med og kan bruges til lidt af hvert... Som jeg ser det så er "huset" ikke det dyreste, men vil man begynde og lege med forskellige objektiver, så koster det...

Men det er hvad man gør det til. Regner ikke med at du behøver at starte ud med luksus modellen.

: tors 5. apr 2007 20:20
af hermes2005
jeg kiggede ude i en foto forretning her for ikke så længe siden...der viste han mig et par stykker til en 6-7000 kr...de ser ret fine ud, den ene med to linser....men jeg har ikke den store forstand på det. Men det var noget af det billigste kvalitets han ville anbefale

: tors 5. apr 2007 23:05
af Ubbe
Nikon har netop lige kommet med et par nye spejlrefleks kameraer der ligger i den billige ende - nu bliver jeg helt i tvivl om tallene men jeg mener det er en opgradering af deres D50 - som så nu hedder D40, mener prisklassen skulle være omkring en 5000 kr

: tors 5. apr 2007 23:29
af HansR
Jeg er helt enig i at man ikke behøver ofre så meget som 10.000 til 20.000 kr for et rimeligt spejlrefleks digitalt kamera. Disse kameraer er kommet meget ned i pris i de senere år og for 6000 - 8000 kr får man virkeligt meget for pengene. Jeg bruger selv er Nikon D200 (10.000 kr), som ikke er et fuldstændigt professionelt kamera (de hedder D2 eller D2s og koster ca. 35.000 kr). Det er ikke nødvendigt med helt professionelle for det man betaler ekstra for er større styrke i huset, marginalt bedre opløsning 12 megapixels i stedet for f.eks. 8 elle 10 megapixels og i visse tilfælde noget lidt mere avanceret software i kameraet. Det siges af velunderrettede kilder (udenlandske fotoblade), at i de fleste tilfælde er alt over 6 megapixels OK. Jeg vil dog foretrække noget mere for at være sikker på, at man kan forstørre billederne tilstrækkeligt. Man kan så overveje om det er pengene værd at ofre noget på et kamera, hvor huset f.eks. er lavet af titanium. Det er faktisk hoevdårsagen til at jeg bruger et D200 for så kan det tage at blive smidt rundt og det er jeg tilbøjelig til at gøre, da jeg deltager i forskellige ekspeditioner. Med hensyn til kameraets software er det faktisk sådan, at visse ikke professionelle kameraer har en lidt mere avanceret software end de professionelle - dette er sikkert ikke tilsigtet, men det kommer lidt an på, hvornår den enkelte model er kommet på markedet. Det er altså meget op til den enkeltes smag og økonomi, hvilket hus man køber. Dernæst er det en god idé at gøre sig klart, hvad man gerne vil fotografere når man skal vælge linse, men en zoom fra omkring 20 mm til omkring 80-100 mm med en rimelig lysstyrke og helst makrofunktion vil sikkert dække de flestes behov. Om kameraet så hedder Nikon eller Canon er iøvrigt ret ligegyldigt - det har først betydning når man kommer op i de store linser (400 mm etc.), der er Canon førende.
De var en, der efterlyste et link - prøv f.eks.: http://www.europe-nikon.com/home/da_DK/ ... /site.html

Ellers er Foto C et fint sted at kigge forbi.

Mange hilsner

Hans

: fre 6. apr 2007 00:13
af Ubbe
HansR

hvad synes du om d200'eren?? jeg har længe gerne villet opgradere til den - jeg bruger d70 lige nu.

: fre 6. apr 2007 09:50
af BS
Først vil jeg lige slå fast. Canon eller Ni(cum) er ren religion. Nogen er til datteren andre moderen. Jeg nupper datteren:TH
Tager du 2 ligeværdige modeller fra Ni(cum) og Canon og tester dem ud i marginalerne. Så er det småting der gør at Canon er bedre end Ni(cum) :twisted:
Hvordan vælger jeg så spørger du nu dig selv... Elementært Dr. Watson!
Smut ned i en butik der har begge mærker Fx Canon 400D og D50 fra Nikon(mener det er dem der er mest lige i den prisklasse) Prøv dig frem. Hvordan er de at holde på. Her skal du specielt lægge mærke til hvordan det føles at holde på huset og samtidig have fingeren på udløser knappen. Er det fingerspidserne der holder krampagtigt på huset eller ligger det godt i hånden. Når du så har prøvet begge 2. Så for sjov skyld nup lige et Canon 30D og hold på det. Så har du hurtigt lige brugt 4k mere for så vil du KUN have det :D
Hvordan er menuerne. Er de nemme at finde rundt i? Min erfaring er at der er stor forskel på Nikon og Canon. Hvilke der er bedst faldt mit valg på Canon. Synes det passede bedst til mig.

Korrekt. Spejl refleks(DSLR) er dobbelt op af et Ixus 65. Er det så dobbelt så godt? Tja...Du kan stort set tage lige så gode "point n' shoot" billeder. Men lige så snart du begynder at sætte lidt krav til billedet. Gerne vil have lidt mere kontrol over billedet selv osv. Ja så kommer du ikke uden om et DSLR.
Jeg har både et Canon 30D og Ixus 55. Er rigtig glade for begge 2. Ixus'en er genial til at smide i lommen til en fest eller bare skal have mulighed for et par snapshots. 30D'eren er genialt til alt andet!
Men som der også bliver nævnt længere oppe. Så er huset altså den mindste udgift. Og lad os så lige én gang for alle slå fast. Linser køber du hos bageren. Objektiver sidder på kamera huset! :TH
Det er HER du virkelig har mulighed for at købe dig fattig! Hos Canon har du fx en L serie. Den proff serie. De koster kassen men du får også et kvalitet derefter og et objektiv "for lifetime"
Ikke dermed sagt at de billigere er dårligere. Men prøver du begge finder man ud af hvorfor. Men et godt makro bliver du nødt til hvis du skal lave gode akvarie billeder.

Nu vil jeg ikke trætte dig mere. For du har rigeligt af information du skal tygge på lige nu.
:h og skriv endelig hvis noget skal uddybes.

: lør 7. apr 2007 00:06
af HansR
Ubbe skrev:HansR

hvad synes du om d200'eren?? jeg har længe gerne villet opgradere til den - jeg bruger d70 lige nu.
Hej Ubbe

Jeg er meget glad for D200. Rent ud sagt er jeg ekstermt imponeret af den software, der er i kameraet - det er muligt, at det kameraet er uddateret om 2 år, men jeg har svært ved at se hvilke ekstra features jeg ikke skulle kunne leve uden, som man kan finde på yderligere, så jeg regner med at have kameraet i mange år fremover. Jeg kender ikke meget til D70 da jeg ikke har haft andre DSLR end D200, men på den ekspedition jeg lige har været på i Antarktis fungerede D200 virkeligt godt hele vejen og da huset i hvert fald for størstedelen er lavet af metal tåler kameraet en del smiden omkring. Jeg har en 70 - 200 linse med en masse bogstavskombinationer bagefter (AF-S NIKKOR 70-200 mm 1:2.8G (VR)) (jeg synes at bogstavskombinationerne nu er blevet så mange, at det virker latterligt), det er en af Nikons top linser og den er rigtigt rigtigt god, men desværre koster den ca. det samme som huset.

Mange hilsner

Hans