Side 1 af 1

Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 10:20
af Ditzel
Hej alle,
Jeg har haft en mellemstor gul kirurg de sidste 5 måneder og den har fra begyndelsen og til for 1 måned trivedes godt. For ca en måned siden begyndte den at se ud som på nederste billede, men opførte sig stadig helt normalt så vidt jeg kunne se. Jeg sænkede saltindholdet fra 1.027 til 1.026 og fisken fik sit normale udseende igen i løbet af 2-3 dage.
På det tidspunkt stoppede den så med at spise og har så vidt jeg ved ikke spist i 2 uger. Nu i dag har den så også noget der ligner en blødning i højre øje (se øverste billede).
Noget bud på årsag og eventuel behandling?
Mvh Nicholas

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 10:22
af Ditzel
I får lige lidt vandværdier også:
Temp 27,2 °C
Salinitet 1,026
Nitrat 0,2
Fosfat 0,02

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 11:10
af Carsten
Den ser meget stresset ud. Er der nogle andre fisk i akvariet som er efter den?
Foderstanden ser jo ud til at være fin, så noget spiser den nok alligevel.
Hvad fodrer du med?

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 11:30
af Ditzel
Tak for dit svar Carsten.
Jeg fodrer med noritang, som den tidligere spiste grådigt, samt krill og artemia (tog den også), piller og algebaserede flager.
Resten af fiskebestanden i de 350L består af:
Paletkirurg (2/3 af den gules størrelse og kommet til senere).
To små Amphiprion ocellaris.
3 Pseudanthias squam.
1 "ildhale".
1 blå pudsefisk.
Der er ingen synlig ufred i akvariet. Kun pudsefisken er nærgående overfor den gule, men det ser fredeligt ud og de to ankom her sammen fra den tidligere ejer.

Mht den gules foderstand, så har du ret i at det ikke ser kritisk ud endnu, dog skal det siges at den ha tabt sig på det sidste (den var lettere overvægtig da jeg fik den).

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 11:45
af Tykki
Det er din pudsefisk som er synderen! Den driver de andre fisk til vanvid på så lidt plads! Fang den med det samme. Mvh Dan

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 12:15
af Carsten
Som "sildehandleren" skriver, er den sandsynlige årsag din pudsefisk.
Den kan være meget nærgående for de andre fisk, og tager ikke en afvisning som en mulighed. Og det stresser fisken ud over alle grænser

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 12:40
af Ditzel
Tak for jeres svar - det lyder sandsynligt med pudsefisken. Vi er nu i gang med forsøg på indfangning. Muligvis kan jeg få den i aften, når den er gået i seng, hvilket den oftest gør det samme sted hver aften. Jeg vender tilbage...

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 14:04
af PoulD
Jeg er ikke så sikker på det er pudsefisken. Dels er det lidt underligt hvis pudsefisk og kirurg har gået fint sammen i mange måneder uden problemer, at kirurgen så efter 4 måneder hos dig, pludselig skulle blive stresset af pudsefisken. Og desuden kan kirurger, i hvert fald efter min erfaring, meget let sætte en pudsefisk på plads hvis de synes den 'klistrer' lidt for meget.
Synes de der røde streger kunne ligne en bakterie infektion.
Jeg ville for en sikkerheds skyld lige teste for ammonium en gang.
Doserer du Vodka, NO3PO4X eller lign?

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 14:49
af Carsten
Det kunne også som Poul foreslår en bakterie infektion. Og måske endda
Den som kaldes "Head & Lateral Line Erosion" og så alligevel ikke. Der plejer lateral striben ikke at blive rød, men hvid og der kommer små huller i hovedet på den.
At pudsefisken pludseligt skulle være blevet et problem, kunne vel skyldes at der ikke er nok den ellers kan leve af og at den i det tidligere akvarie, måske havde flere andre fisk at genere, så hver enkelt fisk blev pudset konstant.

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 16:38
af Ditzel
Tak for de mange svar. Jeg har også selv tænkt på HLLE, men syntes ikke det lignede helt. Og bare lige for at gøre det helt klart: Fisken har ikke længere de røde mærker. Da den havde dem, spiste og opførte den sig normalt. Jeg læste at den form for mærker både kunne være en bakterieinfektion og tegn på at fisken var "osmotisk udfordret", så jeg sænkede salten en smule, hvorefter de røde mærker forsvandt.
Jeg syntes bare det skulle med som en del af sygdomshistorikken.

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 16:50
af Ditzel
Mht dosering, så foretager jeg intet endnu. Jeg laver vandskift med osmosevand (TDS 0-1) tilsat Red Sea Coral Pro salt.

Ingen af de andre fisk har ændret adfærd eller udseende, udover at nogle er vokset lidt de sidste måneder.

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: fre 17. maj 2019 23:21
af PoulD
OK. Havde ikke lige fået fat i de røde mærker var væk og det er det øverste billede der er nu. Som Carsten siger, den ser ud til at være i god foderstand. Jeg synes ikke den på nogen måde ligner en fisk der ikke har spist i 2 uger, tværtimod vil jeg næsten sige. Den ser bleg ud, men kan jo f.eks. skyldes at du har taget billedet om morgenen?

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: lør 18. maj 2019 00:07
af Carsten
Når du observer fisken, så se om den hænger hvide tråde ud af gattet

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: lør 18. maj 2019 17:03
af Ditzel
Enten har pudsefisken skruet op for charmen overfor den gule, eller også er jeg bare blevet ekstra opmærksom på det, men nu er det helt tydeligt: Den gule føler sig helt klart plaget af den lille blå.
Jeg har forsøgt med net uden held, og har lige lavet en fælde af en 1,5L plasticflaske. Så må vi se om pudsefisken går i den.

Angående tråde fra gattet, så er der intet i den retning. Ville det være tegn på orm?

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: lør 18. maj 2019 19:09
af Carsten
Ditzel skrev:Enten har pudsefisken skruet op for charmen overfor den gule, eller også er jeg bare blevet ekstra opmærksom på det, men nu er det helt tydeligt: Den gule føler sig helt klart plaget af den lille blå.
Jeg har forsøgt med net uden held, og har lige lavet en fælde af en 1,5L plasticflaske. Så må vi se om pudsefisken går i den.

Angående tråde fra gattet, så er der intet i den retning. Ville det være tegn på orm?
Nej, men flagelatter. De yngler lystigt i kroppen på fisken. Og bliver det ikke behandlet dør fisken og det spreder sig.
Problemet er at man meget ofte ikke ser det før end det er forsent. Fisken ser fin ud, men spiser ikke.

Mon ikke bare du nu er mere opmærksom på fiskene, at de hurtigere ser problemet.
En fælde til at fange en af dem kan være en løsning

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: tirs 21. maj 2019 21:29
af Ditzel
Så er den blå pudsefisk fanget og sat i sumpen!
Den blev snuppet i nederste halvdel af en overskåret 1,5L plasticflaske med huller i bunden og fiskesnøre i kanten af toppen så den hurtigt kunne trækkes op når fisken var i/over åbningen.
Opdateringer følger, hvis der sker ændringer i den files tilstand...

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: tirs 21. maj 2019 21:43
af Tykki
Det bliver fedt at se om der er nogen sammenhæng. Hold endelig tråden i live.

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: tirs 28. maj 2019 17:43
af Ditzel
Hermed en lidt sen opfølgning på situationen fra sidste uge:
Tirsdag blev pudsefisken fanget op.
Onsdag så den gule ikke bedre ud, tværtimod. Torsdag morgen var den helt gal, med konstant rejst rygfinne, pludselig meget tyndere at se på og problemer med at holde balancen, se billede.
Sådan så den ud hele torsdagen, så sent den aften besluttede jeg at aflive den. Det var trist, men gik hurtigt.
Mange tak til alle der har fulgt med og kommenteret - sådan et forum er uvurderligt for folk som os, der har dyr, man ikke lige tager til dyrlægen.

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: tirs 28. maj 2019 18:44
af Tykki
Hold kæft den er vild! De symptomer og det udseende ligner mig på druk i år 2008!,, hvad mon har ramt den?

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: tirs 28. maj 2019 19:44
af Carsten
Når den står sådan som på billedet, kunne det tyde på at den er blevet blind. Interne parasitter kan være årsag.

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: tirs 28. maj 2019 19:44
af PoulD
Tak fordi du melder tilbage :GO Ked af det på dine vegne. Må jeg spørge, kører du / har kørt med aktivt kul?

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: lør 1. jun 2019 18:00
af Ditzel
Hej Poul,
Nej, jeg har på intet tidspunkt brugt aktivt kul. Vil du uddybe hvilken betydning det kunne have? Nybegynderen her lytter spændt :)

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: lør 1. jun 2019 21:35
af PoulD
Ikke andet end jeg synes noget på dit sidste billede måske kunne ligne HLLE, som kan forårsages af aktivt kul

Re: Gul kirurg stoppet med at spise

: lør 1. jun 2019 21:55
af Carsten
For en hel del år siden var jeg i Kew Gardens i London (botaniske have). Der var et par akvarier med saltvand. Men desværre lad alle kirurgerne af HLLE, og det i stor stil, men de svømmede fint rundt og lod ikke til at være synderligt påvirket af det. Men kønt var det ikke at se på. Vil give dig ret i at den markerede sidelinie, kunne tyde på HLLE. Men det at den virker blind, synes jeg ikke tyder på HLLE, i hvert fald ikke får en i absolut sidste stadie, og så medtaget ser fisken ikke ud.