Lige her et år efter, hvor jeg sidder og researcher hvor meget jeg skal have i af væsker (absolut nybegynder med dosering, så jeg ved ikke en fis...)
Men det der undrer mig, og hvad jeg har forsøgt at spørge til i andre tråde, er hvorfor der slet ikke er fokus på reel/faktisk vandvolumen i de her udregninger? Er det fordi det bare er givet for de rutinerede? For det tror jeg ikke det er for os nye.
Hver gang der er diskussioner vedrørende tilsætninger, flow etc. synes jeg at jeg ser folk tale en anelse forbi hinanden. Den ene part gætter sig til ca. vandvolumen mens den anden taler om akvariets volumen. Et
akvarie på 60x60x60 har en indvendig volumen på 216 liter minus glastykkelse. + evt.
sump naturligvis. I flow-diskussionerne går det sgu nok. Men der er jo ikke nær 216 liter vand i akvariet?
Et 20 gallon AIO
akvarie bør, ud fra målene have 76,6 liter. Fjerner man bare glastykkelse, ryger der her 3 liter. Vandet går ca. 3 cm fra overkanten, her er vi allerede nede på 66,59 liter. Altså en reduktion på 10 liter, eller en samlet volumen på 86,93 % af den vandvolumen der blev talt om før. Her skal tilsætning på, hvad end I taler 7 eller 29 vel * 0,86 ? Det er jo en massiv forskel allerede her.
Det er oplagt at fjerne vandvolumen ud af ligningen hvor det jo bare er sten,
koraller,
fisk og
teknik der fylder. Selv skillevæggen i et IM 20 tager jo noget. Et forsigtigt bud (ud fra erfaring med påfyldning af mit tidligere IM 30L) er at der tages 10 liter plads i IM 20. Det er et gæt, så læg ikke for meget i det. Men er jeg bare nogenlunde rigtigt på den, så er de oprindelige 76,6 liter nu reduceret til 56,6 liter vand. Efter et par flytninger af et
akvarie magen til, og altså fyldning af dunke og undren over reel vandmængde, tænker jeg faktisk det er realistisk.
Du kan altså fjerne over 25% af al tilsætning. For selvfølgelig sælger en virksomhed jo deres
akvarie, så det lyder af større. Større betyder jo flere
koraller, flere
fisk osv. Men det må da også resultere i nogle vilde fejlskud i tilsætninger?
Alt det løses helt naturligt ved de vejledninger alle har givet. Tag det roligt, gå stille frem osv. Men de indledende beregninger bør vel slet ikke ende op i så mange ml? At man kan skære 25% fra er jo trods alt en del. Uanset om man har 70 liter vand eller 50. Eller 500.
Måske har jeg misforstået noget - måske er der bare et information gap mellem rutinerede og mindre rutinerede kræfter i saltvandsverdenen. nogle gange er der jo bare nogle ting der er så hamrende åbenlyse, men summen af alle de her logiske tanker kan sgu være svære i starten, for der er mange ting at tænke på. Men mangler der ikke flere spørgsmål til volumen kontra faktisk vandvolumen? Især, når der tales tilsætninger (og i forhold til gode forhold for dyrene, også når man taler om hvilke
fisk der "må" være i hvilke akvarier).