PoulD skrev:Jeg forsøgte på ingen måde at fremhæve Rowa frem for noget andet (og mit billedsprog var kun et forsøg på at illustrere, at man digitalt kan udlæse et tal med mange decimaler uden at det tilnæmelsesvis afspejler nøjagtigheden).
Jeg fosøgte ene og alene at finde ud af om crazy seahorse havde belæg for sin påstand om at Hanna's p checker er det eneste der duer og at alle andre test på markedet ikke er præcise nok, eller om det bare var en fuldstændig løs påstand. Da crazy seahorse åbenbart ikke har noget som helst sagligt der understøtter hans påstand, men derimod siger, at han ikke engang har kendskab til mange af de testsæt der er på markedet må jeg jo konkludere, at det var en personlig mening uden faktuelt belæg.
Jeg har ingen anelse om, hvilke testsæt der kan købes i Danmark, da jeg køber mine i udlandet. Jeg taler og skriver løbende med forskellige akvarister, der har de samme mål som jeg og det er både her og i US. Det er bla her igennem jeg har valgt de testsæt jeg bruger. Har andre gode erfaringer med et testsæt, har jeg afprøvet det.
Jeg har ikke fundet det umagen værd, at afprøve testsæt der har det jeg mener er en mangel, at de ikke er fintfølende nok. Der er jo ingen grund til at afprøve noget, som andre har gjort sig erfaringer med. Jeg behøver heller ikke at slå mig selv i hovedet med en hammer, for at finde ud af at det gør ondt. Her stoler jeg også på andres udsagn.
Når et testsæt har for stort et spring mellem de enkelte målepunkter, så er det for mig for meget gætværk. Det har været mit kriterie.
Om et testsæt er godt nok for andre, har ingen betydning for mig. Det er jo deres eget valg. Folk må jo selv vælge. Jeg har afprøvet og valgt mine testsæt.
Men, hvis nogen er glade for Rowa - så skal de da bruge Rowa (har det for øvrigt selv stående, bruger det bare ikke) Det manglede da bare andet.
Omkring mine egne erfaringer, som er det jeg bygger mit udsagn på, så laver jeg måske lidt flere tests end gennemsnittet. Det tror jeg da. Jeg laver i hvert fald mange.
Gennemsnitligt laver jeg 3 tests om dagen i alle ugens 7 dage. Nogle dage er det så flere, afhængigt af hvad jeg laver af ændringer/tilsætninger. Alt i alt vel i omegnen af 30+ tests om ugen. Nogle ting, såsom netop P laves med kontrolmålinger ved hver måling. Nogle gange mere end én kontrolmåling.
Jeg regner med at sende ICP test afsted månedligt så længe det skønnes nødvendigt. Er det nødvendigt med oftere ICP test, så gør jeg det. Jeg skal også til at afprøve et andet laboratorie, da de laver test af flere ting end den almindelige ICP fra Triton. Jeg har også fået et tip om et 3 lab, men nu afprøver jeg det jeg har fået anbefalet fra US.
Hvorfor så det? ICP testene får jeg lavet netop for at finde ud af, om de testsæt jeg bruger er gode nok. Altså, præcise nok.
Som tidligere skrevet så viste en ICP test af P, næsten den samme værdi, som jeg fik med min egen måling (1 måling + 2 kontrolmålinger) af det samme vand, der blev sendt afsted til laboratoriet. Da jeg brugte Hanna P colorimeter og den viste (næsten) rigtigt, så føler jeg mig på rimelig sikker grund her. Hvis ikke jeg knolder for meget rundt når jeg tester, så viser det ret præcist. Den afvigelse der var, var af så minimal karakter, så det kan henregnes til den unøjagtighed der kan opstå når der er en menneskelig hånd inde over.
Om jeg har prøvet det samme med feks. Salifert No3 test. Nej, det har jeg ikke. Heller ikke med nogle af alle de andre testsæt, JBL, Gilbers (har forøvrigt på et tidspunkt lavet en sammenligning mellem Gilbers og Rowa) you name it. Der er i mine øjne ingen grund til at ofre en ICP test på et testsæt, som jeg finder mangelfuldt pga det jeg nævner ovenfor.
Jeg vil gerne have så korrekte værdier som muligt når jeg måler, ellers kan det jo være lige meget. Derfor havde jeg også så store frustrationer over differencerne i No3 målingerne, som jeg beskrev i "Mærkelig tråden". Det har jeg så fået løst via en af mine US kontakter.
Så jo, PoulD, jeg mener at jeg har belæg for at skrive som jeg gør. Det er bygget på egne og ligesindedes erfaringer. Ikke kun noget jeg har læst mig til, for jeg læser selvfølgelig det relevante læsestof der er, om de emner der interesserer mig.